Annonce
Danmark

Kend EU-spidskandidaterne: - EU skal holde fingrene fra nationale opgaver

EU står ved en skillevej, hvor fællesksabet er truet fra mange retninger. Et EU-sammenbrud er så katastrofalt, mener hun, at en indsats her er vigtigere end det folketingskandidatur, der vil give hende større chance for at blive i politik. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Valget til Europa-Parlamentet er et skæbnevalg, der skal forhindre EU i at falde sammen, mener kulturminister Mette Bock. Kampen mod sammenbruddet er så vigtig, at hun dropper sit medlemskab af Folketinget til fordel for posten som Liberal Alliances EU-spidskandidat.

Kultur- og kirkeminister Mette Bock fra Liberal Alliance skifter spor, men har to retninger, som vælgerne beslutter for hende 26. maj: Enten forlader hun den hjemlige politiske scene og indtager som partiets spidskandidat Europa-Parlamentet, eller også ryger hun ud af politik.

Med afsæt i de dykkende meningsmålinger på den hjemlige front er der langtfra garanti for, at partiet øger sin EU-repræsentation fra nul til en eller flere. genvalg til Folketinget havde været en mere sikker satsning, men Mette Bock ønsker maksimal indflydelse dér, hvor alvoren er tungest. Det er den lige nu på EU-plan, mener hun.

- Det, der sker i Europa i øjeblikket, er meget afgørende for fremtiden. Derfor skiller dette EU-valg sig ud fra alle tidligere; det er et skæbnevalg. For fem år siden havde ingen forudset, at briterne ville stemme sig ud, oveni har vi fået en Donald Trump, der vender Europa ryggen, vi har fået en Putin, der rasler med sablen mere end nogensinde før, klimaproblemerne er tydelige som aldrig før, og vi har fået en migrationskrise af kolossale dimensioner. Så får vi ikke hul på et helt nyt europæisk kapitel, er jeg bange for, at EU falder fra hinanden. Det vil være en katastrofe, og den vil jeg gerne være med til at kæmpe imod, siger Mette Bock.

Det hænger sammen med, at EU bygger på et fundament, nogle kerneværdier, som hun deler: fred, frihed og frihandel.

- Det var det, der var grundlaget, lagt på ruinerne fra anden verdenskrig, for først Kul- og Stålunionen, som udviklede sig til EF og senere EU. Det gav kontrol over våbenproduktionen og sikrede os fred og fremgang i Europa. Det er noget, der varigt skal kæmpes for, siger Mette Bock og peger og peger på tre helt centrale og aktuelle temaer, der kræver en indsats:

Annonce

1 Klimaet

To gange har Mette Bock indtaget valgplakaten i forbindelse med folketingsvalget. Nu hænger hun i lygtepælene for at komme i Europa-Parlamentet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I klimaspørgsmålet er der store skridt at tage for EU, og de skal efter Mette Bocks mening ikke tages som symbolske adfærdshandlinger. Hun ønsker massive investeringer i forskning i teknologiske løsninger, der fremmer grøn omstilling, ligesom hun ønsker en CO2-afgift, helst på globalt plan, som betales af CO2-udlederne og andre forurenere.

- De store problemer, vi står overfor, er grænseoverskridende, især klimaet. Det er en opgave for EU, ikke de enkelte lande. Til gengæld skal EU holde fingrene fra ikke-grænseoverskridende ting som nationale barselsregler, børnepenge og andre velfærdsydelser. Hvis ikke EU overlader den slags til de nationale regeringer og parlamenter, forsvinder befolkningernes opbakning, og EU falder fra hinanden, siger hun.

2 Migration

Tilsvarende peger hun på, at flygtninge- og migrationsstrømme per definiton er grænseoverskridende fænomener.

- Får vi ikke styr på migrationsproblemerne, er vores fred og frihed truet.

Her spiller sikringen af det indre europiske markeds åbne grænse en særlig rolle, mener hun.

- Vi skal have vores åbne grænser, men det kræver, at de ydre grænser forstærkes. Men vi skal løse problemet ved roden, og det gør vi ved også at yde en hjælpeindsats med økonomisk støtte og handelsaftaler i lande, for eksempel på det afrikanske kontinent, så vi mindsker lysten hos disse landes befolkninger til at søge væk.

3 Frihandel

Efter Mette Bocks opfattelse er frihandel selve EU's hjerteblod, hele forudsætningen for velstand og fremgang, fred og fordragelighed.

- Det gælder ikke kun internt i EU, det skal også omfatte andre dele af verden, og det skal der arbejdes videre med.

- Vi var tæt på en aftale med USA, men det var før Trump. Det var ikke noget, han syntes om, men så må man se andre veje. Tidligere i år fik vi en stor frihandelsaftale med Japan. Det skal vi også arbejde på at få med kæmpe markeder som det kinesiske og indiske. Det er samtidig en enestående mulighed for at gøre en klimaindsats, fordi vi i handelsaftalerne kan indlægge krav om klima og miljø over for de største syndere på dette område, siger Mette Bock.

Kontakten til Danmark

Bliver hun valgt, er hendes ønske til vælgerne, når valgperioden udløber om fem år, at de vurderer hende på, om hun gjorde sit bedste - og om hun i sit europapolitiske arbejde holdt kontakten til Danmark.

- Det kan være svært at komme igennem til debatten i Danmark, deltage i den og være synlig i den med EU-kasketten på. Men det vil jeg bestræbe mig på, fordi jeg fra mit medlemskab af Folketingets Europaudvalg ved, hvor tæt dansk lovgivning er filtret ind i EU-lovgivning. Det er vigtigt, at vi ikke kun hører om det i ugerne op til et EU-valg, siger Mette Bock.

Får vi ikke hul på et helt nyt europæisk kapitel, er jeg bange for, at EU falder fra hinanden. Det vil være en katastrofe, og den vil jeg gerne være med til at kæmpe imod.

Mette Bock, EU-spidskandidat for Liberal Alliance

Mette Bock

Mette Bock er 61 år og EU-spidskandidat for Liberal Alliance, som er stiftet og ledet af hendes bror, Anders Samuelsen.

Hun blev valgt ind i Folketinget i 2011 og har været kultur- og kirkeminister siden november 2016.

Hendes uddannelse omfatter: mag.art. i filosofi, cand.phil. i filosofi og cand.scient.pol.

Tilsvarende har hun en omfattende erhvervskarriere: Direktør i DR Programproduktion, prorektor på Aarhus Universitet, administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør på JydskeVestkysten, programchef og chefkonsulent hos Simi og Lisberg Management, journalist på Jyllands-Posten, direktør i Muskelsvindfonden og konsulent í PLS Consult og Dansk Management Forum.

Hun er gift med Hans Jørn Bock. De har tre børn og fire børnebørn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Mobile fabrikker over hele verden

Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Annonce