Annonce
Danmark

Klar tale fra politiet, tak

Ansvaret for at holde landets befolkning informeret om den værste togulykke i 30 år var i denne uge lagt i hænderne på Fyns Politi.

Det resulterede i noget, der i bedste fald kan betegnes som urutineret håndtering af en vanskelig opgave. I værste fald var det klodset og helt unødvendig tilbageholdelse af oplysninger.

Det var for eksempel ikke politiets officielle talspersoner, der var de første til at oplyse, at ulykken på broen var en dødsulykke med adskillige dræbte og ikke et uheld med flere let tilskadekomne, som de første meldinger lød på.

Katastrofens virkelige omfang blev afsløret af TV2 Fyn, der gennem unavngivne kilder hos politiet kunne fortælle om dødsfaldene.

DSB meddelte hurtigt derefter, at det drejede sig om seks dræbte. Men det antal kendte politiet topfolk ikke på deres første pressemøde klokken 10.30 i onsdags. Her vævede de om, at de "på nuværende tidspunkt ikke kunne sige noget om antallet", selv om resten af nationen gennem TV og web-nyheder allerede var orienteret om, at det foreløbige dødstal var seks.

På politiets pressemøde klokken 15 var antallet af omkomne endelig nået frem til politiet. Her forklarede politidirektør Arne Gram langsommeligheden med, at politiet ville være helt sikre på de oplysninger, de går i byen med. Han sagde:

"Vi går efter verificerede oplysninger, og derfor kommer vi lidt senere end I (altså pressen) ønsker det. Men så er vi også sikre".

Det var politiet så bare ikke alligevel. Allerede torsdag-morgen måtte antallet af omkomne ved togulykken opskrives fra seks til otte.

På samme måde trådte politiet dagen igennem vande i forhold til at komme med en forklaring på, hvad der udløste ulykken på Storebælt. På de officielle politi-pressemøder blev der talt i tågede vendinger om, at "et passagertog havde ramt en ukendt genstand" og at "noget gods var væltet af en togvogn", som var blevet påkørt af et passagertog.

Men at det handlede om en lastvogntrailer fyldt med tomme øl-kasser var åbenbart for præcis en oplysning at lægge frem for politiet.

Heldigvis var der væsentlig mere smidighed og professionalisme i informationstrømmen fra både DSB, Banedanmark og DB Cargo, der havde ansvaret for den forulykkede togvogn. Selv havarikommissionens folk, der ellers havde nok at se til, var betydeligt mere præcise i deres oplysninger end dem, man kunne få hos Fyns Politi.

Der er selvfølgelig ingen, der forlanger, at politiet på få timer kan skaffe det fulde overblik over en katastrofe, som den der ramte Danmark i onsdags. Men i en sag af så betydelig offentlig interesse er det nødvendigt, at politiets talspersoner i det mindste giver de oplysninger, de har, så ikke andre i politietaten føler sig kaldet til at lade informationerne sive til enkelte dele af pressen for at holde den danske befolkning underettet. Klar tale ad de officielle kanaler havde klædt politiet.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

KD efterlyser en kommunal ombudsmand

Debat

Debat: Lad os hylde medarbejderne i sundhedsvæsenet

Et dansk medie lavede for nylig en øvelse, hvor man udnævnte de 100 mest magtfulde mennesker i det danske sundhedsvæsen. Udnævnelsen af magtfulde personer er interessant, fordi den er meget symptomatisk for den måde, som mange ser på sundhedsvæsenet for tiden. Medier og politikere fokuserer på magt, økonomi og antallet af eksempelvis sygeplejersker på sygehusene, og det er selvsagt vigtigt, fordi de strukturelle forhold har stor betydning. Men engang imellem savner jeg, at vi også sætter fokus på dem, det hele handler om: Menneskerne i sundhedsvæsnet i form af det dedikerede personale, der gør en stor indsats for patienterne på sygehusene og i kommunerne. Personalet er ikke bare tal i et Excel-ark, og masser af sygeplejersker, læger og andre i sundhedsvæsenet har stor betydning for patienterne, selvom de hverken er chefer eller har formel magt. Mottoet på det tidligere amtssygehus i Aarhus lød: ”Helbrede, lindre og trøste”. Hvis vi ikke kan helbrede, skal vi lindre, og kan vi ikke lindre, skal vi trøste. De tre nøglebegreber er centrale i ethvert pleje- og behandlingsforløb, og vi bør tale langt mere om de medarbejdere, der i hverdagen gør en indsats for at understøtte og forbedre denne pleje og behandling, end om hvem der er placeret hvor på en magtliste. I virkeligheden burde man lave en liste med de medarbejdere i sundhedsvæsenet, der har haft den største betydning for patienternes pleje og behandling gennem tiderne. Listen kan indeholde personer fra hele landet, der for eksempel har udviklet nye metoder, gjort en stor faglig indsats eller iværksat initiativer, der har betydet meget for patienternes hverdag. På Fyn kan det eksempelvis være de sygeplejersker, læger og IT-ingeniører, der på Odense Universitetshospitals telemedicinske enhed har udviklet en patientkuffert til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). KOL-kufferten er en bærbar PC med webcam, og den har givet særdeles gode resultater, som blandt andet kan ses direkte i antallet af genindlæggelser og patienttilfredsheden. I Østjylland kan det være initiativtagerne bag et tilbud om netværksfokuseret sygepleje til unge med kræft udviklet på Aarhus Universitetshospital. Her rustes de pårørende og det øvrige sociale netværk, så de kan støtte den unge med kræft under behandlingsforløbet. Gennem den netværksfokuserede sygepleje skabes rum for den unges normale vækst og udvikling. I Sydjylland kan det være folkene bag et akutteam, som er er oprettet af Esbjerg Kommune i samarbejde med Sydvestjysk Sygehus. Akutteamet sikrer, at borgerne oplever sammenhængende og trygge forløb ved at give borgerne mulighed for at få akut sygepleje i eget hjem, hvilket forebygger unødvendige indlæggelser og genindlæggelser. I det nordjyske kan det være den sygeplejerske på Aalborg Sygehus, som i samarbejde med Region Nordjyllands innovationsenhed Idéklinikken har opfundet en iltsut for at sikre bedre iltbehandling af børn. Sutten er udformet, så den samtidig fører to slanger med ilt op til barnets næsebor og har vakt så stor begejstring, at den sælges til resten af verden. Og på Sjælland kan det være de sygeplejersker og læger, der står bag ordningen med en børneonkologisk udgående sygepleje på Rigshospitalet. Ordningen aflaster kræftsyge børn og deres familier, der i hjemmet kan få besøge af en sygeplejerske, som kan medicinere, tage blodprøve og oplære familien i pleje- og behandlingstiltag. Jeg anerkender fuldt ud ledernes store betydning for de nævnte initiativer og alle de øvrige formidable initiativer, jeg ikke har nævnt. Uden ledelsesopbakning går det ikke. Samtidig er det bare vigtigt at anerkende, at ildsjælene bag initiativerne også har en stor betydning for patienterne i hverdagen. På trods af besparelser, manglende ressourcer og tidspres gør de en stor forskel ved at skabe omsorg, tryghed og pleje, og det er dem og deres resultater, vi bør få frem i lyset, så mennesker andre steder i sundhedssektoren kan lade sig inspirere af deres arbejde. Lad os sammen hylde dem for at understrege den store betydning, som de har for patienterne, for menneskeheden og ikke mindst velfærdsstaten.

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce