Annonce
Debat

KL: Velfærden har brug for et solidt fundament

Debat: I disse dage starter forhandlingerne om kommunernes økonomi for næste år. Vi står heldigvis med et godt udgangspunkt – nemlig en fælles ambition med regeringen om at sætte velfærden på dagsordenen. Vi har et fælles ansvar for at sikre, at vi også i fremtiden kan levere en ordentlig ældrepleje, skoler der danner og uddanner vores unge, dagtilbud af høj kvalitet, en værdig hjælp til borgere med psykiske og fysiske udfordringer, og alt den anden nære velfærd, som kommunerne leverer hver eneste dag.

Velfærden har brug for en permanent sikring. Vi går derfor til forhandlingerne med tre helt centrale emner: Et løft af servicerammen. Et højere anlægsniveau. Og en videreførelse af finansieringstilskuddet.

Zoomer vi ind på servicerammen og ser på befolkningsudviklingen, så kommer der mange flere ældre - især mange flere over 80 år - og vi ser flere med kroniske sygdomme som KOL og type-2 diabetes. Den udvikling kræver økonomi her og nu, men også langsigtede prioriteringer og løsninger. Helt banalt handler det om, hvorvidt der er personale nok til at tage sig af vores ældre, hvor mange bade de kan få, om de kan få gjort rent osv. Jo flere ældre jo flere opgaver. Det siger sig selv. Det haster også med at fylde brændstof på sundhedsvæsenet. Flere ældre og kronikere sætter sundhedsvæsenet under pres, og der er derfor brug for, at vi styrker det nære sundhedsvæsen – også økonomisk – så flere opgaver kan klares i det nære – tæt på borgerne og deres hverdag.

At servicerammen skal løftes, skyldes også udviklingen på områderne for udsatte børn og voksne og borgere med fysiske og psykiske problemer. På 5 år har der på landsplan været en stigning i psykiatriske diagnoser på 22 procent. I halvdelen af kommunerne har mere end hver 20. voksne nu en diagnose så som angst eller depression. Og på 7 år er andelen af børn og unge med en psykiatrisk diagnose fordoblet. Det presser i den grad vores budgetter og de øvrige velfærdsområder.

Et andet tema er anlægsudgifterne. Altså kommunernes muligheder for at bygge og renovere og dermed sikre ordentlige rammer til vores borgere. Mange veje, skoler, plejecentre og daginstitutioner er nedslidte og trænger til at blive sat i stand. Men vi har også brug for at bygge nye institutioner til vores børn, plejecentre til de mange flere ældre og anlægge veje, som er sikre og trygge at færdes på. Til næste år regner kommunerne med at skulle bruge væsentligt flere penge end sidste år for at kunne sikre ordentlige rammer om vores velfærd. Men de ekstra penge må vi ikke bruge – og det kan mærkes på tilstanden.

Endelig lægger vi op til, at den særlige pose penge, der kaldes finansieringstilskuddet, fortsætter. Pengene er især til kommuner med ondt i økonomien og er afgørende for, at de kan få butikken til at løbe rundt. Tilskuddet er især vigtigt, fordi Folketinget ikke har leveret den lovede udligningsreform.

Vi går til forhandlingerne med forventningen om, at de valgløfter, som regeringen er kommet med under valgkampen, nu skal indfris. Befolkningen har et håb om, at både skoler, daginstitutioner, handicappede, psykiatrien, ældreplejen – ja stort set alle velfærdsområderne – står foran et markant løft. Med det udgangspunkt håber vi, at forhandlingerne vil skabe et fundament under fremtidens velfærd.

Annonce
Jacob Bundsgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Lemvig står for største fremgang

112

Gnist antændte storbrand

Læserbrev

Kampen for flere sygeplejersker. Lang fagpolitisk vandring, men dog et skridt på vejen

