x
Annonce
Læserbrev

Jættehøj. Der findes en perle i Holstebro Kommune

Debat: I disse tider skal man ikke lede så længe efter de triste historier om bør,n der bliver svigtet af de voksne i daginstitutionerne. Grædende børn, som ikke kan få hjælp af en voksen, når de har behov. Alt for travle pædagoger, som ikke kan få de ressourcer, de har brug for, til at yde en indsats de er tilfredse med.

Jeg har en positiv historie. Dén skal I også have. For der findes en daginstitution i Holstebro Kommune, hvor, i hvert fald alle vores drømme om en pasningsløsning i en travl hverdag er gået i opfyldelse.

Et drømmescenarie: Man træder ind ad døren, måske efter en lidt hektisk morgen derhjemme. Der er tændt stearinlys. Der er fred og ro. Der dufter måske af nybagte boller og varm kaffe. Ud kommer en kærlig kvinde med åbne arme og lys i øjnene. Hun tager min dreng i sin kærlige favn, så jeg kan aflevere madpakke, ekstratøj med mere. Hun har glædet sig til han kom. De har glædet sig til han kom.

Ind kommer det næste lille barn ude fra den store verden. Hun bliver modtaget lige så kærligt. I øjenhøjde, og med det lys i de øjne.

Her er der rart at være.

Mit gæt er, at det nok er de færreste forundt at kaotiske morgener munder ud i sådan en aflevering. Men det er ikke desto mindre det, vi oplever hver eneste dag, når vi afleverer vores dreng i Jættehøj Vuggestue. Han bliver altid modtaget med smil, kærlige åbne arme, kærlige ord, - ja, med kærlighed.

Og mig, jeg kan drage ud i verden og passe mit arbejde, evig forvisset om, at min dreng er i de tryggeste hænder og at nogen holder om ham, og holder af ham, imens jeg er væk.

Jeg kan ikke sætte ord på, hvor vigtig den følelse af tryghed er for os. Og jeg under den følelse til alle, der har små børn, som man jo af praktiske årsager må give fra sig nogle timer hver dag.

Når jeg henter ham, véd det personale, der er tilbage altid, om han har haft en god dag. Og de véd, hvordan han har haft en god dag. Var der noget der var svært? - Hvordan løste vi det? – Hvad grinede vi sammen af i dag? Gjorde han noget sødt i dag? Var han på noget tidspunkt utryg – og hvordan fik vi trøstet ham? - Jeg går altid derfra med en helt klar følelse af, at min dreng er blevet set og hørt og mærket – også i dag.

Det er ikke en lang seance, hvor der går en masse tid fra de andre børn, denne lille overlevering. Det er den naturligste ting.

Min store dreng elsker at komme med over i vuggestuen og hente lillebror.

For her er der rart at være.

Og alle de voksne modtager også ham med kærlige smil og ægte lys i øjnene, selvom det er over to år siden, han havde sin faste gang der. Altså – alle de voksne – ikke bare dem, der var på Rød Stue i sin tid. De husker ham, kender ham, - ja man føler, at de holder af ham. Og de har plads til ham i deres åbne arme. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Den slags er ubetaleligt.

I en tid, som er svær for daginstitutionerne og vel egentlig for den kommunale kernevelfærd generelt, er de ægte helte – i dette tilfælde heltinder, dem, som kan få disse følelser frem i en, til tider presset mor og familie, på daglig basis.

De er gode, varme og kærlige kvinder, som løser en svær opgave, på fornemste og allersmukkeste vis. Ikke på grund af omstruktureringer og foranderlige arbejdsvilkår – men på trods af det.

De har det godt med børnene (og jeg nævner bevidst børnene først, for der er ingen tvivl om, at det er dem, der er i centrum for personalet hér.). De har det godt med hinanden. De kender hinanden. Det er en god kultur.

Det er ikke sikkert, at man kan se den slags i excelarkene. Men man kan mærke det, dér hvor det gælder. Og børnene går ud i verden med en god ballast. Her får de noget godt med.

