Annonce
Danmark

Kandidat vraget af DR og TV 2: Kristendemokraterne leder efter genvej til partilederrunde

KD-landsformand Stig Grenov vil selv bestemme, om hans skal afløses af folketingskandidat Kristian Andersen til de afsluttende partilederrunderne på tv. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Kristendemokraterne overvejer lige nu, hvordan partiet alligevel kan få Kristian Andersen med i partilederrunden på tv, efter han er blevet afvist af både DR og TV2.

Valgkamp: Kristendemokraterne (KD) er utilfredse med, at både DR og TV2 har afvist at give partiets vestjyske folketingskandidat Kristian Andersen en plads i de afsluttende partilederrunder med den begrundelse, at han ikke er partileder. Men partiet giver ikke op.

Ifølge KD-landsformand Stig Grenov satser han fortsat på at blive afløst af den vestjyske stemmesluger under de afsluttende debatter i valgkampen.

- Det kan simpelthen ikke passe, at tv-stationerne på den måde kan gøre fælles front mod en underdog som Kristendemokraterne. Derfor kæmper vi videre med åben pande. Vi vil selv have lov til at bestemme, hvem der skal repræsentere i en partilederrunde, siger landsformanden.

Også formanden for partiets landsvalgudvalg, Johannes W. Jakobsen, er vred over tv-stationernes afvisning af at skifte Grenov ud med Andersen:

- Vi lever i et land med ytringsfrihed, så giver det ingen mening, hvis TV2 skal bestemme, hvem der skal deltage i de politiske debatter. Det minder mest af alt om et diktatur, og det går jeg ikke ud fra, at vi har her i landet. Vi har aldrig overvejet at spørge om lov til at sende en anden end partilederen, og det burde heller ikke være nødvendigt, siger Johannes W. Jakobsen.

Annonce

En politisk ordfører

Det ville ikke være første gang i historien, at et parti blev repræsenteret af en anden end partilederen. I 2007 godkendte TV2, at Enhedslisten skiftede sin partileder, Søren Søndergaard, ud med Johanne Schmidt-Nielsen, der endnu ikke var valgt til Folketinget, i en TV2-debat.

Hun var dengang så ukendt, at den konservative leder, Bendt Bendtsen, troede, at hun var en piccoline og derfor bad hende hente en kop kaffe.

Ifølge Stig Grenov er det en overvejelse værd, om Kristian Andersen skal have titlen som politisk ordfører - den titel giver nemlig Enhedslistens frontfigur, Pernille Skipper, adgang til partilederrunderne.

- Men det er ikke noget, vi har truffet en beslutning om, siger KD-landsformand Stig Grenov.

Vil ikke svare

Om det vil åbne døren på TV2, hvis Kristian Andersen bliver udpeget som Kristendemokraternes politiske ordfører, vil chefredaktør for TV2 Event Ulla Pors Nielsen ikke svare på.

Hun understreger, at partilederdebatterne er forbeholdt de partiledere, der tegner partiet under valgkampen. Den holdning får ifølge Dr.dk opbakning fra DR’s nyhedschef, Thomas Falbe.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: FLAG-evaluering viser gode resultater, ’når planer går i fisk’

Den danske FLAG-ordning er netop blevet evalueret af COWI, og resultatet er positivt! Evalueringen beskriver set-up’et for ordningen, som handler om, at hver FLAG-forening laver en udviklingsplan og ansætter en koordinator, hvorefter lokale virksomheder og organisationer kan søge støtte og få hjælp til fremme af ideer, som falder ind under planen. FLAG-bestyrelsen indstiller projekterne til Erhvervsstyrelsen, som udfører legalitetskontrol og udbetaler støttebeløbene. På europæisk plan er der oprettet knap 370 FLAG’er, hvoraf 10 er danske. Fra EU’s side er argumentet for at støtte FLAG’erne, at lokale ideer, initiativer og ressourcer tages som udgangspunkt for udvikling, og at der arbejdes på tværs af sektorer som fiskeri, turisme og kulturinstitutioner for at opfange og udvikle nyskabende løsninger. Denne tilgang til udvikling kaldes CLLD (community-led local development). CLLD placerer lokalbefolkningen i førersædet, så de kan beslutte, hvordan de vil bruge EU-finansiering til at forbedre deres område. Men hvad er det for projekter, de danske FLAG’er sætter i værk? Et eksempel er Motorfabrikken Marstal, som med midler fra FLAG-ordningen har renoveret en del af en gammel fabrik og er ved at skabe et innovativt kontormiljø, hvor iværksættere kan leje et kontorlokale og deltage i kurser og workshops. På et senere tidspunkt planlægges yderligere renovering til konferencefaciliteter og et værksted, der bygger på både traditionelt håndværk og nye digitale maritime industrier. En stor del af de gamle maskiner findes stadig i bygningen, og man vil genoplive bygningerne i overensstemmelse med deres tidligere brug, da det kan skabe merværdi og inspirere iværksættere. Projektet er med til at udvide opfattelsen af, hvad maritime erhverv er. Det anses som vigtigt for også at få unge mennesker og tilflyttere til at bo og arbejde i kystsamfund. Et andet projekteksempel er Kerteminde Maritime Haver, som har opnået støtte til at etablere en besøgs- og formidlingsattraktion, der kobles sammen med sejlads med turister. Turisterne vil som et stop på turen modtage historier om og smagsprøver af tang og skaldyrsproduktion. Projektet er netop et godt eksempel på, hvordan lokalområder kan have gavn af at erfaringsudveksle og lære af hinanden. Kerteminde Maritime Haver er således blevet opbygget på basis af både lokal viden og erfaringer med en lignende havhave ved Ebeltoft. De maritime erhverv har aldrig været lukkede om sig selv. En anbefaling om en understøttelse af flere samarbejdsprojekter kunne bringe nye og frugtbare koblinger af projektideer med sig. COWI’s evaluering fastslår, at FLAG’erne allerede har opfyldt en del af de mål, som fra nationalt hold har været opstillet for deres indsats for programperioden 2014-2020. FLAG’erne er lykkedes med at få iværksat relevante projekter, skabe beskæftigelse og være en solid sparringspart for projektansøgere i deres lokalområder. Dette selvom ansøgningsprocessen beskrives som forholdsvis indviklet. Der er også skabt resultater, som er sværere at måle, som bedre fællesskab i lokalområder, bedre oplevelser og rammebetingelser. Hvad angår samarbejdsprojekter lever man imidlertid ikke op til det ved programstart fastsatte mål om, at der skal gennemføres samarbejdsprojekter mellem FLAG’er i Danmark og mellem danske og udenlandske FLAG’er. Der er nemlig ifølge evalueringen kun iværksat 1 samarbejdsprojekt ud af et samlet måltal på 18 projekter. Samarbejdsprojekter er netop vigtige for at øge muligheden for nyskabende erhvervsaktivitet, for opnåelse af kritisk masse for et projekt, for at indgå i nye netværk, eller for at få adgang til nye markeder. Så når der ikke er fastlagt nogle anbefalinger for FLAG-delen af evalueringen, kunne dette godt være et område at komme med én!

Annonce