Debat: Vejen til de ”1000 flere sygeplejersker” har været en overordentlig lang vandring. Det politiske liv har haft svært ved at erkende, at det er nødvendigt at øge den daglige bemanding med henblik på faglighed og bedre arbejdsmiljø, altså en faglig forsvarlig normering på alle døgnets tidspunkter. Den fælles udfordring bliver nu at skaffe de fornødne sygeplejersketimer svarende til 1000 sygeplejersker på landsplan. For Region Midtjylland svarer det til 215 sygeplejersker. Muligheden for deltidsansatte til at komme op i tid kom efter krav fra de faglige organisationer ind i overenskomsten i 2007. Et krav der blev rejst fordi mange arbejdspladser spekulerede i deltidsstillinger. Arbejdsmiljøet på regionernes hospitaler er i dag generelt for belastende for sygeplejersker som for SOSU-assistenter. Hver syvende nyuddannede sygeplejerske har inden for sine første tre år oplevet at gå ned med stress - noget som desværre kan følge dem resten af deres arbejdsliv. I dag skal sygeplejersker på 38 minutter nå de samme opgaver, som de i 2001 havde 60 minutter til. Der er således en klart øget arbejdsbelastning - det slider på krop og sjæl. Det er derfor nødvendigt med bedre normeringer og flere ansatte på vores hospitaler. De ”1000 flere sygeplejersker” bidrager hertil, men det er kun en start og kan ikke stå alene. Det er nødvendigt at der samtidig uddannes flere, både sygeplejersker og sosu-assistenter, at man mindsker frafaldet på uddannelserne og sikrer en god introduktion til nyuddannede – nyansatte. Bedre arbejdsvilkår kunne samtidig bidrage til en tilbagerekruttering af sygeplejersker tilbage til sygeplejefaget. Enhedslistens har gennem de seneste år i regionsrådet søgt at fremme en debat om, hvordan vi sikrer et bedre arbejdsmiljø, og hvad der skal til på arbejdspladserne. Det har blandt andet affødt, at der nu er nedsat et politisk udvalg, som skal arbejde med dette tema. Skal det lykkes, kan det kun ske i samarbejde med de ansatte, deres faglige organisationer og gennem en større fælles erkendelse af de faktiske arbejdsforhold på arbejdspladserne. Region Midts egne tal for 2019 viser, at sygeplejersker og SOSU-assistenter har haft over-og merarbejde, udbetalt sjette ferieuge, svarende til over 100 millioner kroner. Hertil kommer et massivt brug af eksterne og interne vikarer svarende til cirka 100 millioner kroner. Ansatte sygeplejersker har ydet en ekstra indsats i form af fleksibilitetsaftaler. Fordi der er klar diskrepans mellem opgaver og fast ansat personale, er det alt sammen noget, som tages i brug for at få dagligdagen til at hænge sammen. Disse løsninger giver desværre ikke faglig kontinuitet og ro omkring arbejdsopgaver og planlægning og bidrager derfor ikke afgørende til forbedring af arbejdsmiljøet. De grundlæggende og udviklende opgaver kommer til at hvile på det faste personale. I stedet for den øgede udbetaling af over- og merarbejde, vikarbrug ser Enhedslisten hellere, at der uddannes og ansættes flere sygeplejersker og SOSU-assistenter i afdelingerne. Per 1. november var der alene 138 ubesatte sygeplejerskestillinger i regionen. I spørgsmålet om at skaffe det nødvendige personale spiller ret til fuldtidsansættelse en væsentlig rolle, hvilket da også er indgået i de politiske debatter i såvel hospitalsudvalg som forretningsudvalg. At eksempelvis nyuddannede starter på fuld tid understøttet af en god introduktion. Dette med henblik på få godt fat i faget. Målet har ikke været at tvinge ansatte op i tid, som påstået af visse. Enhedslisten mener, at ret til fuld tid skal kombineres med ret til afspadsering af tillæg for aften-/natarbejde og weekendtillæg, så den enkelte sygeplejerske selv har mulighed for at aftale en reduceret effektiv arbejdstid. Eksempelvis vil afspadsering af weekendtjeneste hver anden weekend reducere en fuldtidsstilling til 34 effektive timer om ugen – men med fuld løn og pension. Ligeledes må også sikres mulighed for afspadsering af optjent over-og merarbejde. Det kan ikke være rigtigt, at den ansatte selv skal betale for et belastet arbejdsmiljø ved at gå ned i tid, gå ned i løn og i sidste ende gå ned i pension. Fuldtidsansættelse vil generelt sikre bedre pensionsvilkår for den ansatte. Erfaringerne fra islandske sygeplejersker viser, at det ligeledes vil fremme ligestilling og ligeløn.

Lemvig

Det er bare blevet godt

Annonce