Annonce
Danmark

Kampfly-naboer utilfredse med udsigt til millionerstatning: - Det er ikke prangende

Agnes Rosenlund er formand for Flyvestations Skrydstrups naboer og bor selv tæt på landingsbanen på Flyvestation Skrydstrup, der fra 2023 skal huse Danmarks nye F-35-kampfly. Arkivfoto: Jacob Schultz
Naboerne til de kommende F-35-kampfly er glade for, at regeringen ifølge et lækket udkast vil tilbyde at opkøbe 117 boliger tæt på flyvestationen. Til gengæld skal de resterende borgere ikke forvente erstatning for tabt ejendomsværdi, og det møder kritik fra naboerne, der efterlyser flere penge i kompensationsordning.

Kampfly: Det var en splittet Agnes Rosenlund, der fredag morgen modtog nyheden om, at regeringen vil bruge 230 millioner kroner på at kompensere naboerne til Danmarks nye og mere støjende F-35-kampfly, der kommer til Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland fra 2023. For som formand for foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer var hun på den ene side glad for, at regeringen lægger op til at tilbyde opkøb af 117 ejendomme, mens resten af udkastet til en aftale ikke ligefrem fremprovokerer jubel hos naboerne.

Det er DR, der fredag morgen kunne afsløre, at regeringen ifølge et udkast til en aftale vil bruge 230 millioner på en kompensationsordning. Ifølge udkastet vil naboerne blive inddelt i tre grupper: En rød zone, en gul zone, og en zone med naboer, der ligger uden for en kompensationsordning. Den røde zone omfatter 117 boliger, hvor der vil blive tilbudt opkøb af boligerne, mens 1500 boliger i den gule zone vil få tilbud om støjisolering. Beboerne får 10 år til at overveje, hvad de vil gøre.

- Vi kan se, at de imødekommer ønsket om, at dem, der overflyves med den højeste støjværdi, får tilbudt opkøb. Men ellers synes vi ikke, at 230 millioner kroner er et prangende beløb, hvis man ser på, hvor mange der er omfattet, siger Agnes Rosenlund, der ikke har set udkastet, men blot fået det refereret af DR.

Annonce

Sagen kort

  • 9. juni 2016 blev der indgået en bred politisk aftale om at købe 27 F-35-kampfly, der skal erstatte de nuværende F-16-fly.
  • Flyene får base på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland, og de første kampfly ankommer i 2023. De sidste ankommer i 2026.
  • Efter flere udsættelser kunne Forsvarsministeriet i april 2019 præsentere de endelige støjberegninger, der viser, hvor meget flyene vil genere borgere i lokalområdet.
  • Beregningerne viste, at 895 boliger vil opleve gennemsnitlig støj fra kampflyene over det tilladte støjniveau på 55 decibel i bymæssig bebyggelse og 60 decibel i landområder. Til sammenligning overskrides støjgrænserne for 41 boliger ifølge de nuværende støjberegninger for F-16-kampflyene.

Savner orange zone

Hun peger på, at hvis 117 boliger bliver opkøbt til eksempelvis 800.000 kroner stykket, vil der være omkring 90.000 kroner tilbage til at støjisolere hver enkelt af de øvrige boliger i området.

- Det får du altså ikke meget støjsikring for, mener Agnes Rosenlund.

Derudover mener hun, at de øvrige borgere, som bor tæt på flyvestationen og også vil opleve støjgener, bliver ladt i stikken.

- Jeg savner en orange zone imellem den gule og den røde. Man går fra fuld erstatning i den røde zone til i princippet ingen erstatning i den gule zone, siger formanden. Ifølge Forsvarsministeriets støjberegninger vil 895 boliger bliver udsat for mere støj end tilladt.

Husejere betaler prisen

Hun havde især håbet, at der ville tilbudt kompensation for tabt ejendomsværdi for de borgere, som ikke får tilbud om opkøb. Hun lægger op til, at ejendomsmæglere og uvildige eksperter kunne inddrages for at finde en model, der kunne erstatte tab af ejendomsværdi.

Ifølge DR havde lagde den daværende VLAK-regering oprindeligt op til at bruge 30 millioner kroner på en kompensationsordning.

I kan vel ikke tillade jer at være utilfredse med, at ordningen nu lander på 230 millioner kroner?

