Annonce
Læserbrev

It. Hvorfor vente på bredbåndspuljen i Hjerm?

David Elsass. Pressefoto

Debat: Den september kunne man i Dagbladet Holstebro-Struer læse, at Struer Kommune vil give 500 kroner i tilskud pr. husstand i Hjerm, der søger og bliver tildelt Energistyrelsens bredbåndspulje, så der kan blive gravet kabler ned i området.

Som repræsentant for de mobile bredbåndsforbindelser undrer jeg mig over det ensidige fokus på bredbåndspuljen, som kun omfatter de kablede af slagsen. Langt de fleste husstande kan nemlig få en god forbindelse, der dækker deres behov, med mobilt bredbånd, som blot kræver en stikkontakt, en router og et simkort.

Tidligere på året foretog vi hos teleselskabet 3 en befolkningsundersøgelse blandt 2000 danskere, som viste, at tilfredsheden med mobilt bredbånd var på højde med fibernet og langt over bredbånd via kabel-tv og kobbernet. Undersøgelsen viste også, at 59 procent af vestjyderne ikke har undersøgt, om der findes bedre internetløsninger på markedet end deres nuværende. Det er ærgerligt, for der er både penge og besvær at spare.

Derfor vil jeg anbefale kommunens borgere at besøge Energistyrelsens side www.tjekditnet.dk, hvor man kan indtaste sin adresse og få at vide, hvilke hastigheder man kan forvente af mobilt bredbånd på egen matrikel. Hvis man er i tvivl om en hastighed er "nok", er det værd at notere sig, at Netflix fx anbefaler 5 Mbit/s download til streaming i HD-kvalitet. Så med mindre man er en husstand med mange samtidige streamere eller gamere, som for eksempel spiller Fortnite, burde en mobil bredbåndsløsning fint dække behovet.

Og uanset hvad er det relativt nemt at afprøve, før man beslutter sig for at grave hele byens fortove og indkørsler op.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Pisk løser ikke lægemangel

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er vågnet op. Det er gået op for ham, at udfordringen med mangel på praktiserende læger mange steder i landet truer såvel borgernes tryghed som deres reelle sundhed. Derfor foreslår han tjenestepligt til nyuddannede læger, som således i en periode skal tvinges ud i lægegerning, hvor der er behov for dem. Ikke overraskende skydes det forslag ned fra flere sider. Det har da også mest af alt karakter af desperation, når ministeren kommer med sådan et forslag. Det ville måske nok sikre en basal lægedækning, men de negative konsekvenser af sådan en løsning ville langt overstige gevinsten. Tjenestepligt til unge læger ville betyde, at man i områderne længst væk fra sygehusene måtte tage til takke med gennemrejsende, nyuddannede læger, som mod deres lyst var placeret der. Udskiftningen ville være enorm, og trygheden for patienterne ville være ikke eksisterende. Det er ikke en tilfredsstillende løsning. Centraliseringen på sundhedsområdet har utvivlsomt sat endnu mere fart på en uheldig udvikling, hvor lægerne fravælger yderområderne. Da hospitalerne var flere og landet geografisk var bedre dækket ind, blev lægerne ofte i det område, hvor de var blevet uddannet. Altså bredt fordelt. Den effekt kan ministeren ikke regne med at efterligne ved at tvinge de læger, der under uddannelsen har etableret sig i de største byer og fået netværk og måske familie der ved at tvinge dem væk i en periode bagefter. Der er ikke en simpel løsning på problemet. Men det er et problem, som skiftende regeringer har været med til at skabe med centraliseringer, og vi har langt fra set den fulde effekt af det endnu. Så ministeren har helt ret i, at der skal ske noget drastisk, hvis man skal afhjælpe et samfundsproblem. I første omgang handler det vel om at uddanne læger nok, så der i det mindste ikke er mangel på dem generelt. Derfra er ministeren så klar til at bruge pisken for at løse problemet. Men måske skulle regeringen prøve med en enkelt gulerod først. Find en holdbar løsning ved at gøre det attraktivt at være læge i yderområderne.

Lemvig

Fiskere fejrer jubilæum

112

Fællesskur i flammer lørdag morgen

Annonce