I Jættehøj Vuggestue er der godt at være, når man er lille, og når man er stor. Jeg har igennem de fire år, jeg er kommet der, aldrig oplevet, at der har været kaos. Når jeg nævner det for personalet, smiler de og siger ”Aaarh, du har nok været heldig…”. Men jeg har efterhånden set en del forskellige institutioner, og jeg har aldrig i nogen af de andre oplevet sådan en ro og fred og tryghed, som den der er her.

Personalet er altid omkring børnene. Man oplever ikke børn der står alene, eller børn der ikke bliver set og hørt.

De får jo nok ikke lønforhøjelse og bedre normeringer, men i hvert fald skal de have en tak.

Kære alle I gode kvinder: Af hele mit hjerte TAK for den store indsats, I leverer hver eneste dag. I gør en verden til forskel!

Og kære Holstebro Kommune, jeg håber sådan, at man tænker sig rigtig godt om, før man får omstruktureret alt det gode ud af Jættehøj Vuggestue. Det er en vidunderlig lille perle af en daginstitution. Dét de kan er særligt, og dét de gør, er ubetaleligt.

Arkivfoto: Kristian Djurhuus/Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Medarbejdere går 20 procent ned i løn

Læserbrev

Kultur. En sølle beslutning i byrådet

Debat: Jeg kan huske fra min drengetid, at vi i en sen nattetime lå på gulvet og så afslutningen på det årlige seksdages løb, hvor det danske par nummer 7 helst skulle vinde, hvad de heldigvis også gjorde tit. Et hold af mine forældres venner havde fjernsyn, så stuen var fuld af forventningsfulde børn og højt råbende voksne. Kom så Kay Verner og Evan Klamer. I dag hedder det parløb på vel kun en times tid, og nu er det Michael Mørkøv og Lasse Norman Hansen, der vinder guld til Danmark. Men parløb findes også inden for politik. Fra 1964 til 1982 dannede Kaj K. og kommunaldirektør Jens Johansen parløb og var i spidsen for Holstebro Kommune. "Kulturborgmesteren" blev Kaj K. kaldt. Han stod i spidsen for bygningen af Holstebro Hallen, købet af "Kvinde på kærre" og ikke mindst fik han knyttet Odin Teatret til Holstebro. Det var et teater, han forsvarede overfor den tvivlende befolkning, der fandt tilskuddet til teatret bedre kunne bruges de traditionelle velfærdsydelser. Men som han sagde: "Så længe jeg er borgmester i Holstebro, så længe er Odin Teatret her også"! At det udviklede sig til at være en væsentlig del af Holstebros kultur-dna, glædede den gamle nestor. Et verdensteater, der altid kom fra Holstebro, og i sine festuger uovertruffen har vist, hvordan man inddrager borgerne, institutionerne, virksomhederne og verden i de syv til ni dages unikke og farvestrålende festligheder, som en festuge varer og er. Et involverende teater. Nu hedder kommunens makkerpar H C Østerby og kommunaldirektør Lars Møller. I aftes (mandag 30. marts, red) lykkedes det at få et flertal i byrådet til at fjerne 500.000 kroner årligt i tilskud til Odin Teatret de næste fire år. Et teater, der i den grad har sat Holstebro verdenskortet. Jeg vil bruge et venligt ord. Det er en sølle beslutning. Samtidig kan man se, at treenigheden Musikteatret, Black Box Teater og Newco fortsat bliver besmykket med mere end et dobbelt så stort et tilskud end Odin Teatret på knap 16.000.000 netto skattekroner årligt. Endda med en sandsynlig risiko for at mere end 2.000.000 kroner årligt forsvinder til musikdramatiske produktioner uden for kommunen. Det er overhovedet ikke involverende på nogen måde. Det er også sølle! Kulturen til forskel er et godt slogan, man har fundet på. Men efter aftenens debat i Byrådet er det på vej til at blive kulturen uden forskel!

Danmark

Virusekspert: Derfor er omstridt hestestævne den mest sandsynlige årsag til storsmitte i Herning

Annonce