Erhverv

Kære studerende, hvordan bliver det her en god forretning?

Her er robotten, der kan samle golfbolde op og klippe græs på en og samme tid. Eller sådan så den i hvert fald ud, da billedet blevet taget sidste år. Arkivfoto: Morten Pedersen
Studerende fra Aarhus Universitet har i denne uge besøgt en række, lokale virksomheder, som har stået klar med en konkret opgave til dem.

Struer: Seks virksomheder i Struer og omegn har i den snart forgangne uge haft besøg af et hold studerende fra Aarhus Universitet i Herning.

De studerende, som har været delt ind i hold med fire til fem på hvert, har været i Struer fra onsdag til fredag, hvor de har skullet arbejde med konkrete cases for de virksomheder, de har været tilknyttet.

En af de virksomheder, som har valgt at slå dørene op, er Conpleks, der har til huse i BusinessPark Struer.

- Vi er jo et firma, der arbejder med udendørs, selvkørende robotter, så vi har haft de studerende til at kigge på en konkret robotcase, fortæller Tom Simonsen, der er administrerende direktør for Conpleks.

Robotten, vi her taler om, er en, der både kan opsamle golfbolde og klippe græs på en driving range, som er der, hvor man kan øve sig i at slå ud. Prototypen er allerede lavet, så de studerendes opgave er at finde ud af, hvordan man laver den til en god forretning.

- Skal robotten for eksempel kunne leases eller købes, og hvad skal det så koste, hvis man skal kunne lease den, forklarer Tom Simonsen.

Nu skal de ned i det og analysere forretningsmodellen. Hvad skal der til for at gøre det her til en god forretning, og det er jeg da spændt på.

Tom Simonsen, administrerende direktør, Conpleks i Struer

Et par guldkorn

Efter tre dage i Struer skal de studerende nu arbejde videre med deres konkrete projekter, hvorefter virksomhederne bliver indbudt til en større præsentation af resultaterne.

- Nu skal de ned i det og analysere forretningsmodellen. Hvad skal der til for at gøre det her til en god forretning, og det er jeg da spændt på, siger Tom Simonsen, der i flere år har åbnet sin dør for studerende.

Uden at kunne afsløre hvad, så har han faktisk allerede fået sig et par gode ting ud af besøget denne gang.

- De arbejder efter en bestemt model, hvor de jo får prøvet at bruge deres uddannelse og det, de har lært, og der er da allerede et par ting, de havde fundet frem til - et par guldkorn, forklarer Tom Simonsen:

- Vi har fået noget, vi skal arbejde videre med i næste uge. Nogle nye vinkler på sagen.

En del af projektet handler selvfølgelig også om at få det lokale erhvervsliv og selve området vist frem for en gruppe, som formentlig ender i kategorien højtuddannet arbejdskraft.

0/0
Annonce
I Sydkorea

Ingen siger nej til en fest med de kongelige

Erhverv For abonnenter

Analyse: Den smarte vej til elbiler - uden strømafbrydelser

En ny regering er ved tage form, og det er det helt rigtige tidspunkt, hvis man skal påvirke indholdet af et nyt regeringsgrundlag. Men elselskaberne er på en hård opgave, for milliardinvesteringer i kabler nede i jorden lyder ikke ret spændende. Alle vil gerne høre om havvindmøller og lækre elbiler, der kan indfri vores grønne ambitioner, men forbindelsen midt imellem - elnettet - hører man sjældent om. De kedelige kabler er bare svære at komme uden om, og straffen for at gøre det falder som en hammer. I Tyskland er der bred politisk opbakning til den grønne omstilling, ”Energiewende”, der skal udfase atomkraft og kulkraftværker. Men landet har forsømt at opgradere sit elsystem, og derfor er det svært at få grøn energi fra vindmøllerne i nord sendt ned til den tunge bayerske industri i syd. Problemet er, at når man har erkendt efterslæbet, er det for sent. Det tager hurtigt 10 år at planlægge og grave sig igennem tusindvis af kilometer jord for at fremtidssikre kablerne. Dansk Energi foreslår det, man kalder ”den smarte vej”. Det er ikke den dyreste løsning, men koster dog 32 milliarder kroner frem mod 2030. Det smarte består i, at man ikke behøver at levere elkapacitet efter, at vi alle sammen skal oplade elbiler og samtidig stege frikadeller på komfuret, tørre tøj i tumbleren og have fuldt blus på varmepumpen. Hvis vi forbrugere kan leve med, at elbilen først bliver ladet op om natten, når der er ledig kapacitet, bliver det langt nemmere og billigere at indfri klimadrømmene. Det kræver noget intelligens i systemerne, som ikke helt er opfundet nu. Men det kræver først og fremmest, at forbrugerne accepterer nogle begrænsninger, som vi ikke er vant til. Vi kan godt insistere på, at bilen skal lades maksimalt op her og nu, når vi parkerer den i carporten. Men så risikerer vi, at strømmen ryger på hele villavejen, når vi sætter stikket i.

Pension

Sparekassens bedste pensionsråd: Hellere lidt end ingenting

Erhverv

Tre bud på, hvordan virksomheder får ansatte til at tage større ansvar?

Erhverv

Christiansminde Dambrug vil øge produktionen med 30 procent

Annonce