Erhverv

Isenkræmmer har hørt det før: - Det bliver altid, som kommunen har bestemt på forhånd

Det er fint, at Holstebro kommune samler de lokale i stationsbyerne for at diskutere udvikling. Men der mangler handling, lyder det fra John Sørensen, ejer af Ulfborg Isenkram. Arkivfoto: Morten Stricker

Ideen med at mødes med de lokale borgere og erhvervsdrivende for at diskutere udvikling er god. Men John Sørensen fra Ulfborg tvivler på, at projektet "Stærke Stationsbyer" fører noget brugbart med sig, selv hvis der kommer forslag fra de lokale selv.

Ulfborg: Det bliver uden John Sørensen, når Holstebro Kommune den 26. februar inviterer borgere og erhvervsdrivende i Ulfborg forbi til et møde for at diskutere udvikling i byen - og hvordan byen skal overleve og udvikles i fremtiden.

For den 66-årige erhvervsdrivende fra Ulfborg har hørt det hele før. Mange gange.

Han har i 43 år drevet isenkræmmerforretning fra sin butik på Bredgade i Ulfborg. I den tid har han blandt andet været formand i 12 år for handelsstandsforeningen og siddet med i et hav af lokale bestyrelser. Og hvis han skal udlede noget - ud af de over 40 udviklingsmøder og arrangementer med kommunen, han har været med til over årene - er det følgende:

- Det bliver altid, som kommunen har bestemt på forhånd. Det er et stort hold kæft bolsje - de her møder. Så hvorfor spilde sin tid med det, spørger han.

E-handel og turister

Egentlig kan han være ligeglad. For John Sørensen har sat dato på, hvornår han stopper. Og det er ikke mange år, det drejer sig om. Men med 43 år i byen, ærgrer det ham, at Ulfborg, som engang havde 53 detailhandelsbutikker nu har under det halve.

Isenkræmmeren har over årene opkøbt restlageret fra flere af de butikker, der er lukket ned over årene. Derfor forhandles der nu både isenkram, legetøj, syartikler, fiskeriudstyr og lædervarer. Og så udleverer butikken pakker fra Postnord, Bring og GLS.

Sidstnævnte er ind imellem en demotiverende forretning, da kunderne ofte bestiller varer over nettet - lig dem, som butikken selv forhandler.

Sidste december steg antallet af pakker i butikken med 30 procent i forhold til året før. På et tidspunkt regnede han på det. I december svarede det et år til tre pakker per husstand. Og det er en svær udvikling at vende.

Så skal byen overleve fremover, er kerneordet turister, mener han.

Vil have turistkontoret tilbage

I 2009 lukkede man byens turistkontor. To år efter var John Sørensens omsætning faldet med 66 procent.

- Førhen havde vi tyske turister, som holdt ind her lørdag middag, åbnede bagagerummet og bad os fylde bilen med stearinlys, træartikler og smedejern. Da der var flest, var vi ni her i butikken. I dag er vi to, siger John Sørensen.

Før i tiden var der i højsæsonen flere hundrede tyske turister, der handlede i butikken hver dag. De tyske kunder fyldte førhen så meget, at også danske kunder ind imellem fejlagtigt blev budt velkommen på tysk.

I dag skal han være heldig, hvis blot tre familier kommer forbi på en dag.

Derfor har han lige siden forsøgt at få politikerne råbt op. Han vil have turistkontoret tilbage.

- Det er jo ligemeget for tyskerne, om de skal køre et par kilometer til Legoland eller Aalborg Zoo, og problemet er lige nu, at de ikke har nogen grund til at komme forbi Ulfborg. Så det bliver bare en plet på landkortet. Men hvis de nu skulle hertil for at hente sommerhusnøgler, var det noget andet, siger han.

Det kunne for eksempel ligge i de gamle Jyske Bank-lokaler, som tidligere byrådsmedlem Eli Vium ejer.

Ideen med at få turistkontoret tilbage til byen, har han de sidste ti år forsøgt at få overbevist Holstebro kommunes politikere om, er en god ide. Men hver gang uden held.

Der sker ikke noget

Så da kommunen i samarbejde med LAG og Erhvervsministeriets landdistrikstpulje i efteråret søsatte projektet "Stærke Stationsbyer", hvor kommunen ville i dialog med borgere og erhvervsdrivende for at finde ud af, hvad der skal til for at få flere vil handle lokalt, rynkede John Sørensen panden for sidste gang:

- Så sagde jeg, ej - nu er nok fandeme nok. Nu holder de møde igen, og der kommer garanteret ikke noget som helst ud af, siger han og tilføjer:

- Ideen er sådan set god med sådan et møde. Men der bliver bare aldrig fulgt op på det. Der sker ikke noget. Der kommer ingen opfølgning, mener han.

I øvrigt mener han, at kommunen kunne lave hjælp til selvhjælp, ved selv at begynde at handle mere lokalt.

Men det ærgrer ham, at Ulfborg får lov at forfalde så meget, som den har gjort:

- Mine egne dage er jo snart talte her i byen, men jeg synes, det er synd for sådan en by - det er synd at se den gå ned på den måde, den går ned på.

0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Direktør til minister: Væk med barrierer for biogas i lastbiler

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Sydjylland

Charmeoffensiv for en branche i bevægelse

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Sydjylland

Det altid åbne værksted

Sydjylland

Elementfabrik bygger på

Annonce