Kultur

Filmskaber: - Jeg får det godt nok træls når jeg ser vores landsdel afbilledet på film

Film får en anden tone, når det er Østdanmark, der viser Vestdanmark frem, og det må høre op, mener Claus Klok, her set bagest i 2014 under optagelser ved Storåen i Holstebro. Han har skrevet, instrueret og produceret Buris. Foto: Morten Stricker
- Der mangler kulturbalance, siger den filmaktuelle Claus Klok, som arbejder for at skabe en filmskole i Midt- og Vestjylland.

Holstebro: Når Claus Klok senere på måneden kan præsentere sin film "Buris" for de vestjyske biografgængere, så får man med i billetprisen et fem år langt hårdt slid. Et slid, fordi han har lavet filmen ved siden af sit "rigtige" job hos Tv Midtvest, og fordi han har skullet gøre det meste selv.

Der har ikke været noget filmmiljø at hente hjælp i, og han så gerne, at andre ikke havnede i den situation. Derfor kæmper han nu for en filmuddannelse og filmværksted, hvor der kan produceres alt fra professionelle til amatør-film.

Det er på høje tid, at også Vestdanmark får et filmmiljø, mener han.

- Når jeg ser vores landsdel afbilledet på film, så kan jeg ikke altid genkende den. Vi fremstilles ofte underligt, mindre begavet og som "det mørke Jylland", og det har jeg det godt nok træls med. Der er noget kulturkamp i det. Vi har sikkert også en tendens til at være lidt hårdere i vores fremstilling af københavnerne. Men hele Jylland fortjener et andet image end den indgroede måde at betragte landsdelen på. Vi mangler kulturbalance, siger Claus Klok.

Herning interesseret

Claus Klok gik videre med sit budskab til det netop overståede kulturmøde på Mors.

- Der var god respons. Der blev vist interesse fra mange forskellige, hvilket var over al forventning, konkluderer han.

- Herning Kommune var meget interesseret i det med en filmskole. Ringkøbing-Skjern Kommune var ligeledes interesseret og har selv noget kørende på den front.

Claus Kloks undren består også i, at landsdelen har uddannelser inden for næsten alle kunstarter, på nær film.

Han har også et møde planlagt med Dansk Talentakademi i Holstebro, hvis leder Søren Taaning tidligere har luftet tanken om at lave en film-linje.

- Status lige nu er, at det er noget, vi stille og roligt går i gang med. For eksempel får vi i hele oktober måned besøg af en filminstruktør, siger Søren Taaning, der fletter filmundervisning ind i de eksisterende linjer.

Men økonomi forbliver stadig en hurdle for nogen selvstændig film-linje, tilføjer han:

- I dag er det dog noget mere enkelt at starte på film. I gamle dage var man mere afhængig, fordi det var så dyrt teknisk at lave film. I dag kan man begynde med en mobiltelefon, siger Søren Taaning.

Tættere på?

Formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Holstebro Kommune, Lene Dybdal, ser ligeledes DTA som en oplagt destination for en film-linje.

- Vi har før hørt ønsker fra de unge mennesker om, at de gerne vil beskæftige sig med film, og det kunne være oplagt at forbinde den uddannelse til forfatterlinjen, fordi de to linjer har meget tilfælles - samt at den linje ikke altid er så nem at fylde op som de øvrige linjer. En film-linje ville kun understøtte hele fortællingen om, hvad DTA er, siger Lene Dybdal, der samtidig må lægge låg på begejstringen:

- Lige nu fattes riget som bekendt penge til sådan en linje, men det er helt klart et ønske på sigt.

Imens kæmper Claus Klok videre - i Holstebro eller et andet sted i Midt- og Vestjylland.

- Interessen er der. Jeg tør ikke at sætte tal på, hvor meget tættere på, vi er kommet, men vi er begyndt at tale om det, og netværket er der også et behov for, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Kultur For abonnenter

Bogkassen anbefaler: Når historierne tappes fra evighedens tønde

Bøger: Hvis man er til lyrik, er Einar Már Gudmundssons nye digtsamling ”Til rette vedkommende” en lise for sjælen. Hvis ikke man er til lyrik, skal man se at blive det i en fart. For denne lille, sansende og smukke bog er det tåbeligt at snyde sig selv for. ”Til rette vedkommende” er Gudmundssons fjerde digtsamling gennem 28 år som succesrig forfatter. Romanerne har fyldt mest. Det var også for en roman, ”Universets engle”, at han i 1995 blev tildelt Nordisk Råds Litteraturpris. Alligevel er Einar Már ifølge eget udslag mest glad for digtene. Han mener i øvrigt ikke, der er så stor forskel mellem prosa- og lyrikgenrerne. Lyrik skal rumme en historie, siger han, og prosa skal også være poetisk. Den holdning præger forfatterskabet, både når der digtes, og når der skrives prosa. ”Til rette vedkommende” er nok den lyseste, den letteste, den mest livsglade af Einar Már Gudmundssons fire digtsamlinger. Ikke på den måde, at digtene er uden dybde eller alvor - tværtimod. (Manden er jo islænding ...). Men fordi digtene trods tvivl, trods skygger og understrøm rummer en dejlig livsglæde. En samling digte - eller for den sags skyld en stor, episk roman - ville ikke være Gudmundsson, hvis ikke der var et glimt i øjet og en række underfundige formuleringer, der er alt for spændende eller smukke til bare at blive læst. Gudmundsson kræver tanker hos læseren. Alt andet er umuligt. Som når han skriver: Hvis du tapper historier fra evighedens tønde giver jeg kaffe på benzintanken og viser dig forstadskvartererne, småbyerne som sover og småbyerne som holder sig vågne, sindets udkanter, fodgængertunneller og baghaver, byen bag ved tiden ... En smuk strofe, ganske typisk for den nye digtsamling. Den kredser om mennesket i universet, den rummer klare eksistentielle emner - og den skildrer et samfund i evig forandring. Som når digtet fortsætter: Kaffebarerne, hvor kopperne dampede af digte/antikvariaterne som nu er forsvundet/excentrikerne som er døde/og det lille hus på skråningen/som for længst er borte ... Sådan er det jo. Det er en digters skildring af et samfund, der udvikler sig. Og under udviklingen også mister noget. Tiden er ikke til excentrikere - eller skæve eksistenser - og ikke til et lille hus på en skråning.

Annonce