Annonce
Indland

Karikaturtegneren med den livslange dødsdom

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Tegneren Kurt Westergaard har mange gange været truet på sit liv. Det skyldes hans tegning af Muhammed med en bombe i 2005. Mandag den 13. juli fylder han 85.

Annonce

Det er få kunstnere forundt at lave et værk, som huskes længere end dem selv. Men det er tilfældet for karikaturtegner Kurt Westergaard.

Det er dog både en velsignelse og en forbandelse.

For værket er en af de tegninger af Muhammed, der i 2005 gjorde Jyllands-Posten og Kurt Westergaard verdensberømte og - i visse kredse - berygtede. Mandag den 13. juli fylder han 85 år.

Kurt Westergaards tegning af den muslimske profet med bomben i turbanen gjorde ham til nok Danmarks mest kendte karikaturtegner. Og også en af verdens mest truede.

Den vendte hans liv fuldstændig på hovedet og i langt voldsommere grad end de andre 11 tegnere, der gav deres bud på Muhammeds udseende i samme ombæring.

Tegningerne udviklede sig til at blive en af Danmarks største udenrigspolitiske kriser i nyere tid under navnet "Muhammed-krisen", og på den måde skrev Westergaard sig ind i historiebøgerne.

Karrieren startede dog et helt andet sted.

Kurt Westergaard blev uddannet lærer fra Ranum Seminarium i 1958, og de følgende år arbejdede han som tysklærer på Grindsted Kost- og Realskole. Det var i samme periode, at han begyndte at iklæde sig sit karakteristiske tørklæde.

Han nåede også at være skoleinspektør på en specialskole på Djursland.

Men han havde altid tegnet, og i 1983 blev han ansat som karikaturtegner på Jyllands-Posten.

Her levede han en stille tilværelse og passede sit job, før bomben sprængte i 2005. Pludselig var Kurt Westergaard en jaget mand, og det blev samtidig kendt, at ekstreme islamister havde sat en dusør på mange millioner dollar for at dræbe ham.

I 2010 overlevede han et attentatforsøg i sit eget hjem, hvor en somalisk mand trængte ind med en økse. Det lykkedes dog Westergaard at undslippe ved at låse sig inde på toilettet.

Siden har han været under endnu skarpere overvågning af PET. I 2012 fortalte han til BT, at han skal give besked, hver gang han vil ud, men at han har besluttet, at han vil lade PET om at være bekymret, frem for at han selv er det.

I 2010 stoppede Kurt Westergaard på Jyllands-Posten, og årene efter har han brugt på sit kunstneriske virke, hvor hans udstillinger ofte bliver udsolgt.

Han er også blevet belønnet med talrige priser, blandt andet Danske Bladtegneres hæderspris.

Muhammedtegningerne er dukker fortsat med jævne mellemrum op i den offentlige debat.

Blandt andet i 2017, hvor daværende integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg viste, at hun havde Westergaards bombetegning som baggrund på sin iPad.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Vestjylland

Livreddere gør op med myte

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Der var den forsvundne flise

Lemvig

Brand i udhus i Thyborøn

Lemvig

CrossEyes i Lemvig har fået mere plads

Lemvig

Fire sigtelser til knallertkører

Annonce