Udland

Israel river palæstinensiske hjem ned i det østlige Jerusalem

Mussa Issa Qawasma/Reuters
Tidligt mandag morgen har israelske styrker påbegyndt nedrivningen af flere palæstinensiske hjem i Jerusalem.

Israelske styrker er tidligt mandag morgen begyndt at rive palæstinensiske hjem ned i et nabolag i det østlige Jerusalem.

Israel anser disse bygninger som ulovlige, skriver nyhedsbureauet AP.

Ifølge den israelske regering er de bygget for tæt på den separationsbarriere, som regeringen har opført for at adskille Vestbredden fra Israel.

Omvendt mener de palæstinensiske borgere i nabolaget, at de ikke har andre steder at bygge, og at det er decideret umuligt at få en byggetilladelse.

Hundredvis af politibetjente og soldater fra det israelske militær er tidligt mandag morgen rykket ind i nabolaget Sur Baher. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Her har de israelske styrker afspærret mindst fire bygninger, og en bulldozer er begyndt nedrivningen af en toetagers bygning.

Det oplyser en journalist fra nyhedsbureauet AFP, der er til stede i området.

Palæstinenserne har frygtet, at en sådan nedrivning vil skabe præcedens for nedrivning af hjem i andre palæstinensiske nabolag langs afspærringen.

Den påbegyndte nedrivning er den seneste udvikling i striden om Jerusalems fremtid.

Der bor mere end 500.000 israelere og 300.000 palæstinensere i storbyen, der anses for hellig af både kristne, jøder og muslimer.

De israelske styrker rykkede ind i Sur Baher i ly af mørket natten til mandag, mens lokalbefolkningen er blevet fjernet fra deres hjem, skriver Reuters.

- Siden klokken to om morgenen har de med magt evakueret folk fra deres hjem, og de er begyndt at placere eksplosiver i de bygninger, de ønsker at rive ned, siger Hamada Hamada, der er lokal leder i Sur Baher.

FN har for nylig opfordret Israel til at droppe planen om at nedrive bygningerne, og repræsentanter for EU har inspiceret området.

I første omgang er 17 personer blevet evakueret, mens yderligere 350 palæstinensere bliver påvirket af den igangværende nedrivning.

Det vurderer FN's humanitære organisation, OCHA.

Beboere frygter, at omkring 100 yderligere bygninger i området er i risikozonen for at blive revet ned i den nærmeste fremtid.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig-Thyborøn For abonnenter

