Annonce
Danmark

Jurastuderende lagde rasende mand ned: Reddede grædende kvinde fra knytnæve

Stefan Hühne var på vej i toget mod Svendborg for at yde gratis retshjælp, da en mand gik amok og lovede alle passager tæsk. Han stillede sig imellem manden og en grændende kvinde, og han er sikker på, at hun havde fået en knytnæve i ansigtet, hvis han var blevet siddende. Foto: Kim Rune
Ung jurastuderende greb til nødværge, da påvirket mand gik amok i Svendborgtoget og lovede alle passagerer tæsk. Denne artikel er oprindeligt bragt i Fyns Amts Avis.

Svendborg: Stefan Hühne fra Odense har aldrig gået til kampsport, og han er heller ikke kendt som en slagsbror i byens natteliv.

Men sidste onsdag følte den 25-årige jurastuderende, at han var nødt til at smide de pæne manerer og træde ind i en ukendt verden, der indebar en risiko for at få en lampen.

Han er frivillig i Retshjælpen i Svendborg og deler ud af gode råd til borgerne, og onsdag klokken 12.44 tog han toget fra Odense mod Svendborg for at yde gratis juridisk rådgivning. En halv time senere lå han i mellemgangen i toget ovenpå en mand, der var gået amok og havde lovet alle passagererne tæsk.

- Det føltes som meget lang tid, men jeg tror, det hele varede mellem fem og otte minutter. Bagefter kunne jeg stadig mærke adrenalinen, fortæller Stefan Hühne.

Annonce
Han siger, at han har siddet i fængsel i lang tid, og at han ikke er bange for at komme ind at sidde igen. Så knytter han hånden og lægger an til at slå mig i ansigtet.

Stefan Hühne, jurastuderende

Reagerer spontant

Toget nærmede sig Svendborg, da han hørte noget postyr i den modsatte ende. Han kunne se, at en meget ophidset mand tumlede rundt og begyndte at skubbe til nogle tilfældige passagerer. Han begyndte også at true folk, men hvad den ophidsede mand sagde, husker han ikke.

Da en kvinde på sædet ved siden af Stefan Hühne tog sin telefon frem og ringede til politiet, blev stemningen for alvor anspændt.

- Han kommer ned imod os, og da han hører, at hun ringer op til politiet, går han helt op i ansigtet på hende, truer hende med en knytnæve og siger, at hvis hun ikke lægger på, så får hun tæsk. I mens tager han den anden knytnæve, som er blodig, og tørrer den af i hendes jakke, fortæller Stefan Hühne.

Den chokerede kvinde begynder at græde, og imens rejser Stefan Hühne sig fra sit sæde og stiller sig op foran kvinden. Den aggressive mand skubber Stefan Hühne med to hænder i brystet og bliver endnu mere bidsk.

- Han siger, at han har siddet i fængsel i lang tid, og at han ikke er bange for at komme ind at sidde igen. Så knytter han hånden og lægger an til at slå mig i ansigtet, og så reagerer jeg spontant og får lagt ham ned. Jeg kan ikke huske, hvad jeg gør, men jeg får ham ned, og så kommer der en mand og hjælper med at holde ham fast, fortæller Stefan Hühne.

De fastholder den aggressive mand, indtil toget ruller ind på Svendborg Vest-stationen, hvor politiet står klar.

Bøde på 3000 kroner

At tale den aggressive mand til rette betragtede Stefan Hühne ikke som en mulighed. Han er sikker på, at den grædende kvinde havde fået tæsk, hvis han ikke havde lagt sig imellem.

- Man kan normalt se på folks øjne, at de har en stopklods. At de har en grænse, men ved ham her, var der ikke noget inde bagved. Man kunne ikke se, at han var der, og det var derfor, det var så skræmmende for alle, og vi vidste jo heller ikke, om han havde en kniv, eller hvad han kunne finde på, siger Stefan Hühne, der gætter på, at manden var påvirket af stoffer.

I Fyns Politi vurderer man også, at manden var påvirket, da han gik amok, men nogen forklaring på hans adfærd, har politiet ikke fået.

Politikommissær Jesper Bæk fra Fyns Politi opfordrer til, at man så vidt muligt holder sig tilbage, observerer, kontakter politiet, men også lader politiet tage affære.

- Vi har kompetencerne og er uddannet i, hvordan de her situationer håndteres. Kan man det, er det det, man skal, men det kan også være situationer, hvor man bliver nødt til at handle, siger Jesper Bæk.

- Det er meget situationsbestemt og derfor svært at sige noget generelt om, hvornår man skal handle. Men man skal i hvert fald sørge for, at den magtanvendelse, man selv udøver, er i overensstemmelse med det angreb, der sker, fastslår politikommissæren.

Han oplyser, at den voldelige 24-årige mand har fået en bøde på 3000 kroner. Han har forbrudt sig mod en paragraf i ordenbekendtgørelsen om slagsmål, skrigen, råben eller anden støjende, voldelig, fornærmelig optræden, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden.

Nødværge

I straffelovens paragraf 13 står der om nødværge:

Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.

Stk. 2: Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse.

