Erhverv

Kemifabrikken på Harboøre Tange giver aldrig op

FMC Site Rønland, tidligere kendt som Cheminova, fylder godt op på den lille halvø Rønland ved Harboøre Tange. Foto: Johan Gadegaard
Du kender Cheminova for intensivt miljøsvineri i fortiden. Men kemifabrikken findes endnu og ser en lang fremtid foran sig på Harboøre Tange. Tag med avisen Danmark på et sjældent besøg.

På afstand ligner Harboøre Tange et paradis for turister, fiskere og vilde fugle. Men når man kommer over bakken på Thyborønvej, forstyrres udsigten af et fyldigt industrikompleks med høje skorstene ude mellem Vesterhavet og Nissum Bredning.

På jernbanesporet står lange rækker af kemikalievogne bemalet med Cheminovas navn, og de færreste vil være i tvivl om, hvor vi er endt.

I årtier har den nordvestjyske kemifabrik været kendt for sine synder fra fortiden: En ophobning af mange ton kemikalieaffald på stranden ved Høfde 42 og på den oprindelige fabriksgrund lidt syd for det sted, virksomheden ligger i dag.

Men Cheminova er ikke fortid. Nu hedder den bare FMC Site Rønland. Historien har ikke slået virksomheden ihjel, og mange vil blive overrasket over, at der stadig vandrer 450 ansatte igennem porten hver dag.

Deres arbejde består i at fabrikere massevis af sprøjtegifte døgnet rundt på et område, der strækker sig over store dele af halvøen Rønland. Plantebeskyttelse, som man kalder det, til alt fra bomuldsmarker til frugtplantager og golfbaner over hele verden.

Avisen Danmark er som det første medie lukket indenfor for at høre om, hvad der egentlig foregår på FMC Site Rønland, siden virksomheden fik ny ejer i 2015.

Den amerikanske kemigigant FMC købte dengang Cheminova i en milliardhandel, der især udløste jackpot til hovedaktionæren, Aarhus Universitets Forskningsfond. FMC, der i forvejen var en global kæmpe inden for plantebeskyttelse, havde frem for alt brug for et brohoved ind i Europa.

- Der var en produktionskapacitet, der kunne være interessant, men det handlede især om at komme ind og få nogle salgskanaler og markedsandele i Europa, siger Jakob Kyllesbech, fabrikschef på FMC Site Rønland.

Den 49-årige sjællænder begyndte i jobbet i januar 2018 og flyttede til Struer, hvor han i dag bor i en lejlighed ud til Limfjorden.

Jakob Kyllesbech har siden januar sidste år været fabrikschef på FMC Site Rønland, tidligere Cheminova. Han forventer, at fabrikken har en lang fremtid foran sig. Foto: Johan Gadegaard

Trykket stemning

Interviewet finder sted i Cheminovas gamle kontorbyggeri, der fylder en brøkdel af fabrikkens areal. Ingen gæst når så langt uden at have set en otte minutter lang sikkerhedsvideo ude hos portvagten. Her lærer man at høre forskel på en brand- og en gasalarm og meget andet, der kan være relevant på en såkaldt risikovirksomhed.

De amerikanske ejere er ekstremt optaget af sikkerhed, og antallet af arbejdsulykker på fabrikken er faldet, siden FMC kom til.

Men stemningen var trykket på Rønland, da ejerskiftet faldt på plads i 2015. FMC-koncernen havde hidtil skåret ned på sine fabrikker og lagt produktionen ud til underleverandører. En stor del af produktionen var i øvrigt sendt til Kina, og det tegnede skidt for det store fabriksanlæg i udkanten af Danmark.

- Der var en udtalt usikkerhed på fabrikken. Det er klart, at man var i en slags vakuum på fabrikken i forhold til, hvilken vej man skulle, siger Jakob Kyllesbech.

FMC havde etableret sit europæiske hovedkvarter i Hørsholm, og en masse stillinger blev udflyttet fra Harboøre til Nordsjælland. Salg og indkøb samt den vigtige udviklingsafdeling, der i årtier havde frembragt nye opfindelser til Cheminova, var pludselig væk, og tilbage var et produktionssted.

- Det siger sig selv, at der var mange tomme kontorer, siger Jakob Kyllesbech.

Vendepunktet kom to år senere, da FMC fik problemer med sine fabrikker i Kina. Samtidig overtog FMC en stor del af den globale rival Duponts kemiforretning, der både rummede fabrikker og forskningscentre. Strategien skiftede, så det igen var interessant at have produktion uden for Kina, så risikoen blev spredt.

- Nu var man blevet en rigtig producent igen, siger Jakob Kyllesbech.

Dermed var Cheminova igen inde i varmen og er i dag FMC-koncernens største produktionssted.

Globalt marked

Til gengæld stod det klart, at Cheminova efter mere end 60 år på Rønland ikke var konkurrencedygtig.

- Vi skulle effektivisere måden, vi gør tingene på, og det var min opgave at køre det igennem. Det brugte vi hele sidste år på, og det var en lang og svær proces. Vi skulle skære omkring 20 procent af vores medarbejdere væk, men stadig producere det samme eller mere for at være konkurrencedygtige på et globalt marked, siger Jakob Kyllesbech.

Op mod 100 ansatte forlod FMC Site Rønland sidste år, og dermed er man landet på de 450 medarbejdere, der arbejder på fabrikken i dag. Historisk har Cheminova været en arbejdsplads med op mod 1000 ansatte.

Alligevel mener fabrikschefen, at det er lykkedes at holde fast i en god ånd i den specielle virksomhed.

- Man bliver træt i hovedet af alle de forandringer, vi har udsat fabrikken for. Men vi har nogle helt fantastiske mennesker heroppe. Det kan godt være, at de er lidt stille, men når man siger ja, så mener man ja og gør en stor indsats. Det er en fornøjelse at komme her, hvor folk er så engagerede i deres job, siger Jakob Kyllesbech.

Han har undervejs forklaret sine folk, at målet er at være konkurrencedygtig og blive udpeget til at fremstille nye produkter for FMC. På den måde sikres Rønland-fabrikkens overlevelse på den lange bane.

I vinter kunne han så fortælle medarbejderne, at den store oprydning var ovre.

- Nu var det slut. Det var en vigtig udmelding, og nedskæringer er ikke noget, der bekymrer mig meget nu. Jeg er mere optaget af, hvordan vi løser alle de opgaver, der venter forude, siger Jakob Kyllesbech.

Fortidens synder. Tonsvis af giftigt kemikalieaffald ligger fortsat nedgravet ved høfde 42 på stranden ved Vesterhavet. Foto: Jens Bertelsen

Ændrer karakter

Sprøjtemidler er i hvert fald kommet for at blive. FMC, der er børsnoteret i USA, forventer at vokse og omsætte for over 30 milliarder kroner i år. Miljøbevidsthed er dog også et tema for kemikoncernen, som derfor investerer voldsomt i at udvikle nye, biologiske beskyttelsesmidler, der ikke er kunstigt fremstillede.

- Jeg tror på, at vi har en produktion her om 10, 20 og 50 år. Produktionen ændrer sikkert karakter og følger med tiden, så vi har nye produkter, der kommer ind, siger Jakob Kyllesbech.

Mens alle industrivirksomheder i princippet er truet af lukning eller flytning, ligger FMC Site Rønland lunt ved Harboøre Tange.

Det vil nemlig være uhyre vanskeligt for FMC, hvis man kunne tænke sig at åbne en helt ny kemifabrik et andet sted i verden.

- Det er meget krævende at åbne fabrikker af den type, og vi er veletablerede her, har alle de nødvendige godkendelser og opererer ansvarligt, siger Jakob Kyllesbech.

Fabrikschefen medgiver, at det kan være svært at få erfaren arbejdskraft til at flytte til Nordvestjylland. Til gengæld har FMC Site Rønland aldrig svært ved at få nyuddannede kemiingeniører og andre højtuddannede.

- Der er ikke andre steder i Danmark, hvor du kan få lov at arbejde med kemi og proces på den måde, som vi gør her, siger Jakob Kyllesbech.

Det eneste, der er truet, er navnet Cheminova. Det dukker stadig op hist og pist, men vil om et års tid være fuldstændig udfaset.

Talrige gifttanke er opmagasineret på Cheminovas industriområde på Rønland. Foto: Jens Bertelsen
0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Tak for fyresedlen: Den her vej giver mig mest arbejdsglæde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Video: Se med, når storkeungen spiller død for at blive ringmærket

Danmark

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i Ringkøbing Fjord

112

Kvinde sad fast i brønd i en time

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Cheminova hænger fast i fortiden

Det er tiden for store oprydninger i dansk erhvervsliv. Falck smed kontant 152,5 millioner kroner på bordet for at lukke sagen om konkursramte Bios, der formastede sig til at udfordre Falck på det danske ambulancemarked. Dermed slipper Falck i det mindste for at høre mere fra hollandske Bios og ikke mindst Region Syddanmark, som Falck gerne vil gøre forretninger med igen i fremtiden. Danske Bank har også været ude i en ny runde ”flyv op til Vorherre og bed om godt vejr”. Mens hvidvaskskandalen stadig ruller, dukkede der pludselig en ny skandale op, fordi landets største finansielle virksomhed havde solgt et rigtigt dårlig investeringsprodukt til privatkunder. Problemet med produktet var, at afkastet ikke kunne opveje det gebyr, som banken beregnede sig for ulejligheden med at producere produktet. Nu betaler banken 400 millioner kroner tilbage til kunderne, nærmest inden at Finanstilsynet når at danne sig en mening om sagen. Mere bemærkelsesværdigt er det, at banken fyrede direktør Jesper Nielsen, der ellers har været en stor succes og længe lignede en mulig topchef i banken. Jesper Nielsen er ellers ”et af de mest elskværdige mennesker, der findes,” sagde Finansforbundets formand til Børsen, og alligevel røg han ud. Hvorfor har de store virksomheder så travlt med at udvise handlekraft, når de for alvor er blevet afsløret i dumheder? For at forstå den mekanisme, kan man med fordel tage en tur til Harboøre Tange. I sidste uge kunne avisen Danmark bringe det første store interview, som Cheminovas nye ejer, den amerikanske FMC-koncern, har givet siden overtagelsen i 2015. Artiklen skulle egentlig handle om, hvad FMC’s planer er med den gamle kemikalievirksomhed oppe mellem Vesterhavet og Nissum Bredning. Det var en spændende historie om, at FMC egentlig ikke var så optaget af fabriksanlægget i Vestjylland, men købte Cheminova som et springbræt til det europæiske marked. Det har pludselig ændret sig, og nu er Cheminova-fabrikken blevet det største produktionssted på FMC’s verdenskort og med en stor fremtid foran sig. Men artiklen kom også til at handle om fortidens synder. Man kan ikke nævne Cheminova i en artikel uden at henvise til de massive forureninger ved høfde 42 ved Vesterhavet og på de tidligere og nuværende fabriksgrunde. Læserne ville undre sig, hvis vi skrev så meget om Cheminova, uden at komme ind på de gamle sager. Det er sager, som FMC intet har at gøre med. Det juridiske ansvar er placeret, og det er myndighederne, der skal betale for oprensning af de gamle giftdepoter. Nu er Cheminova ved at skrotte det gamle navn til fordel for det mindre mundrette ”FMC Site Rønland”, men det løser ikke FMC’s problem: At man har købt en kemifabrik med arv og gæld og dermed også et rygte som en virksomhed med en ekstremt miljøskadelig fortid. Hos Cheminova har man været dygtig til at tjene penge, og man kunne jo selv have bidraget til oprydningen. Det samme kunne Aarhus Universitets Forskningsfond, der tjente et milliardbeløb på at sælge Cheminova til FMC. Det handler ikke om jura, men om moral, og fonden har afvist at bruge en del af formuen på at genskabe naturen på Harboøre Tange. Derfor vil Cheminova og FMC Site Rønland altid blive forbundet med de frygtelige giftdepoter. Og derfor betaler Falck og Danske Bank de millionbeløb, der skal til for at lukke dårlige sager og komme videre.

Lemvig

Evy blev glemt, når hun bestilte en Flextur: Nu har Midttrafik gennemgået klagerne

Lemvig

Tre strande har det reneste badevand

Annonce