Annonce
forside

K til statsministerkandidater: Hvad skal tobak koste?

Hvad skal cigaretter koste? Det spørgsmål stiller De Konservative til Venstre og Socialdemokratiet. (Arkivfoto)

Danskerne skal have klart svar på, hvad S og V mener, at cigaretter skal koste, siger De Konservative.

De to statsministerkandidater fra Venstre og Socialdemokratiet skal svare klart på, hvor meget de mener, at afgifterne på cigaretter skal sættes op.

Sådan lyder det fra De Konservative, som igen forsøger at rejse debatten om afgifter på tobak.

- Vi mangler virkelig svar på, hvad partierne - også i blå blok - vil gøre for at komme unges rygning til livs, siger partiets sundhedsordfører, Mette Abildgaard.

Det Konservative Folkeparti ønsker, at færre unge skal begynde at ryge. Derfor har partiet foreslået, at en pakke cigaretter skal koste 60 kroner. I dag koster en cigaretpakke omkring 40 kroner.

- På Christiansborg er vi enige om, at vi skal have en røgfri generation i 2030. Og hvis vi skal nå derhen, så er det ikke nok, at vi tænker over tingene og er åbne, siger Mette Abildgaard.

- Der skal jo handling til, men vi kan ikke gøre det alene.

Både Venstre og Socialdemokratiet sagde i sidste måned, at de gerne vil være med til at se på cigaretpriserne. Men ingen af partierne har endnu givet et bud på, hvor meget prisen skal hæves.

Fra Venstre lød det, at tilbageholdenheden skyldes, at prisen på cigaretter ikke må skubbe til grænsehandel og salg af illegale cigaretter.

- Når vi foreslår at hæve prisen til 60 kroner, så er det fordi, at man vurderer, at det er prisen, som gør, at danskerne stadig vil købe deres cigaretter i Danmark, siger den konservative sundhedsordfører.

Alternativet, SF, Enhedslisten og De Radikale har sagt, at de gerne vil være med til at forhøje afgifterne på tobak markant.

Liberal Alliance vil ikke være med til at forhøje afgifterne, mens Dansk Folkeparti mener, at prisen skal stige i takt med den generelle prisudvikling i samfundet.

Den seneste undersøgelse af danskernes rygevaner viser, at andelen af rygere er steget for første gang i 20 år. I dag ryger 23 procent af befolkningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

21-årig måtte ikke køre bil

Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Annonce