Annonce
Danmark

Jim-Martin Alexandar Konstantin Falke-Skjold Wegener Lyngvild: - Jeg er stadig angst for ikke at være god nok

Arkivfoto: Michael Bager
Mellem en far, der forsvandt i stoffer og alkohol, en kærlig mor og et stempel som problembarn på grund af lynende intelligens voksede Jim Lyngvild op i Albertslund i 80’erne og 90’erne. Søndag sendte Radio4 programmet Drømmesengen, hvor han fortæller om sig selv og sin opvækst.
Annonce

- Hvis man har oplevet en meget ekstrem barndom, så tror jeg, man har nogle år, hvor man kan være bange for at blive som den, der er ens værste spøgelse.

Jim-Martin Alexandar Konstantin Falke-Skjold Wegener Lyngvild voksede op i Albertslund. Det gjorde han i en børneflok på fem med en kærlig mor og med en far, der var pornostjerne og både alkoholiker, narkoman og voldelig.

Søndag sendte Radio4 programmet Drømmesengen, hvor den danske designer deler ud om sig selv og sin opvækst på Vestegnen. Den fulde udsendelse kan du lytte til nederst i artiklen.

I dag bærer Jim Lyngvild en lang række titler ud over designer og fotograf. Han laver udstillinger, er med til at modernisere dem, og han kan også kalde sig både modekommentator og iværksætter. Til daglig bor den 41-årige i sin selvdesignede vikingeborg på Sydfyn med sin mand Morten.

Men livet har som bekendt ikke altid været så glamourøst.

Annonce

Problembarn

Som barn nåede han at gå på 10 forskellige skoler. Alle skolerne endte med at smide ham ud, fordi han ikke passede ind i de rigtige kasser. Han var det, man kaldte et problembarn. Når han blev hurtigt færdig med en opgave, var han bagefter urolig og blev udadreagerende. Det førte til, at han som 10-årig kom på børnepsykiatrisk afdeling.

- Det, man fandt ud af, var, at jeg har en meget høj IQ. 152.

- Måske skulle vi være lidt stolte af alle de der mærkelige små børn, som ikke passer ind i de der kasser, for det er faktisk dem, der skal redde verden. Det er ikke hende den søde, kønne, der sidder dernede med sit lange, lyse hår, som vi alle sammen ved bliver kærester med ham ovre fra fodboldholdet. Hun kommer højst sandsynligt ikke til at gøre en forskel – jeg er ked af at sige det.

Alligevel er han glad for, at han dengang måtte tage sine kampe for at nå dertil, hvor han er i dag. Også selvom det samtidig var svært at være søn til sin egen far.

Annonce

At gøre sig syg

- Jeg hadede min far. Han var jo ikke sammen med min mor. Han døde, da jeg var 10. Men da jeg var otte-ni år, og jeg skulle hjem til ham, var jeg med på Spunk Bar inde i København, som er sådan en luderbar, fordi han var narkoman og alkoholiker. Klokken to om natten, fordi han skulle ind og fixe, blev jeg trukket med på mærkelige luderbarer og sådan noget. Så fik jeg de der fysiske sygdomsanfald, som gjorde, at han blev nødt til at ringe til en læge, så jeg kunne komme hjem til min mor. Så min krop har simpelthen været vant til, siden jeg var helt lille, at kunne gøre mig selv syg, når den havde brug for at gøre mig syg.

Jim Lyngvild havde aldrig noget godt forhold til sin far. Faren tæskede sin kone, ligesom hans egne forfædre havde tæsket deres koner i generationer tilbage. Han ville have Jim til at gå til boksning som barn, fordi det var en maskulin sport, og udklædningen til fastelavn skulle altid være Superman, selvom Jim hellere ville være Askepot. Han gjorde dog én god ting for sin søn.

- Som niårig gav han mig en konto til den lokale fotobutik i Albertslund, fordi han selv elskede at fotografere. Så kunne jeg gå ned at købe film og fotografere og fremkalde billeder. Det gjorde, at jeg fik indpodet den her fotografinteresse, siden jeg var en helt lille dreng – og den har jeg jo taget med og bruger stort i dag. Der skal man være klar til at sige: Godt, dumt svin. Der er 99 procent, jeg ikke kan bygge på, der er 99 procent, jeg ikke kan identificere mig med. Men der er én procent god spire i mig, som også kommer fra ham. Og så har jeg jo 50 procent genetisk ophav fra ham, som jeg bliver nødt til at forvalte på den bedste måde, og det må jeg jo så gøre. Det er min opgave. Det er ikke hans opgave. Det er min opgave som menneske at give slip og sige ”Men jeg er ikke dig, far. Jeg behøver ikke at eftergøre dine fejl. Jeg kan bare være mig. Så kan jeg lære af alt det her, hvis jeg tør.”

Annonce

Freud, far og mor

Som barn var Jim Lyngvild meget indadvendt. I dag ser han stadig sig selv som et ekstremt privat menneske, selvom det er nemt udefra at tænke det modsatte.

- Jeg var den laveste dreng i klassen. Jeg var en lille, tynd, anæmisk grøntsag, angst for ikke at være god nok, tror jeg. Det har jeg stadigvæk en stor angst for. Det har jeg i alle projekter, jeg laver. Hvordan fanden skal jeg, Jim Lyngvild fra Albertslund, bilde mig selv ind, at jeg skulle kunne det her? Men det er også en kæmpestor drivkraft for, at jeg så altid mobiliserer så meget arbejdsmoral. Det skal fandme sidde lige i skabet, for der er ikke nogen, der skal komme og sige noget.

Selv har han ikke noget stort ønske om at blive husket som person langt ud i fremtiden efter sin egen død. Det er nu, han lever.

- Men måske er alting bare helt freudiansk ned i far og mor. Måske vil jeg bare rigtig gerne have, at far accepterer mig. Måske er det dét, det hele handler om. Måske er det ikke så dybt som at jeg vil tækkes kunsteliten eller ikke have et ridderkors eller ikke huskes om 200 år og jeg skal komme efter dig. Måske vil jeg bare gerne have far til at elske mig. Og det er måske egentlig fint nok.

Lyt til søndagens fulde udgave af Drømmesengen herunder.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Lemvig

Efterårsmarked er også aflyst

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Kaptajn sigtet efter grundstødning

Lemvig

Knuste ruden med en ugle

Danmark For abonnenter

Professionel fodboldspiller slipper for karantæne efter konkursdrama: Boligforeninger snydt for millioner

Annonce