LTH er ude af pokalturneringen: En syngende lussing åbnede sæsonen

Holstebro

Stor materiel skade: To biler stødte sammen i kryds

Tophistorier

Lemvig For abonnenter

Nu kan nye elever blive kørt til og fra friskole

Udland For abonnenter

Britisk ambassadør: Stor­britannien forlader EU 31. oktober - aftale eller ej

Storbritannien: Nu betragter briterne no deal-brexit som en "klar mulighed" og en sandsynlig udgang. Ved udgangen af oktober, om lidt over to måneder, trækker premierminister Boris Johnson Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland ud af EU, og som situationen er nu, vil bruddet ske på den hårdest mulige måde uden nogen form for aftale med de tilbageværende 27 EU-medlemslande. Den såkaldte skilsmisseaftale, som EU gennem to år forhandlede sig frem til med den tidligere konservative premierminister, Theresa May, betragter den nuværende regering som "udemokratisk" og "uacceptabel". Den aftale er nu historie, og det vil være at gøre grin med det britiske parlament at holde fast i den, siger den britiske ambassadør for Danmark, Dominic Schroeder, i et interview med Berlingske. - Min premierminister har gjort det fuldstændigt klart, at vi vil forlade EU 31. oktober, fastslår ambassadøren. - Målet er at få en aftale. Men hvis vi ikke kan få en aftale, vil vi få no deal-brexit. Det er ikke, hvad vi ønsker, men det kan ske. Bånd til Danmark bliver testet Det er budskabet fra Boris Johnson, som han de seneste uger har gentaget igen og igen over for den britiske befolkning. Nu sender den britiske ambassadør samme utvetydige budskab til danskerne fra ambassadør-residensen på Østerbro, der ligger sammen med resten af den britiske ambassade i København, og hvor de store, hvide bygninger på den prominente adresse symboliserer briternes særdeles nære bånd til Danmark gennem flere århundreder. Den forbindelse kan blive alvorligt testet, når briterne forlader det europæiske fællesskab, mens danskerne forbliver medlem af EU. Briterne og danskerne trådte sammen ind i det daværende EF for 46 år siden, men Dominic Schroeder håber, at de særlige dansk-britiske bånd kan holde til at stå på hver sin side. - Jeg håber, at det ikke vil påvirke vores forhold. Vi har bånd, der strækker sig mere end 1000 år tilbage, selv om det måske er lidt flot at sige, at kong Knud, som vi kalder kong Canute, ankom på en handelsmission i 1016. Måske bør man hellere kalde det en påtvungen aftale. - Vi har oplevet fælles fremgang i årene i EU, men de fælles bånd består og har en meget længere historie. Jeg får ingen signaler fra dansk erhvervsliv, danske politikere, danske akademiske institutioner om, at de mener, at det vil ændre sig. Eksempelvis fødevarer og shipping er danske sektorer med store interesser i Storbritannien. Kan den britiske regering garantere, at dansk erhvervsliv vil kunne eksportere og arbejde i Storbritannien på samme vilkår som nu? - Det vil jo åbenlyst ikke være det samme, fordi Det Forenede Kongerige ikke længere vil være medlem af det indre marked og toldunionen, men i de kommende dage møder jeg ledende personer fra de sektorer i Danmark. Vi vil sige til dem, at vi vil gøre alt for at bevare de betingelser, der har gjort dem i stand til at investere i et marked med 65 millioner forbrugere, der er baseret på regler og love og med høje standarder for sundhed og sikkerhed og de ansattes rettigheder. - Vi har for mere end 20 milliarder euro bilateral handel mellem Danmark og UK hvert år. Danmark er den 15. største kilde til udenlandsk direkte investering i UK. Den forbindelse håber vi fortsætter. Uenighed om nordirsk backstop Den helt store knast mellem den nuværende britiske regering og EU er det såkaldte backstop til at sikre en fortsat åben grænse mellem Nordirland og Irland. Det er et centralt element i den aftale, som EU forhandlede på plads med Theresa May, men som er blevet nedstemt hele tre gange i Underhuset og førte til, at hun måtte forlade posten som premierminister. Det er et ultimativt britisk krav at droppe det backstop, fastslår den britiske ambassadør. - Regeringen betragter det som udemokratisk. Det vil betyde, at UK på ubestemt tid fortsat vil være underlagt love og skatter, der bliver pålagt os udefra, fra Den Europæiske Union, når vi ikke længere er et EU-medlem. Og det vil helt klart begrænse friheden for den nordirske befolkning. EU og Danmark kan sige, at backstoppet ikke er blevet påduttet briterne. Det er resultatet af en forhandling med en folkevalgt britisk premierminister gennem to år. Betyder det ikke noget? - Ja, det er rigtigt, men man skal huske, at aftalen, inklusive backstoppet, der var i centrum af aftalen, er blevet afvist tre gange af det britiske parlament. Det kan ikke lade sig gøre at sende den tilbage til parlamentet. Det vil være at gøre grin med det, som parlamentet har besluttet. - Så den aftale er nu historie. Som min premierminister og denne regering ser det, skulle backstoppet aldrig have været en del af den aftale. Det burde være en del af forhandlingerne med EU om briternes fremtidige forhold. Antidemokratisk backstop - Siger du, at den tidligere premierminister rent faktisk forhandlede sig frem til en udemokratisk aftale? Hvorfor stemte den nuværende premierminster, Boris Johnson, så for aftalen i afstemningen i Underhuset 29. marts? - Vi kan blive ved med at se tilbage på, hvad der er sket. Det er et faktum, at parlamentet afviste aftalen. Det er et faktum, at premierminister Boris Johnson og hans regering mener, at især det element i aftalen omkring back-stoppet er antidemokratisk. Ingen regering kan acceptere det, og det er premierministerens og regeringens indstilling nu. - Din nuværende premierminister var udenrigsminister i den tidligere regering ... - Du husker måske, at han trak sig? - Ja, men han var udenrigsminister. Han er konservativt medlem af Underhuset for det parti, der var det parlamentariske grundlag for den tidligere premierminister. Normalt, hvis en premierminister indgår en aftale, kan den blive lagt frem til en folkeafstemning ... - Vi havde en folkeafstemning. - Ja, men ikke om premierministerens aftale ... - Aftalen blev forelagt parlamentet, og parlamentet har den suveræne magt til at afgøre det. Tre gange blev den aftale afvist af et stort flertal. Forstår dansk frustration Nu er der en ny konservativ premierminister uden et klarere flertal i Underhuset end forgængeren. Så hvorfor skulle danskerne forvente, at en ny forhandling vil være mere værd end tidligere? - Der er to sider af den sag. Den utålmodighed eller frustration, som der måtte være blandt danskerne. Den forstår jeg, og anerkender jeg. Men den anden del er, at premierministeren siger helt klart, at vi nu må levere det, som briterne stemte for ved en demokratisk begivenhed, og at vi vil forlade EU. - Vi mener, at der er en vej fremad for en relation mellem Det Forenede Kongerige og EU, der ikke involverer britisk medlemskab, hvor der ikke er en fysisk grænse til Irland, som respekterer fredsaftalen i Nordirland og også tjener EU's og britiske interesser. Vi mener ikke, at den nuværende aftale opfylder det. - Danskere kan måske have svært ved at forstå, at man kan forvente en ny aftale med 27 EU-lande i løbet af få uger. Kan det lade sig gøre? - Det er en stram tidsramme, og den bliver hele tiden mindre. Men så lad os få en reaktion fra EU til det, som vores premierminister har sagt. - Er der nogen mulighed for, at EU kunne blive bedt om ny forlængelse. Hvis der viser sig en åbning for forhandling? - Min premierminister har gjort det fuldstændigt klart, at vi vil forlade EU 31. oktober.- Så uanset, hvad der sker ... - Min premierminister har gjort det fuldstændigt klart, at vi vil forlade EU 31. oktober. - Så det betyder, at ... - Min premierminister har gjort det ... - O.k., forstået. Det ligger fast. - Vi har gjort det helt klart. Med goodwill, ved at tænke kreativt og ved hårdt arbejde, kan vi gøre fremskridt, der bringer os henimod en fremtidig aftale.

Danmark For abonnenter

Carl Holst om balladen i Venstre: Jeg fik ret, men ikke min vilje

Lemvig

Turist-tallet overgår rekorden

Lemvig

Foreningen Klimatorium: - Vi skal nok få medspillere

Annonce