Danmark

Kend EU-spidskandidaterne: - EU skal holde fingrene fra nationale opgaver

EU står ved en skillevej, hvor fællesksabet er truet fra mange retninger. Et EU-sammenbrud er så katastrofalt, mener hun, at en indsats her er vigtigere end det folketingskandidatur, der vil give hende større chance for at blive i politik. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Valget til Europa-Parlamentet er et skæbnevalg, der skal forhindre EU i at falde sammen, mener kulturminister Mette Bock. Kampen mod sammenbruddet er så vigtig, at hun dropper sit medlemskab af Folketinget til fordel for posten som Liberal Alliances EU-spidskandidat.

Kultur- og kirkeminister Mette Bock fra Liberal Alliance skifter spor, men har to retninger, som vælgerne beslutter for hende 26. maj: Enten forlader hun den hjemlige politiske scene og indtager som partiets spidskandidat Europa-Parlamentet, eller også ryger hun ud af politik.

Med afsæt i de dykkende meningsmålinger på den hjemlige front er der langtfra garanti for, at partiet øger sin EU-repræsentation fra nul til en eller flere. genvalg til Folketinget havde været en mere sikker satsning, men Mette Bock ønsker maksimal indflydelse dér, hvor alvoren er tungest. Det er den lige nu på EU-plan, mener hun.

- Det, der sker i Europa i øjeblikket, er meget afgørende for fremtiden. Derfor skiller dette EU-valg sig ud fra alle tidligere; det er et skæbnevalg. For fem år siden havde ingen forudset, at briterne ville stemme sig ud, oveni har vi fået en Donald Trump, der vender Europa ryggen, vi har fået en Putin, der rasler med sablen mere end nogensinde før, klimaproblemerne er tydelige som aldrig før, og vi har fået en migrationskrise af kolossale dimensioner. Så får vi ikke hul på et helt nyt europæisk kapitel, er jeg bange for, at EU falder fra hinanden. Det vil være en katastrofe, og den vil jeg gerne være med til at kæmpe imod, siger Mette Bock.

Det hænger sammen med, at EU bygger på et fundament, nogle kerneværdier, som hun deler: fred, frihed og frihandel.

- Det var det, der var grundlaget, lagt på ruinerne fra anden verdenskrig, for først Kul- og Stålunionen, som udviklede sig til EF og senere EU. Det gav kontrol over våbenproduktionen og sikrede os fred og fremgang i Europa. Det er noget, der varigt skal kæmpes for, siger Mette Bock og peger og peger på tre helt centrale og aktuelle temaer, der kræver en indsats:

1 Klimaet

To gange har Mette Bock indtaget valgplakaten i forbindelse med folketingsvalget. Nu hænger hun i lygtepælene for at komme i Europa-Parlamentet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I klimaspørgsmålet er der store skridt at tage for EU, og de skal efter Mette Bocks mening ikke tages som symbolske adfærdshandlinger. Hun ønsker massive investeringer i forskning i teknologiske løsninger, der fremmer grøn omstilling, ligesom hun ønsker en CO2-afgift, helst på globalt plan, som betales af CO2-udlederne og andre forurenere.

- De store problemer, vi står overfor, er grænseoverskridende, især klimaet. Det er en opgave for EU, ikke de enkelte lande. Til gengæld skal EU holde fingrene fra ikke-grænseoverskridende ting som nationale barselsregler, børnepenge og andre velfærdsydelser. Hvis ikke EU overlader den slags til de nationale regeringer og parlamenter, forsvinder befolkningernes opbakning, og EU falder fra hinanden, siger hun.

2 Migration

Tilsvarende peger hun på, at flygtninge- og migrationsstrømme per definiton er grænseoverskridende fænomener.

- Får vi ikke styr på migrationsproblemerne, er vores fred og frihed truet.

Her spiller sikringen af det indre europiske markeds åbne grænse en særlig rolle, mener hun.

- Vi skal have vores åbne grænser, men det kræver, at de ydre grænser forstærkes. Men vi skal løse problemet ved roden, og det gør vi ved også at yde en hjælpeindsats med økonomisk støtte og handelsaftaler i lande, for eksempel på det afrikanske kontinent, så vi mindsker lysten hos disse landes befolkninger til at søge væk.

3 Frihandel

Efter Mette Bocks opfattelse er frihandel selve EU's hjerteblod, hele forudsætningen for velstand og fremgang, fred og fordragelighed.

- Det gælder ikke kun internt i EU, det skal også omfatte andre dele af verden, og det skal der arbejdes videre med.

- Vi var tæt på en aftale med USA, men det var før Trump. Det var ikke noget, han syntes om, men så må man se andre veje. Tidligere i år fik vi en stor frihandelsaftale med Japan. Det skal vi også arbejde på at få med kæmpe markeder som det kinesiske og indiske. Det er samtidig en enestående mulighed for at gøre en klimaindsats, fordi vi i handelsaftalerne kan indlægge krav om klima og miljø over for de største syndere på dette område, siger Mette Bock.

Kontakten til Danmark

Bliver hun valgt, er hendes ønske til vælgerne, når valgperioden udløber om fem år, at de vurderer hende på, om hun gjorde sit bedste - og om hun i sit europapolitiske arbejde holdt kontakten til Danmark.

- Det kan være svært at komme igennem til debatten i Danmark, deltage i den og være synlig i den med EU-kasketten på. Men det vil jeg bestræbe mig på, fordi jeg fra mit medlemskab af Folketingets Europaudvalg ved, hvor tæt dansk lovgivning er filtret ind i EU-lovgivning. Det er vigtigt, at vi ikke kun hører om det i ugerne op til et EU-valg, siger Mette Bock.

Får vi ikke hul på et helt nyt europæisk kapitel, er jeg bange for, at EU falder fra hinanden. Det vil være en katastrofe, og den vil jeg gerne være med til at kæmpe imod.

Mette Bock, EU-spidskandidat for Liberal Alliance

Mette Bock

Mette Bock er 61 år og EU-spidskandidat for Liberal Alliance, som er stiftet og ledet af hendes bror, Anders Samuelsen.

Hun blev valgt ind i Folketinget i 2011 og har været kultur- og kirkeminister siden november 2016.

Hendes uddannelse omfatter: mag.art. i filosofi, cand.phil. i filosofi og cand.scient.pol.

Tilsvarende har hun en omfattende erhvervskarriere: Direktør i DR Programproduktion, prorektor på Aarhus Universitet, administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør på JydskeVestkysten, programchef og chefkonsulent hos Simi og Lisberg Management, journalist på Jyllands-Posten, direktør i Muskelsvindfonden og konsulent í PLS Consult og Dansk Management Forum.

Hun er gift med Hans Jørn Bock. De har tre børn og fire børnebørn.

0/0
Annonce
Danmark

Se statsminister-duel live: Mette Frederiksen og Lars Løkke mødes ansigt til ansigt for kun anden gang

Danmark

DMI advarer: Risiko for lokale skybrud

Tophistorier

Danmark

Paludan sendte brev til 500: Alle i chikaneoffers omgangskreds skulle kende hans version

Danmark

Støjberg kritiseres for at åbne for udenlandske løndumpere i landbruget

Udenlandsk arbejdskraft: Færdiguddannede udenlandske landmænd på op til 35 år kan fremover blive ansat i danske landbrug som praktikanter på elevløn i op til 18 måneder. Det er udsigten, efter at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har udarbejdet en bekendtgørelse med ændringer, som et flertal i Folketinget ellers afviste i oktober sidste år, da ændringerne var en del af regeringens udspil til styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Med virkning fra 1. juni kan danske landbrugsvirksomheder eksempelvis hente en fuldvoksen, færdiguddannet ukrainsk landbrugsmedhjælper i halvandet år til godt 15.000 kroner om måneden. Ifølge fagforeningen 3F kan en færdiguddannet dansk landbrugsmedhjælper normalt tjene omkring 28.000 kroner månedligt - inklusive pension. Samtidig stilles der ikke længere nogen sprogkrav. De seneste år har langt størstedelen af de landbrugspraktikanter, der har fået tilladelser, været fra Ukraine. Hos regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, falder det ikke i god jord. Udlændingeordfører Martin Henriksen mener, at Inger Støjberg er gået bag ryggen på et flertal i Folketinget. - Det er forkert, hvad ministeren har gjort. Både i forhold til det politiske indhold, men også fordi ændringen som selvstændigt forslag ikke ville have haft et flertal i Folketinget. Det her burde have været reguleret ved lovgivning, siger han. Martin Henriksen mener ikke, at der er brug for flere udenlandske landbrugspraktikanter. Han så hellere, at man pressede virksomheder til at tage udfordringen med at flytte danskere væk fra offentlig forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. Samtidig modarbejder ændringerne partiets ønske om at begrænse indvandringen. Argumentet om, at landbrugets betingelser nu bare vil være de samme som i blandt andet sundhedsvæsenet, preller af på DF-ordføreren. - Så vil jeg hellere se på, om der skal strammes op andre steder. Det kan man lige så godt argumentere for, mener Martin Henriksen. Han og partiet har allerede undersøgt, om det kunne lade sig gøre at fjerne den ministerielle bemyndigelse, som Inger Støjberg har benyttet sig af, i dette tilfælde. Men det blev vurderet, at det var "teknisk besværligt". Han er dog indstillet på at forsøge igen efter et valg, hvis Venstre kan bevare magten, og der stadig er et flertal imod.

Danmark

Funding: Her er tre ting Løkkes velfærdsløfte lærte os

Danmark For abonnenter

Se billederne: Greven af Egeskov hemmeligt gift med prinsesse

Danmark

Nu er dommen faldet: Eks-politiker erkender 73 sexorgier i hele Danmark

Annonce