Annonce
Læserbrev

Juletanker. Sænker julefreden sig over Bonnet i år?

Debat: Under mange af historiens krige har det været muligt, at aftale en julefred.

Så der blev mulighed for, at alle kunne komme op af skyttegravene og fejre julen.

Vil vi i år opleve en juleaften, hvor personen indenfor, kommer ud for at byde alle udenfor, på varm gløgg og æbleskiver?

Sponseret af Lemvig Kommune.

Vil vi opleve juleaften med en stjerne/ frostklar himmel

Med ulvehyl fra Klosterheden i det fjerne.

Vil vi se lysene på juletræet stråle om kap med menneskene.

Ser vi alle danse omkring juletræet.

Hører vi alle synge "Dejlig er jorden", så det kan høres over hele byen?

Under træet er der pakker indeholdende juleglæde, erfaring, empati, rummelighed og piller mod for god hukommelse!

Vil vi se jernstænger bliver afleveret til destruktion.

Eller til brug som ulvehegn.

Vil vi opleve det ske juleaften?

Eller er det mon et julefatamorgana …

Så bundlinjen bliver, vi er blevet ældre.

Og meget lidt kønnere!

Og meget lidt klogere …

Og bosætningen i Bonnet får det meget sværere.

Glædelig Jul Bonnet.

Annonce
Vil julefreden sænke sig? Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Stjal Lego-æsker i Biksen

112

Gnist antændte storbrand

Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

112

Indbrud i byggecenter

Lemvig

Lemvig står for største fremgang

Annonce