Erhverv

Jyske virksomheder sidder tungt på Tyskland

Danske små og mellemstore virksomheder (SMV’er) sendte varer for næsten 36 mia. kroner til det tyske marked i 2017. SMV-eksporten til Tyskland er i høj grad domineret af jyske virksomheder langs E45.

DANMARK: Tyskland er den helt store aftager af varer, produceret af danske små og mellemstore virksomheder – SMV’er.

SMV’erne eksporterede i 2017 for næsten 36 mia. kroner til Tyskland, og den tyske eksport udgør dermed næsten 19 procent af den samlede danske eksport produceret af SMV’er på lidt over 190 mia. kroner i 2017.

Sverige var det næststørste marked med 14,8 procent af den samlede SMV-eksport. Norge og Storbritannien er at finde på efterfølgende pladser, men SMV-eksporten til Norge er med 9,3 procent kun halvt så stor som SMV-eksporten til Tyskland.

Det viser en analyse foretaget af virksomheden eStatistik i samarbejde med The Trade Council (tidligere Eksportrådet) og Region Syddanmark.

At der tit og ofte er trængsel på E45 giver god mening, når man ser på hvilke kommuner, der har den største SMV-eksport til Tyskland. E45 strækker sig fra Hjørring i nord og hele vejen ned gennem Jyllands-korridoren, der binder Sydnorge sammen med Nordtyskland.

18 ud af de 20 mest eksporterende kommuner er jyske. København og Odense bryder med henholdsvis en tredje- og en sjetteplads den jyske totaldominans over SMV-eksporten til Tyskland.

Top-20

Rang

Kommune

Eksport i mio. kr.

Antal eksportvirksomheder

1

Kolding

1.726

104

2

Aarhus

1.323

145

3

København

1.278

145

4

Vejle

913

84

5

Aalborg

877

96

6

Odense

872

95

7

Herning

865

84

8

Favrskov

827

49

9

Skanderborg

808

60

10

Esbjerg

804

81

11

Aabenraa

791

58

12

Tønder

744

48

13

Silkeborg

653

62

14

Viborg

639

57

15

Ringkøbing-Skjern

594

62

16

Varde

593

26

17

Sønderborg

573

47

18

Horsens

516

58

19

Ikast-Brande

516

52

20

Haderslev

509

49

Kolding foran Aarhus

Førstepladsen indtages af Kolding, der har 104 SMV’er, som samlet eksporterer for mere end 1,7 mia. kroner til Tyskland.

Aarhus følger efter på andenpladsen med 145 SMV’er og en samlet eksport til Tyskland på over 1,3 mia. kroner. København har ligesom Aarhus 145 SMV’er med aktiviteter på det tyske marked, og i alt eksporterede de for 1,28 mia. kroner i 2017.

En stor del af kommunerne er kendetegnet ved at have E45 løbende i baghaven.

Kolding, Aarhus, Vejle, Aalborg, Favrskov, Skanderborg, Aabenraa, Horsens og Haderslev kommuner ligger direkte placeret op ad motorvejen. Tager man også de nærtliggende kommuner, som Silkeborg, Ikast-Brande, Herning, Viborg, Sønderborg, Odense og Esbjerg med, ja – så udgøres hele Top 20 nærmest af kommuner med en tæt forbindelse til E45, herunder de fire store kommuner i Jyllands-korridoren – Aalborg, Aarhus, Esbjerg og Odense.

Kun København og Tønder har ikke E45 som det oplagte valg, når lastbilen er pakket og skal afsted mod Tyskland.

Et klokkeklart signal

Listen sender et klokkeklart signal om, at de østjyske kommuner omkring E45 spiller en stor rolle i SMV-eksporten til Tyskland, og kigger man på tallene for de to østjyske business regioner, Business Region Aarhus og Trekantområdet er det tydeligt, at E45 er en livsnerve for eksporten.

Business Region Aarhus eksporterer mest til Tyskland med næsten 5,9 mia. kroner i SMV-eksport i 2017 fra 587 virksomheder. Aarhus, Favrskov, Skanderborg, Silkeborg, Viborg og Horsens placereret i Business Region Aarhus befinder sig på Top 20.

Region Hovedstaden havde i 2017 702 SMV’er med eksport til Tyskland. Sammenlagt eksporterede de for lidt over 5,4 mia. kroner, hvilket var 445 mio. kroner mindre end SMV’erne i Business Region Aarhus.

Trekantområdet består af de syv kommuner Billund, Fredericia, Haderslev, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle, og SMV’erne i disse kommuner eksporterede for 4,3 mia. kroner i 2017 fra 357 virksomheder.

Største eksportområder

Område

Eksport i mio. kr.

Eksportvirksomheder

Business Region Aarhus

5.881

587

Region Hovedstaden

5.436

702

Trekantområdet

4.299

357

0/0

Tophistorier

Annonce
Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Halvt år efter første forsøg: Nu kommer krydstogtskib til Thyborøn

Tophistorier

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Annonce