Erhverv

Kriseramte Jensens investerer i nyt anlæg: 25 nye stillinger i Struer

Jensens Food Group har investeret fem millioner kroner i et nyt sous vide anlæg på fabrikken i Struer, hvor der i løbet af den nærmeste fremtid vil blive ansat 25 nye medarbejdere. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Jensens Food Group investerer sig ud af krisen - blandt andet med udsigt til en udvidelse med 25 nye medarbejdere i Struer

Struer: Jensens Food Group har fået en samlet kapitalindsprøjtning på 45 millioner kroner fra aktionærerne. En gæld på 132 millioner kroner er eftergivet.

Engangsomkostningerne er halveret til 47 millioner kroner, og i 2018 - viser det sig nu - at koncernen kommer ud med et overskud på 66,7 millioner kroner. Men plusset i årsregnskabet betyder langt fra, at den nye administrerende direktør, Anders Nikolaisen, kan læne sig tilbage.

- Det er alt for tidligt at have armene i vejret, for koncernen er stadig i en alvorlig situation og i gang med en omfattende turn around-plan, siger han i en pressemeddelelse fra hovedsædet på Fyn.

- Vi har "overtaget" en udfordret forretning, og der skal hårdt arbejde til for at få det til at fungere tilfredsstillende igen. Jeg mener, at man har forsømt at se på, hvad der er vigtigt for gæsterne, og derfor skal vi tilbage til det gamle dna. Det er da også en del af vores turn around-plan, som blev igangsat i 2017, fortæller Anders Nikolaisen, som siden årsskiftet har siddet for enden af spisebordet som administrerende direktør for bøfkæden.

Det er alt for tidligt at have armene i vejret, for koncernen er stadig i en alvorlig situation og i gang med en omfattende turn around-plan.

Anders Nikolaisen, administrerende direktør, Jensens Food Group

Service og sous vide

Turn around-planen er blevet tilpasset undervejs og handler blandt andet om at forbedre effektiviteten i de 33 restauranter i Danmark, Norge og Sverige.

Men hvor den oprindelige turn around-plan fokuserede på at spare løntimer på restauranterne, er der nu lagt vægt på at investere i timer på de rigtige tidspunkter.

- Vi skal give en bedre service til vores gæster, for det er ikke godt nok, som det er nu. Vi skal tilbage og give den Jensens-oplevelse, som man fik, da man kom her for år tilbage, og så er vi nødt til at investere i vores service også. Det gør vi på de tidspunkter, hvor der er rigtig mange gæster i restauranterne. Du kan ikke spare dig til succes, mener Anders Nikolaisen.

Det samme synspunkt slår så også igennem i Struer, hvor Jensens Foods har investeret fem millioner kroner i et nyt sous vide-anlæg.

I den oprindelige plan fra 2017 var fabrikken i Struer tæt på at blive lukket.

Men i stedet satser Jensens Foods altså nu på et godt salg af 12 nye kød- og fjerkrækødprodukter, og i løbet af den nærmeste fremtid er der udsigt til en udvidelse med 25 nye medarbejdere.

0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Direktør til minister: Væk med barrierer for biogas i lastbiler

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Sydjylland

Charmeoffensiv for en branche i bevægelse

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Sydjylland

Det altid åbne værksted

Sydjylland

Elementfabrik bygger på

Annonce