x
Annonce
Livsstil

- Jeg kan ikke forestille mig et liv uden kultur

Laura Drasbæk. Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Mig og kulturen: Laura Drasbæk

Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- Jeg synes, det er et svært spørgsmål. Kultur er jo en del af livet. Det svarer til at spørge, hvad mad eller en seng at sove i bidrager med. Jeg kan ikke forestille mig et liv uden. Det er jo overalt omkring os.

Hvilken bog eller hvilket blad har givet dig en god oplevelse?

- Jeg havde en meget vild oplevelse med ”Løgneren” af Martin A. Hansen for et halvt års tid siden. Jeg havde læst den før, men hørte den så på lydbog. Og da jeg var færdig, hørte jeg den igen. Og bagefter fandt jeg den på min hylde og genlæste den. Med bøger er det også somme tider noget med timing, de kan ramme lige, hvor det åbner den verden op, man gik og prøvede at kradse hul ind til. Det er ikke altid til at sige, hvad det er, der rammer. Det er noget dybere, noget i kroppen og ikke i hovedet, der gør, at det rammer. Men skal jeg sætte ord på, er det noget ved dagbogsformen og det, at Martin A. Hansen reflekterer i et medie kun for sig selv, men alligevel ikke altid er ærlig over for sig selv. Det er virkelig fascinerende og spændende. Hele aspektet med, hvilke historier vi fortæller os selv, er interessant. De mange vinkler på virkeligheden, som der også er mange af, mange forskellige virkeligheder. Selvfortællingen og hans fortabelse.

Hvilket album eller hvilken koncert vil du gerne høre igen?

- Jeg har aldrig været god til koncerter, for jeg kan bedst lide at sidde helt stille og fredeligt, når jeg hører musik. Dans og mennesker, der skubber, fungerer slet ikke for mig. Jeg er også et tekstmenneske, så jeg vil høre ordene. Men jeg så engang Elvis Costello i det gamle radiohus. Med siddepladser. Det var fantastisk. Og til sidst satte han sig på scenekanten og sang a cappella. Den oplevelse tog jeg gerne igen.

Hvilken film, hvilken tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk?

- ”Lærerinden” af Bo Widerberg er den største filmoplevelse, jeg har haft. Det er igen noget med timing, jeg var ung, men der forstod jeg, hvordan et værk kan tale til dig, ind i dig. Det var vildt. Jeg får stadig en tungere vejrtrækning, når jeg tænker på slutningen af den film. Den er lavet til mig, synes jeg. Kunst går ind i sjælen på en måde, hvor det formindsker det lidt at forklare intellektuelt. Men jeg følte, der var en spejling i hovedkarakteren. Drengens syn på verden, hans måde at tage den og forsøge at forstå den. Se på den. Og nyde den. Jeg genkendte alt. Og den måde, verden ikke forstår ham. I slutningen af filmen bliver han smidt ud af skolen, og så er der en scene, hvor han sniger sig ind ad et vindue og kommer ud med en masse bøger, han har stjålet. Den scene er så vild. Den viste mig, at hvis verden lukker en vej, kan man bryde ind og stjæle den viden, man har brug for. Man kan bare tage styringen. Det er så storladent og uprætentiøs på samme tid. Enkelt.

Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker du tilbage på?

- Louise Bourgeois’ udstilling på Louisiana for nogle år siden var så vild. Jeg har åbnet et værksted for nylig og er begyndt at arbejde med keramik ved siden af skuespillet, og jeg tænker tit på hendes former og mystik. Det var som et drømmeunivers. Som et sjælsbillede. Mørkt og klistret og uhyggeligt og smukt. Den fortalte ikke klare historier, men de ting, hun havde valgt at lave, satte mig i gang. Det er vel også det, det handler om. Jeg er ikke altid så god til kunstudstillinger. Jeg keder mig ofte ret hurtigt, og meget siger mig ikke så meget. For mig handler det om en proces, en følelse eller tankeproces bliver tændt. Det gør den med hendes ting. Jeg får 1000 tanker og følelser og idéer. Billeder på, hvad de forskellige værker handler om.

Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Det ved jeg ikke, fordi jeg ikke kender nok kunsthåndværkere til at svare. Jeg interesserer mig meget for det, især det seneste år har det fyldt meget, da jeg har åbnet et keramikværksted og selv har kastet mig ud i, hvad jeg vil med min kunnen. Men jeg leder stadig. Jeg kan lide imperfektion, jeg kan lide, når ting har en organisk åre, og jeg kan lide, at man fornemmer en sanselighed i materialet. Jeg er meget optaget af japansk keramik, da de har deres håndværk i orden, men er mestre i kaos og det smukke i det vilde og grove. Jeg har ud over mit værksted en rakuovn i min kolonihave, og det er så ukontrollerbart og smukt, hvad der kommet ud af den.

Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Jeg synes, jeg kunne være bedre til at gå i teateret. Jeg når sjældent at se mine venners forestillinger, og jeg kunne godt tænke mig at være bedre til at sparke mig selv af sted.

Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Jeg har set nogle teaterforestillinger, som har været meget, meget tunge at komme igennem. Og ”Aida” så jeg engang i Stockholm. Det var også en form for tortur.

Laura Drasbæk

Født i 1974 og er uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 2001, men hun debuterede allerede i 1990 i filmen ”Lad isbjørnene danse”.

Siden er det blevet til et væld af roller i spillefilm som ”Drengene fra Skt. Petri”, ”Sidste time”, ”Pusher” og ”Okay” og tv-serier som ”Anna Pihl”, ”Forbrydelsen” og ”Lærkevej”.

Ud over sit arbejde som skuespiller har hun skrevet børnebøgerne ”Gersemi og de nordiske guder” og ”Alma med dragehjertet”.

Laura Drasbæk er aktuel i TV2 Charlies nye krimiserie ”Sommerdahl”.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Kirken sender prædiken på video

Annonce