- Jo, det kan vi godt. Det er husejerne, der ikke får tilbudt at blive opkøbt, som kommer til at betale prisen for Danmarks luftforsvar. Det burde være en solidarisk byrde. Og derfor kan vi godt tillade os at være utilfredse, siger Agnes Rosenlund.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Thyborøn får et nyt spisested

Erhverv

Esmark: Bedste sæson nogensinde

Debat

Debat: Nairobi Summit - kvinder og pigers skal bestemme over egen krop

Nargis, en 16-årig pige fra Bangladesh, gik indtil for to år siden i skolegården og drømte om at læse jura. Hendes yndlingsfag var fysik. I dag lever Nargis sammen med sin 27-årige ægtemand og arbejder på den lokale fabrik for at spare penge sammen til hendes søns fremtidige uddannelse. I år er det 25-året for vedtagelsen af Kairo-handlingsplanen. Planen var skelsættende, da 179 lande gik sammen og satte retten til at bestemme over egen krop allerøverst på den internationale dagsorden. Placerede kvinder og pigers rettigheder i hjertet af bæredygtig udvikling. Danmark er i denne uge vært for Nairobi Summit sammen med Kenya og FN’s Befolkningsfond (UNFPA). Håbet er at få skabt fornyet dialog om kvinder og pigers rettigheder og danne nye alliancer på tværs af lande, organisationer og generationer. Som politikere har vi en vigtig rolle i at arbejde for netop det. Kairo-handlingsplanen har været selve rammen for arbejdet for kvinders og pigers rettigheder siden 1994 – og vi er på den ene side nået langt. Men på den anden side oplever vi lige nu markante konservative kræfter ude i verden, der trækker udviklingen den forkerte vej. Så kampen er langt fra forbi. Mødredødelighed er faldet med 40 procent omskæring af piger er faldet med mere end en tredjedel i de 24 værst ramte lande. Det er godt, men vi er langt fra i mål. For 232 millioner kvinder i udviklingslande har stadig ikke adgang til moderne prævention. 33.000 piger bliver hver dag giftet bort. Det er 12 millioner kvinder om året, der ikke selv bestemmer, hvem de vil giftes med. Hvem de vil have børn med. Hvordan de vil forme deres liv. Det er helt og aldeles uacceptabelt. Og udviklingen bekymrer os. Og kalder på, at vi som land fortsætter kampen og arbejdet. De seneste år har konservative kræfter nemlig sat et massivt pres på for at begrænse kvinder og pigers ret til at bestemme over deres egen krop. Særligt, når det kommer til at bestemme, hvornår de ønsker at danne en familie. Og hvor mange børn de ønsker at få. Det er dybt bekymrende, at for eksempel retten til abort er under angreb i lande, hvor abort har været mulig i mange år. For en ting er, at man ikke kan få abort, selvom man ønsker det. Men det har flere konsekvenser. Måske lever familien i forvejen under sultegrænsen. Måske bliver pigen smidt ud af skolen. For to år siden besluttede USA at trække støtten til internationale organisationer, der informerer om eller tilbyder kvinder abort. Som modreaktion gik Danmark sammen med andre ligesindede lande og skabte bevægelsen ”SheDecides”, der gik op mod USA’s beslutning. I dag gives stafetten som Danmarks SheDecides Champion videre fra en udviklingsminister til den næste. Vi er enige om, at stafetten altid skal holdes højt og være højt hævet over partifarve. Som tidligere og nuværende minister for udviklingssamarbejde har vi mødt alt for mange kvinder og piger, der på daglig basis har været udsat for seksuel og kønsbaseret vold. Er blevet omskåret. Eller blevet gift væk som børn. Vi har talt med dem og hørt deres historier. Hver og én har de ret til et godt liv og en tryg fremtid på lige fod med alle andre. Vi skal blive ved med at kæmpe for den ligestilling. Som 14-årig blev Aïssa fra Burkina Faso truet og voldtaget af hendes skolelærer efter en eksamen. Hun blev gravid. Hendes forældre aftalte med skolelærens forældre, at hun skulle bo hos dem, så de kunne forsøge hende. Hendes far ønsker nu ikke at se hende længere. I dag bor Aïssa igen hos sin mor sammen med hendes datter Fati. Danmark står i helt front, når det gælder kvinder og pigers lige rettigheder og muligheder, og det skal vi blive ved med. Vi bliver lyttet til og set som et af de mest progressive lande, når vi taler om kvinder og pigers ret til at bestemme over egen krop. Ligesindede lande ser til os, når vi forhandler i FN eller EU. Vi vil kæmpe sammen for kvinder og pigers rettigheder. Og vi vil fortsætte den kamp, indtil vi er helt i mål. Først den dag, hvor alle kvinder og piger bestemmer et hundrede procent over deres egen krop, deres eget liv og deres egen fremtid, kan vi tillade os at læne os tilbage.

Håndbold For abonnenter

Næststørste sejr i 13 år: Storebror satte tingene på plads i naboopgør

Annonce