x
Annonce
Klima

Kina siger nej til engangsplastik

Chongqing i det sydvestlige Kina er en af de kinesiske byer, der har fået bedre affaldshåndtering. Foto: Wang Quanchao/Imago/Ritzau Scanpix
Kæmpelandet Kina slutter sig nu til gruppen af lande, der vil væk fra plastik, der kun kan bruges én gang. Det forventes at få stor betydning for miljøet.

Den kinesiske regering har besluttet, at nogle plastikprodukter helt skal forbydes i Kina i løbet af de kommende år.

Først vil plastikposer bliver forbudt i alle større kinesiske byer ved udgangen af 2020. I løbet af de næste to år skal dette forbud så udvides til også at dække alle mindre byer i Kina.

Det er ikke første gang, Kina lovgiver for at begrænse mængderne af plastik. I 2008 satte den kinesiske regering en stopper for, at butikker kunne uddele gratis plastikposer. Men poserne bliver nu helt forbudt.

I år skal det også være slut med, at kinesiske restauranter tilbyder kunderne plastiksugerør, og ved udgangen af 2025 skal restauranterne have mindsket deres brug af engangsplastik generelt med 30 procent. Landbruget skal stoppe med at bruge tynd plastikfilm, og der er også forbud på vej mod vatpinde og engangsservice, der er lavet af plastik, samt kosmetikprodukter, der indeholder mikroplast.

Det kinesiske forbud minder dermed om det europæiske direktiv mod flere typer engangsplastik, som EU vil indføre fra næste år.

Annonce

- Et stærkt signal til verden

Og det vil kunne mærkes internationalt, når en gigant som Kina går et skridt i den rigtige retning. Det mener Anne Aittomaki, der er strategisk direktør hos den danske miljøorganisation Plastic Change.

- Beslutningen er et stærkt signal til verden, fordi Kina er så stort et marked for plastik. Derfor kan forbuddet have de positive effekter, at flere lande følger trop og laver regulering på engangsplastik. Kinas forbud skal ses som en del af en voksende global bevægelse, siger hun.

Hun understreger dog, at forbud mod enkelte typer engangsplastikprodukter ikke løser de strukturelle problemer, vi har med brug-og-smid-væk-produkter på globalt plan, og som skaber bjerge af affald, vi ikke kan håndtere.

- Lige nu er verden i krig mod engangsplastik, men vi løser intet ved blot at skifte til et andet engangsmateriale. Alligevel er det et stærkt træk af Kina, siger Anne Aittomaki.

Stop for import af plastrikskrald

Kina har i flere år kæmpet med de stadigt større mængder af affald, de 1,4 milliarder kinesere producerer. Ifølge BBC er landets største losseplads allerede fyldt op nu, 25 år tidligere end forventet.

Alene i 2017 producerede Kina 60 millioner tons plastikaffald i 2017. Til sammenligning producerede USA 38 millioner tons.

Indtil for nylig døjede landet ikke kun med sit eget affald, men importerede også bjerge af plastikskrald til genbrug. Næsten halvdelen af verdens genbrugsplastik blev sendt til Kina, men meget af affaldet blevet dog ikke genbrugt. I stedet blev det enten brændt af under dårlige forhold eller simpelthen smidt på lossepladser eller i floder, hvor det endte i havet.

Siden 2017 har Kina dog også sat stop for importen af plastikaffaldet, og det har været ret effektivt.

Importen af plastikskrald til Kina er faldet med 99 procent siden da, skriver magasinet YaleEnvironment360. Til gengæld har den pludselige opbremsning skabt problemer for de vestlige lande, der plejede at sende deres skrald til Kina. Plastik fra blandt andet Europa er i stedet blevet sendt videre til lande som Indonesien, Tyrkiet, Indien, Malaysia og Vietnam. Flere af disse lande har siden også sagt stop for at importere plastikskrald.

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Aflyser 1. maj-arrangementet

Leder

Åbningen blev til flere restriktioner

Fokus var i aftes rettet mod, hvordan samfundet kan åbne efter påske. Lige indtil statsminister Mette Frederiksen (S) var færdig med sin tale på pressemødet. Så havde en stor del af danskerne fået udskiftet håbet med endnu flere restriktioner. Værst ramt er de dele af samfundet, der lever af at samle os. De helt store - i Mette Frederiksens terminologi kun omtalt som festivaler og markeder. Den slags er bandlyst fem måneder endnu. Små erhvervsdrivende som frisører, restauratører og butiksdrivende med adresse i storcentre er stadig uden information om, hvornår myndighederne finder det ansvarligt, at de kan genåbne deres tvangslukkede forretninger. Mette Frederiksens eneste hjælp til de trængte erhverv var en opsang til deres banker med et ønske om billige lån. Sundhedssystemet åbner for andre syge end dem, der er ramt af corona. I det omfang, pandemien tillader det. Og det er godt. Vel det mest positive fra aftenens pressemøde - især, hvis man er patient og venter på behandling. Og så er der selvfølgelig den mærkbare åbning af landet: Børnepasningen og skolegangen for de mindste elever genoprettes i en eller anden form efter den 15. april. Naturligvis betinget af, at vi alle opfører os ordentligt hen over påsken, og tallene for sygdommen stadig ser tilforladelige ud. Det bliver spændende at se, om kommunerne kan få det til at fungere - og om forældrene er trygge ved at sende poderne afsted. Men vi savner stadig svar. Et åbent demokrati kendetegnes ved, at borgerne har indblik i det beslutningsgrundlag, der ligger bag den nuværende strategi. Hvad vil den forlængede nedlukning koste i arbejdspladser? Hvornår planlægger regeringen, at vi igen kan invitere familien på frokost eller til fest? Danskernes tålmodighed er ikke nødvendigvis endeløs, og den bedste medicin mod frustrationer og bekymringer er nu engang information. Og gerne mere end at man skal huske at vaske hænder og nyse i ærmet. Danskerne er ansvarlige, og de har været mere end villige til at tolerere både vidtgående lovgivning og store begrænsninger i deres personlige frihed. Men de skal også kunne se en vej ud af den nuværende situation. Ikke bare løse formuleringer om, at det måske bliver deres tur efter den 10. maj.

Danmark

Liveblog: 5071 danskere testet positiv for corona - men smittetallet kan være op til 70 gange højere

Annonce