Annonce
Livsstil

Julekalenderens historie: Fra nissehygge til højspændt drama

Fotocollage: Privatfoto / Morten Juhl/ Ritzau Scanpix / Kitt Flarup
DR sendte sin første tv-julekalender i 1962, og da TV 2 kom til, fik tv-kanalen også sin egen julekalender. Genren har ændret sig meget gennem årene, og julekalenderne er i dag blevet regulære dramaserier.
Annonce

For mange familier er det en helt fast tradition at samles foran skærmen og se dagens afsnit af julekalenderen hver dag i december frem til julens kulmination 24. december.

I år har DR en helt ny julekalender på programmet, nemlig "Julefeber", mens TV2 genudsender "Juleønsket" fra 2015. DR’s børnekanal Ramasjang genudsender "Nissebanden".

DR og TV 2 har faktisk lavet en aftale om at skiftes til at sende nye julekalendere.

- Et år havde de begge nyproducerede julekalendere, og det er for dumt at konkurrere så direkte på noget, der er så dyrt at lave. Så de gav håndslag på at skiftes til at have en ny hvert andet år, fortæller Brian Iskov.

Han er julekalenderekspert, forfatter, freelancejournalist og filmanmelder.

Den første tv-julekalender blev sendt på DR i 1962, og TV 2 sendte sin første i 1990.

- TV 2 lagde ret hårdt ud i den periode, for DR havde ikke råd til at lave nye julekalendere i starten af 1990’erne, så der bragede TV2 igennem med blandt andet "Pyrus" og fik flere seere end DR. Så der måtte DR oppe sig lidt.

- I dag virker det til, at der er seere nok til begge kanaler, og at det er en tradition, folk hygger sig med i december. Det kommer nok fra de voksne, der selv er vokset op med julekalender i tv og giver det videre til deres børn, vurderer Brian Iskov.

Brian Iskov

Brian Iskov er freelancekulturjournalist, forfatter og filmanmelder.

Han har gennem sit arbejde beskæftiget sig med tv-julekalendere. Et emne, han også holder foredrag om.

Brian Iskov er født i 1976 og var 10 år, da hans egen favoritjulekalender, "Jul på slottet", blev sendt for første gang:

- Jeg var meget glad for "Jul på slottet". Den havde det hele: En eventyrlig handling, nisser, elegante ordspil, god musik og der var gjort meget ud af kulisserne. Pigerne var vilde med prins Valentin, og drengene var vilde med prinsesse Mia-Maja. Den favnede det hele.

- Spørgsmålet er, om den holder i dag. Det vil altid føles langsomt, når julekalenderen er produceret i 1980’erne. Den holder nok på et nostalgisk plan, men jeg tør ikke sige, om børn i dag vil synes om "Jul på slottet", siger Brian Iskov.

Annonce

Pyrus var trædestenen

TV 2’s julekalendere om nissen Pyrus og hans venner, der bor i Rigsarkivet, var med til at definere en ny stil inden for julekalendere. Pyrus-julekalenderne bruger for eksempel Danmarkshistorien som motor og får på den måde blandet noget viden ind i fortællingen om de tre nisser.

- Pyrus-julekalenderne var de første, der var fremme i skoene med special effects. I dag synes selv Martin Miehe-Renard, der har produceret dem alle sammen, at det ser ud ad helvede til, for der er sket meget på det område siden dengang, forklarer Brian Iskov.

Pyrus-julekalenderne har også elementer fra den oprindelige måde at lave julekalendere på, hvor julen er omdrejningspunktet for historien.

- De holder fast i den gamle stil ved at have sange, man skal kunne synge med på. "Pyrus" er en trædesten mellem den gamle og den nye type julekalender, siger Brian Iskov og bruger "Nissebanden" fra 1984 som et eksempel på den gammeldags måde at lave julekalender på.

- Der skal helst være et par sange i hvert afsnit, man kan synge med på. Alle afsnit er bygget op på præcis samme måde af syv-otte byggeklodser. Det er meget trygt for helt små børn, at de ved, hvad der kommer til at ske, siger Brian Iskov.

Selv om genkendeligheden er rar for de yngste seere, er det ikke alle julekalendere, der kan tåle at blive ved med at blive genudsendt.

- Jeg er spændt på, om "Nissebanden" stadig holder. Det er meget revyagtigt. "Nissebanden i Grønland", som mange godt kan lide, har lidt mere en historie. Den første er mest bare sketches, siger han.

Brian Iskov med Fru Vivaldi fra julekalenderen "Kikkebakkeboligby" fra 1977. Privatfoto
Annonce

Mindre julede, mere dystre

Igennem de seneste 15 år er der sket et skred i måden at lave julekalendere på. Historierne er blevet mindre julede og mere dystre. Især i DR’s julekalendere.

- TV 2 træder lidt mere på bremsen i forhold til, hvor uhyggelige julekalenderne er. DR plejer at gå lidt længere, siger Brian Iskov.

Det har nogle gange affødt kritik, fordi nogle af dem er for uhyggelige til de mindste seere. Derfor plejer der at være et alternativ til de mindste børn på DR Ramasjang.

Tv-julekalenderne har samtidig fået et mere socialrealistisk aspekt og afspejler en hverdag, mange børnefamilier kan genkende. Som regel tilsat et overnaturligt element.

- "Pagten" handlede for eksempel om mobning. De tør tage nogle emner op, som stikker lidt dybere, selv om det er en julekalender. Det er noget af det eneste fiktion, der er i Danmark, hvor man ved, at der er en million seere, og det forpligter. Det skal handle om mere end bare, om det mon bliver jul i år.

- Der er mange forventninger til en julekalender, og derfor tror jeg også, de er svære at lave. Det skal ligne det, det plejer, men ikke for meget, og der er en forventning om, at der skal være noget om jul, for ellers ville den kunne sendes på alle tidspunkter af året, siger Brian Iskov.

En svensk opfindelse

Tv-julekalendere er en svensk tradition, der har bredt sig til andre lande i Norden.

Andre steder i verden bruger man ikke samme nedtælling til jul, som vi gør herhjemme, og derfor sender man heller ikke julekalendere i tv.

Nogle af de danske julekalendere er dog solgt til udlandet, men der bliver de vist som almindelige tv-serier i stedet.

DR's julekalendere begyndte som en humanitær indsamling til ulandshjælp. Det er den i øvrigt stadig.

Den første tv-julekalender blev sendt på DR i 1962. TV 2 sendte sin første julekalender i 1990.

"Alletiders julemand" er tredje julekalender i rækken om nissen Pyrus og hans venner. Julekalenderen blev sendt første gang i 1997. Foto: Morten Juhl/ Ritzau Scanpix
Det er skuespilleren Jan Linnebjerg, der udødeliggjorde den flabede arkivnisse Pyrus. Foto: Jens Nørgaard Larsen/NF/Ritzau Scanpix
Brian Iskov med regnormen fra julekalenderen "Guld og grønne skove" fra 1980. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Nu kan du kommentere mulig skolefusion

Holstebro For abonnenter

Her er ministerens tre bud: Sådan kan man komme mink-massegrave til livs

Annonce