Annonce
Udland

Iran advarer om økonomisk krig ført gennem sanktioner fra USA

Handout/Reuters
De, som støtter de amerikanske sanktioner mod Iran, kan ikke føle sig sikre, advarer Irans udenrigsminister.

Irans udenrigsminister advarer om konsekvenserne af en økonomisk krig mod den islamiske republik gennem amerikanske sanktioner. Det sker efter et møde med Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, i Teheran mandag.

Udenrigsminister Mohammad Javad Zarif siger, at de, der gennemfører og støtter sanktionerne, ikke kan forvente "fortsat at føle sig sikre".

- Man kan ikke forvente, at en økonomisk krig fortsætter mod det iranske folk, og at de, der udkæmper denne krig og støtter den, forbliver sikre, siger Mohammad Javad Zarif på et fælles pressemøde med Heiko Maas.

- Den eneste måde at mindske spændingerne i regionen er at stoppe den økonomiske krig, tilføjer han.

Samtidig bemærker den iranske udenrigsminister, at Tyskland og Den Europæiske Union kan spille en "væsentlig rolle" i at afdramatisere situationen.

Heiko Maas er i Iran for at lobbye for at bevare atomaftalen fra 2015.

Aftalen blev indgået mellem USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland, Kina og EU. Dens mål er at sikre, at Iran ikke udvikler atomvåben.

Men i 2018 trådte USA ud af atomaftalen og genindførte sanktioner mod Iran, der også kan ramme andre lande. Sanktioner er især rettet mod Irans olie- og banksektorer.

Og i maj - et år efter at USA trak sig fra aftalen - erklærede Irans præsident, Hassan Rouhani, at Iran dropper dele af den.

På mandagens pressemøde siger den tyske udenrigsminister, at Tyskland vil gøre alt, hvad det kan, for at undgå, at spændingerne eskalerer.

- Der er krig i Syrien og i Yemen, men heldigvis ikke her.

- Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at bevare det på den måde for Iran.

- Ikke desto mindre er spændingerne her i regionen bekymrende, og vi frygter, at enkeltstående begivenheder kan udløse situationer, der ender i vold. Dette vil vi for alt i verden undgå, siger Heiko Maas.

Tyskeren understreger samtidig, at atomaftalen er "overordentligt vigtig" for Europas sikkerhed.

/ritzau/AFP

Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Vindagen markeres i marken

Mest læste

Lemvig

Jobprojekt hjælper i arbejde

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce