Annonce
Danmark

Kend EU-spidskandidaterne: Et valg designet til designeren

Rasmus Nordqvist fra Alternativet er kravlet op i lygtepælene. Han er spidskandidat i partiets første forsøg på at blive repræsenteret i Europa-Parlamentet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Rasmus Nordqvist er spidskandidat i Alternativets første forsøg på at få en plads i Europa Parlamentet. Hans indsats har klimaet, uligheden og et styrket europæisk samarbejde som sine tre højest prioriterede mærkesager.

Efter fire år i det danske folketing tager Alternativet nu springet ud i Europa og stiller for første gang op til europaparlamentsvalget 26. maj. Alternativet har fra partiets fødsel sat klimaspørgsmål allerøverst på dagsordenen, og netop det tema er det seneste par år i eksplosiv grad blevet tungt og fyldigt på den internationale politiske scene.

Spidskandidaten er partiets EU- og udenrigsordfører i Folketinget, den 43-årige designuddannede Rasmus Nordqvist. Udover at den aktuelle klimadiskussion synes designet til ham og hans parti, noterer han sig en generel øget interesse for og bevidsthed om EU i vælgerbefolkningen.

- EU-samarbejdet er stærkt udfordret, og det optager, fornemmer jeg, folk i langt højere grad end tidligere. Brexit-turbulensen har gjort indtryk, og uanset hvordan det ender, står vi i en situation, hvor et medlemsland for første gang siger farvel til fællesskabet. Dertil kommer den nationalistiske højrepopulisme flere steder, især i Ungarn, der anfægter EU's demokratiske værdigrundlag. Det skaber yderligere ustabilitet og bekymring, siger han.

Dermed står EU nærmest med et katalog af udfordringer, som er det politiske synonym for problemer. Bliver han valgt, kommer han til at indgå i et nystiftet grønt gruppesamarbejde, European Spring, hvor der efter hans mening er meget at tage fat på:

Annonce

1 Klimaet

Rasmus Nordqvist er designuddannet og har en fortid i modebranchen, inden han blev politiker. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Klimaforandringerne er klodens allerstørste udfordring. Den grønne omstilling er helt afhængig af en fælles indsats og forpligtende klimaaftaler mellem medlemslandene, siger Rasmus Nordqvist.

Ud fra den præmis ser han og European Spring det som en kerneopgave at gøre al EU-politik til klimapolitik.

- Det er sidste udkald, hvis vi skal bremse konsekvenserne af klimaforandringerne. Derfor er det altafgørende, at både parlament og kommission tænker klimaet ind i al fremtidig lovgivning. Dels skal vi ved enhver lovgivning sikre de muligheder, der bekæmper klimaforandringers negative konsekvenser, dels skal vi sikre, at ingen lovgivning på nogen måde belaster klimaet.

2 Ulighed

En anden kerneopgave er ifølge Rasmus Nordqvist at bekæmpe den stigende økonomiske ulighed.

- Der er to elementer i denne problemstilling: Dels at de stadig voksende forskelle mellem de rigeste og fattigste skaber sociale spændinger og politisk ustabilitet, som er skadelig for alle. Dels at der er kolossale forskelle mellem landenes økonomier. Nogle har store handelsoverskud, andre har store underskud. Det giver et økonomisk og socialt meget uens Europa til stor skade for samarbejdet og fællesskabet. Resultatet er allerede alarmerende med en voldsom ungdomsarbejdsløshed i de øst- og sydeuropæiske lande.

- Derfor skal vi have skabt arbejdspladser og bedre handelsbalancer i de fattigste lande. I EU skal vi have en økonomi, der er god for alle medlemslande.

Løsningen er, mener Rasmus Nordqvist, en model, hvor overskudslandene investerer i underskudslandene.

- Der skal ske en udligning, så de lande med underskud får en reel mulighed for at komme op på niveau med det øvrige Europa og får sikret en stabil økonomi og arbejdspladser til ikke mindst de unge.

- Altså en pendant til den kommunale udligningsordning i Danmark?

- Ja, faktisk. I princippet er det det, der bør ske på europæisk landeplan.

- Hvor realistisk tror du, det er at få de formuende EU-lande med på den idé?

- Der skal nok en del overtalelsesarbejde til. Jeg ser ikke for mig, at det bliver indført på dag 1. Men det er en sag, der skal rejses og kæmpes for.

3 Samarbejde

Selve det europæiske samarbejde og udviklingen af det ligger også højt på Rasmus Nordqvists prioriteringsliste.

- Jeg mener, samarbejdet skal styrkes og have en mere europæisk tænkning. Arbejdet i for eksempel parlamentet bør i højere grad have fokus på europæerne som sådan. Hidtil har fokus været på, hvordan vi i de enkelte medlemslande får mest muligt ud af det. Den måde at tænke på skal vi væk fra. Vi skal frem til, at en stemme i Europa-Parlamentet er en politisk stemme, ikke en national stemme.

Af samme grund er han ikke begejstret for den nuværende valgform, hvor de enkelte lande afvikler EU-valg med de enkelte nationers partier på stemmesedlen.

- Jeg så hellere et EU-valg, hvor vi kan stemme på tværnationale lister, det vil i mit tilfælde sige, at jeg på stemmesedlen stod som kandidat for European Spring og ikke Alternativet.

4 Eksamen

- Hvad skal vælgerne vurdere dig på, når du om fem år skal til eksamen - altså ved det næste EU-valg?

- Jeg kan ingenting alene, men det kan de andre medlemmer heller ikke. Arbejdet skal gøres i et samarbejde med de øvrige medlemmer af European Spring, hvor udgangspunktet og det politiske program og arbejde er det samme, hvad enten man er græker, tysker eller dansker. Så jeg skal vurderes på, om jeg er med til at flytte debatten og beslutningerne i en mere solidarisk retning

Rasmus Nordqvist

Rasmus Nordqvist er 43 år og medlem af Folketinget for Alternativet siden 2015.

I Folketinget er han Alternativets politiske ordfører og har også ordførerskaberne hvad angår EU, udenrigspolitik, klima, kultur samt freds- og forsvarspolitik.

Han har en bachelor i design og er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1996-1999.

Som designuddannet har han undervist på det internationale universitet for mode og kunst Esmod i Berlin og på Designskolen i Kolding, ligesom han 2005-2008 arbejdede som international brand manager i det danske modehus Bitte Kai Rand.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: FLAG-evaluering viser gode resultater, ’når planer går i fisk’

Den danske FLAG-ordning er netop blevet evalueret af COWI, og resultatet er positivt! Evalueringen beskriver set-up’et for ordningen, som handler om, at hver FLAG-forening laver en udviklingsplan og ansætter en koordinator, hvorefter lokale virksomheder og organisationer kan søge støtte og få hjælp til fremme af ideer, som falder ind under planen. FLAG-bestyrelsen indstiller projekterne til Erhvervsstyrelsen, som udfører legalitetskontrol og udbetaler støttebeløbene. På europæisk plan er der oprettet knap 370 FLAG’er, hvoraf 10 er danske. Fra EU’s side er argumentet for at støtte FLAG’erne, at lokale ideer, initiativer og ressourcer tages som udgangspunkt for udvikling, og at der arbejdes på tværs af sektorer som fiskeri, turisme og kulturinstitutioner for at opfange og udvikle nyskabende løsninger. Denne tilgang til udvikling kaldes CLLD (community-led local development). CLLD placerer lokalbefolkningen i førersædet, så de kan beslutte, hvordan de vil bruge EU-finansiering til at forbedre deres område. Men hvad er det for projekter, de danske FLAG’er sætter i værk? Et eksempel er Motorfabrikken Marstal, som med midler fra FLAG-ordningen har renoveret en del af en gammel fabrik og er ved at skabe et innovativt kontormiljø, hvor iværksættere kan leje et kontorlokale og deltage i kurser og workshops. På et senere tidspunkt planlægges yderligere renovering til konferencefaciliteter og et værksted, der bygger på både traditionelt håndværk og nye digitale maritime industrier. En stor del af de gamle maskiner findes stadig i bygningen, og man vil genoplive bygningerne i overensstemmelse med deres tidligere brug, da det kan skabe merværdi og inspirere iværksættere. Projektet er med til at udvide opfattelsen af, hvad maritime erhverv er. Det anses som vigtigt for også at få unge mennesker og tilflyttere til at bo og arbejde i kystsamfund. Et andet projekteksempel er Kerteminde Maritime Haver, som har opnået støtte til at etablere en besøgs- og formidlingsattraktion, der kobles sammen med sejlads med turister. Turisterne vil som et stop på turen modtage historier om og smagsprøver af tang og skaldyrsproduktion. Projektet er netop et godt eksempel på, hvordan lokalområder kan have gavn af at erfaringsudveksle og lære af hinanden. Kerteminde Maritime Haver er således blevet opbygget på basis af både lokal viden og erfaringer med en lignende havhave ved Ebeltoft. De maritime erhverv har aldrig været lukkede om sig selv. En anbefaling om en understøttelse af flere samarbejdsprojekter kunne bringe nye og frugtbare koblinger af projektideer med sig. COWI’s evaluering fastslår, at FLAG’erne allerede har opfyldt en del af de mål, som fra nationalt hold har været opstillet for deres indsats for programperioden 2014-2020. FLAG’erne er lykkedes med at få iværksat relevante projekter, skabe beskæftigelse og være en solid sparringspart for projektansøgere i deres lokalområder. Dette selvom ansøgningsprocessen beskrives som forholdsvis indviklet. Der er også skabt resultater, som er sværere at måle, som bedre fællesskab i lokalområder, bedre oplevelser og rammebetingelser. Hvad angår samarbejdsprojekter lever man imidlertid ikke op til det ved programstart fastsatte mål om, at der skal gennemføres samarbejdsprojekter mellem FLAG’er i Danmark og mellem danske og udenlandske FLAG’er. Der er nemlig ifølge evalueringen kun iværksat 1 samarbejdsprojekt ud af et samlet måltal på 18 projekter. Samarbejdsprojekter er netop vigtige for at øge muligheden for nyskabende erhvervsaktivitet, for opnåelse af kritisk masse for et projekt, for at indgå i nye netværk, eller for at få adgang til nye markeder. Så når der ikke er fastlagt nogle anbefalinger for FLAG-delen af evalueringen, kunne dette godt være et område at komme med én!

Annonce