Annonce
Navne

Julia og Mr. Peanut på scenen: Når Døden får sit eget liv

- Ved vores 50 års jubilæum begravede vi symbolsk alle de gamle kostumer. Bagefter var der nogen, der var bange for, at Mr. Peanut også var blevet begravet. Men vi begraver altså ikke dem, der stadig er i gang med at arbejde, siger skuespiller Julia Varley med en god portion humor om sin figur med dødningshovedet, Mr. Peanut. Foto: Morten Stricker
Fredag den 29. november har Odin Teatret premiere på sin 79. forestilling siden begyndelsen i 1965. Det er en soloforestilling med skuespiller Julia Varley og hendes figur, Mr. Peanut, bedre kendt som Døden.

Holstebro: Han er blevet hamret oveni kraniet af politiet i Chile. Det var i 1988.

Han har gået på tunge stylter i 2700 meters højde i Peru.

Og han har fået påsat to nye fortænder (ingen ved rigtigt, hvor de kom fra) på et militærhospital i Argentina, efter at han havde mistet flere af tænderne i overmunden.

Jo, Døden har gennemgået meget i sit liv.

Ovenstående er unægtelig en mærkelig sætning.

For Døden er jo … død.

Men hos Odin Teatret hedder Døden Mr. Peanut, og han har i høj grad et liv.

I dag kender både børn og voksne ham som den figur, der blandt andet dukker op ved Holstebro Festuge på gader og stræder, ivrigt truttende sin krage-agtige lyd, iført habitjakke og skørt - og med et menneskekranie som "ansigt".

Annonce

En skikkelse, som ikke kan dø

Teaterforestilling med Julia Varley med undertitlen: "En letsinding forestilling om Mr. Peanut - Døden - hvis erindring er en film".

Forestillingen varer cirka 60 minutter. Heraf er de 40 minutter en film om Mr. Peanut, skabt af Claudio Coloberti.

Det hele er instrueret af Eugenio Barba.

Forestillingen er skuespillerens kærlighedserklæring til den skikkelse, som hun har givet liv til. I larmende gader og stille rum afslører Julia Varley Mr. Peanuts mange groteske og forbavsende inkarnationer, som har ledsaget hende på hendes rejse rundt på denne planet.

Kærligheden og Døden er de yderste erfaringer i vores liv. De omfavner hinanden og minder os om, at digterne kalder højdepunktet i den kødelige omfavnelse for "den lille død".

Så hvorfor frygter vi døden? Vi kan stræbe efter at drive den ud, men den afventer tålmodigt vores sidste handling og ord.

Mr. Peanut ned på jorden

Hvordan kraniet, der er et af den slags, som ellers anvendes til forskningsbrug, endte hos Odin Teatret, er der ingen, der længere kan huske.

Men i hvert fald begyndte kraniet sit liv som stylte-stjerne i slutningen af 1970'erne, da instruktør Eugenio Barba foreslog teatrets svenske skuespiller, Tom Fjordfalk, at bære det, når han gik på høje stylter i gadeoptog.

- Når vi lavede optog i 1970'erne, havde vi en død figur med, som hang på en stang. Jeg tror, at Eugenio ønskede at udvikle på den idé, og så satte han kraniet på Toms styltefigur, forklarer Julia Varley.

Den nu 65-årige Julia Varley sluttede sig til Odin Teatret som 22-årig. Og i 1980, da Tom Fjordfalk forlod teatergruppen, overtog hun figuren Mr. Peanut.

- Jeg havde gået lidt på lave stylter, men med Mr. Peanut måtte jeg op på de høje stylter, husker hun.

Over årene har Julia Varley formet, ændret og udviklet på Mr. Peanut. Og fået ham ned fra stylterne.

- I 1998 var vi i Peru - i Ayacucho i 2700 meters højde. Man tabte hurtigt pusten i den højde, og da vi skulle gå i optog ind til byen fra lufthavnen, som vi plejede, kunne jeg mærke, hvor tungt det var for mig på de høje stylter. Efter det lovede jeg mig selv, at Mr. Peanut skulle ned på jorden fremover, forklarer Julia Varley.

Julias soloforestilling "The Castle of Holstebro", der havde haft premiere i 1990, var med Mr. Peanut på stylter. Derfor måtte hun skabe en ny version, og den blev vist første gang med Mr. Peanut, nu med jordforbindelse, på New Zealand i 1999 i forbindelse med en festival for kvindeteater-netværket The Magdalena Project.

Døden er en sjov fætter

Hvordan er Mr. Peanut egentlig?

- Han er en meget livlig person med en masse humor. Da vi havde 40 års jubilæum på teatret, skabte vi en forestilling til alle skoler i Holstebro, og det blev besluttet, at Mr. Peanut skulle stå og give hånd til samtlige børn. Nogle var bange for ham, og nogle grinede, men man kunne se, at alle var fascinerede af ham. Tidligere var vi meget mere ude i gaderne med figurerne, og jeg møder ofte voksne, der kan huske Mr. Peanut, fra de var børn. De børn, der nu kommer her og er med i vores teaterworkshops, Lab-Lab, spørger altid efter Mr. Peanut. Jeg tror, det er noget med hans proportioner, du ved; det lille hoved, hans højde og de der fløjtelyde, mener Julia Varley.

Hun var dog en anelse bekymret, da det blev besluttet, at Mr. Peanut skulle besøge et plejehjem.

- Jeg tænkte, at døden måske var for tæt på, og at de ældre ville synes, det overskred deres grænser. Men faktisk grinede de både med og af Mr. Peanut, og det gik op for mig, at han har en super livlig side, som alle opfatter som sjov, smiler Julia Varley.

Hun blev født i London i 1954. Hendes forældre flyttede imidlertid til Milano, da Julia var tre år, og hun voksede op i den italienske storby.

- Min far ville gerne lægge lidt distance til sin far, og så skulle han også betale mindre i skat i Italien, fortæller Julia Varley.

Den dag i dag taler hun bedre italiensk end engelsk, selvom forældrene var englændere. Den ene af hendes to mindre brødre bor stadig i Italien, mens den anden er flyttet tilbage til England.

- Men vi taler italiensk med hinanden, siger hun.

På turnéer med teatret lærte hun sig desuden spansk og portugisisk. Fransk talte hun allerede.

- Det var mine forældres "hemmelige sprog". Det, de talte, når de ikke ville have, at mine brødre og jeg skulle kunne forstå dem, så det var naturligvis en stor motivation for at lære det.

Klar. Julia Varley og Mr. Peanut har afprøvet nye kostumer og bevægelser og har overskredet grænser til den nye forestilling. Foto: Morten Stricker

Svært statsborgerskab

I dag bor Julia i Vinderup og taler "skandinavisk".

- Jeg har - og har haft - norske, svenske og danske kolleger, så min oplevelse af sproget er en blanding. Selv mine danske kolleger her på teatret har en lidt underlig musik i deres sprog, fordi de taler så mange sprog og ofte skifter mellem dem. Der er for eksempel tit nogen, der tror, at Iben Nagel-Rasmussen er norsk.

Men selvom Julia taler dansk - eller "skandinavisk" - så er det ikke nok til at blive dansk statsborger. I hvert fald ikke lige med det samme.

- Brexit kan godt gå hen og blive besværligt for mig, fordi jeg er engelsk statsborger, men har boet i Danmark siden jeg var 22. Så jeg har taget danskprøverne 1, 2, 3, og alle de andre, og har fremsendt dokumentation til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Jeg troede faktisk, at det ville gå ret let, da jeg jo rejser rundt og repræsenterer dansk kultur i udlandet. Men jeg har fået besked om, at jeg kan få svar om fire år! Og i den mellemliggende tid må jeg kun være væk fra landet i noget med 15 dage om året - det kan jeg jo ikke overholde, eftersom vi turnerer meget, fortæller Julia Varley.

Du instruerer jo også, skriver, arbejder med film og er involveret i store teaterprojekter som ISTA og The Magdalena Project. Bliver du ikke træt af også at optræde?

- Nej aldrig! Faktisk tværtimod. Hele basis for min energi, for min måde at tænke, skrive og instruere på, er, at jeg er skuespiller. Det er en måde at tænke på med kroppen. Man bliver ikke træt af det. Som skuespiller prøver du dig frem. Hvis det ikke går, så prøver du igen. Og igen. Og igen. Jeg vil altid prioritere mit fysiske arbejde som skuespiller. Det, jeg allerbedst kan lide, er hele arbejdsprocessen frem mod selve forstillingen.

Uerstattelig

Den nye forestilling med Mr. Peanut, "En skikkelse, som ikke kan dø", er (som Julia Varleys øvrige soloforestillinger) instrueret af Eugenio Barba, Odin Teatrets mangeårige leder.

Forestillingen handler ifølge en pressemeddelelse om kærligheden og døden.

- Døden er altid fascinerende for Eugenio som instruktør. Altså, Døden og Kærligheden er hans store interesser i enhver forestilling - og ikke kun Døden i form af Mr. Peanut, men også døden som tema, forklarer Julia Varley, der sammen med Eugenio har arbejdet på nye ting med Mr. Peanut: Nye måder at bevæge sig på, nye kostumer, nye måder at præsentere Mr. og Mrs. Peanut på.

- Ja, der er også en Mrs. Peanut - ind imellem har figuren jo et skørt på. I denne ombæring er det et miniskørt, fortæller Julia Varley med et glimt i øjet.

Også brudefiguren med kraniehoved fra soloforestillingen "Ave Maria" bliver genbrugt, men her som en farverig, mexicansk kvindefigur.

Kraniet fortsætter også fremover sit liv som Døden i hænderne på Julia Varley.

- Jeg har prøvet at erstattet ham, men det er helt umuligt, mener hun.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Fra bølgedal til guldskvulp

Lemvig

Legepladser kan få flere penge

Kultur

Film viser det nye vandkunstværk

Annonce