Stk. 3: Tilsvarende regler finder anvendelse på handlinger, som er nødvendige for på retmæssig måde at skaffe lovlige påbud adlydt, iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre en fanges eller tvangsanbragt persons rømning.

Den 25-årige jurastuderende Stefan Hühne tog toget fra Odense klokken 12.44, og en halv time senere lå han på gulvet i mellemgangen og pacificerede en mand, der var gået amok og lovede alle i toget tæsk. Foto: Kim Rune
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Thyborøn får et nyt spisested

Erhverv

Esmark: Bedste sæson nogensinde

Debat

Debat: Nairobi Summit - kvinder og pigers skal bestemme over egen krop

Nargis, en 16-årig pige fra Bangladesh, gik indtil for to år siden i skolegården og drømte om at læse jura. Hendes yndlingsfag var fysik. I dag lever Nargis sammen med sin 27-årige ægtemand og arbejder på den lokale fabrik for at spare penge sammen til hendes søns fremtidige uddannelse. I år er det 25-året for vedtagelsen af Kairo-handlingsplanen. Planen var skelsættende, da 179 lande gik sammen og satte retten til at bestemme over egen krop allerøverst på den internationale dagsorden. Placerede kvinder og pigers rettigheder i hjertet af bæredygtig udvikling. Danmark er i denne uge vært for Nairobi Summit sammen med Kenya og FN’s Befolkningsfond (UNFPA). Håbet er at få skabt fornyet dialog om kvinder og pigers rettigheder og danne nye alliancer på tværs af lande, organisationer og generationer. Som politikere har vi en vigtig rolle i at arbejde for netop det. Kairo-handlingsplanen har været selve rammen for arbejdet for kvinders og pigers rettigheder siden 1994 – og vi er på den ene side nået langt. Men på den anden side oplever vi lige nu markante konservative kræfter ude i verden, der trækker udviklingen den forkerte vej. Så kampen er langt fra forbi. Mødredødelighed er faldet med 40 procent omskæring af piger er faldet med mere end en tredjedel i de 24 værst ramte lande. Det er godt, men vi er langt fra i mål. For 232 millioner kvinder i udviklingslande har stadig ikke adgang til moderne prævention. 33.000 piger bliver hver dag giftet bort. Det er 12 millioner kvinder om året, der ikke selv bestemmer, hvem de vil giftes med. Hvem de vil have børn med. Hvordan de vil forme deres liv. Det er helt og aldeles uacceptabelt. Og udviklingen bekymrer os. Og kalder på, at vi som land fortsætter kampen og arbejdet. De seneste år har konservative kræfter nemlig sat et massivt pres på for at begrænse kvinder og pigers ret til at bestemme over deres egen krop. Særligt, når det kommer til at bestemme, hvornår de ønsker at danne en familie. Og hvor mange børn de ønsker at få. Det er dybt bekymrende, at for eksempel retten til abort er under angreb i lande, hvor abort har været mulig i mange år. For en ting er, at man ikke kan få abort, selvom man ønsker det. Men det har flere konsekvenser. Måske lever familien i forvejen under sultegrænsen. Måske bliver pigen smidt ud af skolen. For to år siden besluttede USA at trække støtten til internationale organisationer, der informerer om eller tilbyder kvinder abort. Som modreaktion gik Danmark sammen med andre ligesindede lande og skabte bevægelsen ”SheDecides”, der gik op mod USA’s beslutning. I dag gives stafetten som Danmarks SheDecides Champion videre fra en udviklingsminister til den næste. Vi er enige om, at stafetten altid skal holdes højt og være højt hævet over partifarve. Som tidligere og nuværende minister for udviklingssamarbejde har vi mødt alt for mange kvinder og piger, der på daglig basis har været udsat for seksuel og kønsbaseret vold. Er blevet omskåret. Eller blevet gift væk som børn. Vi har talt med dem og hørt deres historier. Hver og én har de ret til et godt liv og en tryg fremtid på lige fod med alle andre. Vi skal blive ved med at kæmpe for den ligestilling. Som 14-årig blev Aïssa fra Burkina Faso truet og voldtaget af hendes skolelærer efter en eksamen. Hun blev gravid. Hendes forældre aftalte med skolelærens forældre, at hun skulle bo hos dem, så de kunne forsøge hende. Hendes far ønsker nu ikke at se hende længere. I dag bor Aïssa igen hos sin mor sammen med hendes datter Fati. Danmark står i helt front, når det gælder kvinder og pigers lige rettigheder og muligheder, og det skal vi blive ved med. Vi bliver lyttet til og set som et af de mest progressive lande, når vi taler om kvinder og pigers ret til at bestemme over egen krop. Ligesindede lande ser til os, når vi forhandler i FN eller EU. Vi vil kæmpe sammen for kvinder og pigers rettigheder. Og vi vil fortsætte den kamp, indtil vi er helt i mål. Først den dag, hvor alle kvinder og piger bestemmer et hundrede procent over deres egen krop, deres eget liv og deres egen fremtid, kan vi tillade os at læne os tilbage.

Håndbold For abonnenter

Næststørste sejr i 13 år: Storebror satte tingene på plads i naboopgør

Annonce