Annonce
Klima

Kina siger nej til engangsplastik

Chongqing i det sydvestlige Kina er en af de kinesiske byer, der har fået bedre affaldshåndtering. Foto: Wang Quanchao/Imago/Ritzau Scanpix
Kæmpelandet Kina slutter sig nu til gruppen af lande, der vil væk fra plastik, der kun kan bruges én gang. Det forventes at få stor betydning for miljøet.

Den kinesiske regering har besluttet, at nogle plastikprodukter helt skal forbydes i Kina i løbet af de kommende år.

Først vil plastikposer bliver forbudt i alle større kinesiske byer ved udgangen af 2020. I løbet af de næste to år skal dette forbud så udvides til også at dække alle mindre byer i Kina.

Det er ikke første gang, Kina lovgiver for at begrænse mængderne af plastik. I 2008 satte den kinesiske regering en stopper for, at butikker kunne uddele gratis plastikposer. Men poserne bliver nu helt forbudt.

I år skal det også være slut med, at kinesiske restauranter tilbyder kunderne plastiksugerør, og ved udgangen af 2025 skal restauranterne have mindsket deres brug af engangsplastik generelt med 30 procent. Landbruget skal stoppe med at bruge tynd plastikfilm, og der er også forbud på vej mod vatpinde og engangsservice, der er lavet af plastik, samt kosmetikprodukter, der indeholder mikroplast.

Det kinesiske forbud minder dermed om det europæiske direktiv mod flere typer engangsplastik, som EU vil indføre fra næste år.

Annonce

- Et stærkt signal til verden

Og det vil kunne mærkes internationalt, når en gigant som Kina går et skridt i den rigtige retning. Det mener Anne Aittomaki, der er strategisk direktør hos den danske miljøorganisation Plastic Change.

- Beslutningen er et stærkt signal til verden, fordi Kina er så stort et marked for plastik. Derfor kan forbuddet have de positive effekter, at flere lande følger trop og laver regulering på engangsplastik. Kinas forbud skal ses som en del af en voksende global bevægelse, siger hun.

Hun understreger dog, at forbud mod enkelte typer engangsplastikprodukter ikke løser de strukturelle problemer, vi har med brug-og-smid-væk-produkter på globalt plan, og som skaber bjerge af affald, vi ikke kan håndtere.

- Lige nu er verden i krig mod engangsplastik, men vi løser intet ved blot at skifte til et andet engangsmateriale. Alligevel er det et stærkt træk af Kina, siger Anne Aittomaki.

Stop for import af plastrikskrald

Kina har i flere år kæmpet med de stadigt større mængder af affald, de 1,4 milliarder kinesere producerer. Ifølge BBC er landets største losseplads allerede fyldt op nu, 25 år tidligere end forventet.

Alene i 2017 producerede Kina 60 millioner tons plastikaffald i 2017. Til sammenligning producerede USA 38 millioner tons.

Indtil for nylig døjede landet ikke kun med sit eget affald, men importerede også bjerge af plastikskrald til genbrug. Næsten halvdelen af verdens genbrugsplastik blev sendt til Kina, men meget af affaldet blevet dog ikke genbrugt. I stedet blev det enten brændt af under dårlige forhold eller simpelthen smidt på lossepladser eller i floder, hvor det endte i havet.

Siden 2017 har Kina dog også sat stop for importen af plastikaffaldet, og det har været ret effektivt.

Importen af plastikskrald til Kina er faldet med 99 procent siden da, skriver magasinet YaleEnvironment360. Til gengæld har den pludselige opbremsning skabt problemer for de vestlige lande, der plejede at sende deres skrald til Kina. Plastik fra blandt andet Europa er i stedet blevet sendt videre til lande som Indonesien, Tyrkiet, Indien, Malaysia og Vietnam. Flere af disse lande har siden også sagt stop for at importere plastikskrald.

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig-Thyborøn For abonnenter

Lemvig smed føring på otte mål, men fik point og satte klubrekord

Leder For abonnenter

Tillid gør man sig fortjent til

Åh, nej. Ikke igen, får man næsten lyst til at råbe, efter at det er kommet frem, at Struer Kommune har valgt at fritstille havnechefen efter mistanke om "uretmæssigheder i ansættelsen". Det kommer blot en god måned efter, at det kom frem, at kommunen havde opdaget, hvordan daværende kommunaldirektør Mads Gammelmark havde brugt det kommunale kreditkort - læs: Skatteborgernes penge - til private hævninger gennem næsten halvandet år. Torsdag kom det også frem, at Forsvarsministeriets rejsehold var nået frem til samme konklusion som whistelbloweren Karsten Hamborg Ravnsgaard fra Mejrup: At der er meget, der tyder på, at der er foregået svindel gennem Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. For at det ikke skal være løgn, blev der også i denne uge sat et foreløbigt punktum i Britta-sagen, hvor den tidligere ansatte i Socialstyrelsen gennem 25 år udnyttede sin stilling til at overføre i alt 117 millioner kroner til sig selv. Hun fik ved byretten seks et halvt års fængsel. Sagerne er i deres raffinement naturligvis forskellige. Men meget tyder på, at der i alle sager har været et omfang af kontrolsvigt ind over. Historisk har vi Danmark haft stor tillid til dem, der skulle administrere offentlige midler. Men med de mange sager - store som små - er den tillid under gevaldigt pres. Statsministeren forsøgte i sin åbningstale sidste år godt nok at adressere emnet, men forvekslede desværre tillidskrisen over for myndighederne med en tillidskrise mellem danskerne. Det var synd. For tillidskrisen til det offentlige er sådan set reel. Når ansatte i myndighederne ikke kan kende forskel på dit og mit, så smuldrer tilliden også til, at de selv samme myndigheder kan træffe fornuftige og retfærdige afgørelser på andre områder. Man kan ikke videoovervåge eller kontrollere sig ud af den krise, og der findes næppe nogen mirakelkur, der med et slag kan overvinde den. Tillid er først og fremmest noget, som man gør sig fortjent til i kraft af sine handlinger. Det gælder også for de myndigheder, der har behov for at genvinde borgernes tillid. Der er kun hårdt arbejde, der kan reparere det ødelagte.

Lemvig For abonnenter

Drama på generalforsamling: Spidskandidat fra Socialdemokratiet stødt fra tronen

Annonce