Annonce
Indland

Især ældre og indvandrere står bag 2010'ernes befolkningstilvækst

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Der er færre unge end tidligere. Ændret befolkningssammensætning kan give udfordringer, mener økonom.

Vi bliver flere i Danmark.

I løbet af det seneste år er antallet af indbyggere i landet steget med 16.682, og ser man på hele årtiet, har 2010'erne budt på den største befolkningstilvækst siden 1960'erne.

Det oplyser Dansk Erhverv på baggrund af de seneste tal fra Danmarks Statistik.

Kristian Skriver er økonom i erhvervsorganisationen, og han ser med bekymring på udviklingen i befolkningens sammensætning.

- Der er sket en markant forskydning i befolkningens sammensætning i løbet af det seneste årti. Tendensen er, at der bliver færre under 20 år og betydeligt flere over 65 år.

- I aldersgruppen derimellem, som vi typisk kalder arbejdsmarkedets kernetropper, er der en lille stigning, men det er klart en udfordring for dansk økonomi, når vi får rykket grænsen mellem erhvervsaktive og antallet af ældre. Det kan give et opadgående pres på de offentlige finanser, siger han.

Kristian Skriver påpeger, at der er ved at blive taget hånd om problematikken, blandt andet ved at øge pensionsalderen. I år er den steget til 66 år, og den stiger efter planen også de kommende to år.

- Tallene understreger, at der er behov for at holde fast i de gennemførte reformer af tilbagetrækningsalderen, siger Kristian Skriver.

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at befolkningen den første dag i 2020 bestod af 5.822.763 indbyggere.

Stigningen for det seneste år er på 0,3 procent, hvilket er mindre end de seneste fem år, hvor der i gennemsnit har været en stigning på 0,6 procent.

Den lavere befolkningstilvækst det seneste år skyldes ifølge Danmarks Statistik især, at der er en lavere indvandring til Danmark, mens flere udenlandske statsborgere har forladt landet.

/ritzau/

Annonce
Nyheden ved Danmarks Statistik
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

En alvorligt tilskadekommen ved ulykke

Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Annonce