Annonce
Debat

It-skandale hos politiet er et alvorligt slag mod tilliden til samfundet

På kant: Et demokratisk samfund baserer bl.a. sin eksistens på befolkningens tillid. Herunder ikke mindst tillid til de bærende søjler og aktører i samfundet. I det danske samfund omfatter det bl.a. Skat og politiet.

Tilliden til Skat efter sammenbruddet - og ikke mindst de fejludbetalte mia. i udbytteskat - taler sit tydelig sprog. Men i den forgangne uge har vi været vidner til samme tillidsbrud indenfor politiet.

Politiet har arbejdet med teleoplysninger i 2012-19 – som kan have været faktuelt forkerte som afgørende beviser i alvorlige straffesager. Det drejer sig om 10.000 sager, som rigspolitiet nu skal gennemgå. Fejlen er, at de informationer, som politiet brugte som bevis for, at en anklaget befandt sig et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, alligevel ikke er korrekte. Fejl som kan have ført til justitsmord.

Derfor er det en meget alvorlig sag. Både overfor dem, det er gået ud over. Alle, der har prøvet at få deres retssikkerhed krænket, ved, hvor ondt det gør. Men også i forhold til borgernes tillid til politiet.

Derfor bør politiet tage sagen alvorligt - og derfor ikke selv undersøge og vurdere, om fejlen har medført til justitsmord.

Men jeg håber også, at politiet fremover er lidt mere forstående overfor de mennesker, der tillader sig at stille spørgsmålstegn ved samfundets øgede elektroniske overvågning. Hidtil har standardsvaret været, at så længe man er uskyldig, har man intet at frygte.

Og endelig kunne en god forklaring på, at sagen først kommer frem nu, være på sin plads. Rigspolitiet fik kendskab til sagen i november 2018. Man rettede fejlen i marts 2019. For forklaringen er forhåbentlig ikke, at man ville afvente, at valget var overstået – så er der nemlig grund til endnu mere mistillid.

Annonce
Carl Holst
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

KD efterlyser en kommunal ombudsmand

Læserbrev

Uddannelse. Er skolerne ens?

Debat: Skolerne bliver rangeret, og det er ikke noget problem, hvis man kigger på forventede karakterer, men hvor brugbar er skolekåringen egentlig? Udregningen foregår efter forhold som forældres indkomst, bolig og uddannelsesniveau, men kigger ikke på antal søskende og biler i husstanden eksempelvis. For ranglisten sprænges hvert år - år efter år. De skoler, som ligger i top 10 et år, ligger ikke i top 10 efterfølgende år. Det er fordi, vi har med børn, unge elever at gøre og ikke en pølsefabrik. Selvfølgelig ligger privatskoler i toppen, for de har ikke arbejdsløses børn eller indvandrerbørn, og selvfølgelig ligger udkantsskoler også i bunden, fordi der kun er få karriereforældre. Og hvor stor betydning har karakteren i 9. klasse, når man ser på et menneskes livsbane? Heldigvis ingen betydning, næsten. Folkeskolen er en slags øvelse i at gå i skole, hvor man udvikler sig til et ungt menneske. Det er ikke kun i skolen, man bliver klar til det voksne liv med uddannelse, sociale evner, udfordringer og det sunde liv eller det liv, man nu selv vælger, når man som voksen gør velovervejede beslutninger. Dybest set er 80 procent af vores skoler identiske. Hvis man ser bort fra privatskoler, som klarer sig generelt godt. Så hvornår kommer Anders Agger på besøg i de bedste privatskoler eller i ghettoskoler? Hvornår fortæller statsministeren om sin skolelærer? Vi har brug for nuancerede skolefortællinger og ikke unuancerede ranglister. I stedet bør vi løfte de ti procent ringeste skoler og låne fra de ti procent bedste skoler. Jeg husker en fortælling om de gladeste skolebørn på en Grundtvig-Koldsk friskole. Drengene kunne ikke læse ordentlig i 5 klasse, men de byggede huse, reparerede motorer, fiskede og legede, og i 7 klasse kunne de læse, og i 9. klasse læste de godt - og de var glade og havde et godt afsæt til voksenlivet. Tænk hvis top 10 skolerne ikke giver det bedste afsæt til voksenlivet.

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce