Annonce
Udland

Kina tier kontroversiel årsdag ihjel trods globalt pres

Stringer/Reuters
USA's udenrigsminister kritiserer Kina for at forbyde al omtale af angreb på fredelige demonstranter i 1989.

Det kinesiske styre forsøger i disse dage at lægge låg på al snak om og markering af en massakre på Den Himmelske Freds Plads (Tiananmen-pladsen) i den kinesiske hovedstad, Beijing, for 30 år siden.

Det sker, mens blandt andet EU og USA lægger pres på Kina for at stå ved den blodige indgriben i 1989. Her blev et ukendt antal demonstranter dræbt.

- De seneste årtier har USA håbet, at Kinas integration i det internationale samfund ville føre til et mere åbent og tolerant samfund, siger USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, ifølge nyhedsbureauet AP.

- Det håb er blevet knust, lyder det fra Pompeo.

I Kina er det ikke tilladt at tale om massakren. I dagene op til årsdagen er en del aktivister blevet tilbageholdt, skriver nyhedsbureauet AFP.

Tre kinesiske statsborgere, der ikke bor i Kina, skriver på Twitter desuden, at de ikke kan offentliggøre opslag på det kinesiske sociale medie Weibo.

- Vi hylder det kinesiske folks helte, der for 30 år siden modigt mødte op på Tiananmen-pladsen og forlangte rettigheder, siger Mike Pompeo.

Kina har tirsdag svaret hårdt igen på Pompeos udtalelser.

- Det er et ondskabsfuldt angreb på Kinas politiske system, en nedgørelse af Kinas menneskerettigheder og religiøse anliggender.

- Det her vanvittige sludder og vrøvl vil ende i historiens skraldespand, siger Geng Shuang, der er talsmand ved Kinas udenrigsministerium.

Over en million prodemokratiske aktivister besatte i april 1989 Den Himmelske Freds Plads. De indledte den hidtil største udfordring af landets kommunistiske regime.

Lederne af Kinas kommunistparti sendte natten til den 3. juni 1989 hærens kampvogne og et stort antal soldater med skarpladte våben ind mod demonstranterne, som krævede et stop for, hvad de kaldte Kinas diktatur.

Ingen ved, hvor mange der blev dræbt og såret ved hændelsen. Måske var det hundreder, måske var det tusinder, som blev dræbt. Det skriver BBC.

EU siger tirsdag, at man "fortsat sørger" over massakren.

- En åben erkendelse af hændelserne og de dræbte, tilbageholdte og savnede i forbindelse med Tiananmen-demonstrationerne er vigtigt for de fremtidige generationer og det fælles minde, siger EU's udenrigschef, Federica Mogherini, i en udtalelse.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Vindagen markeres i marken

Mest læste

Lemvig

Jobprojekt hjælper i arbejde

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce