Annonce
Debat

Klima. Danmark kan gøre en forskel i klimakampen

Det er ikke danskernes kødforbrug eller flyrejser, der gør en forskel, mener læserbrevsskribenten. Arkivfoto: Denis Balibouse/Scanpix

Debat: Det er muligt for Danmark at spille en vigtig og aktiv rolle i den globale kamp for at begrænse klimaforandringerne - det kræver bare, at vi aldrig nogensinde glemmer den præmis, at vi i Danmark udgør mindre end en tusindedel af verdens befolkning. Udfører vi alene klimapolitiske handlinger, der har effekt i Danmark, så har vi ingen som helst forskel gjort.

Desværre er store dele af klimadebatten i Danmark præget af løsninger, der mest er designede til at give os danskere en god fornemmelse i maven, hvis de gennemføres. Det er ikke danskernes kødforbrug eller flyrejser, der gør en forskel, og vores mavefornemmelse over at have levet op til Paris-aftalen kan være ret ligegyldig, så længe Kina gennemfører deres nuværende plan med en gigantisk udbygning af den kinesiske kulkraft.

Nogle gange hører man argumentet, at Danmark bør 'gå forrest', som om alle verdens nationer gik på den samme vej, frem mod de samme mål, og at Danmark bare er lidt foran de andre. Den metafor har dog intet på sig, og der er ikke noget som helst, der tyder på, at resten af verden er på vej ned ad Danmarks vej. Skal vi lokke andre selvstændige nationer til at tænke og gøre som os, kræver det meget overbevisende midler, så det er her vi må sætte alle kræfter ind, hvis vi skal gøre en forskel i klimakampen.

Der er mindst to måder, hvor Danmark kan gøre en ægte forskel. Den første er gennem vores gode evner til at skabe og udvikle nye løsninger i samarbejde mellem forskning og de 'kloge hænder'. Vi skal sætte meget mere tryk på eftersøgningen af nye og videreudviklede teknologier, der kan gøre grøn energi konkurrencedygtigt på en helt anden skala end i dag. Vind og sol er utilstrækkelige energiformer uden mere avancerede batteriformer, der kan lagre energi i storskala, og derfor må vi ophæve de begrænsninger på forskning i for eksempel kernekraft og andre eksperimenterende energityper som findes i dag. Vi skal bruge mange flere penge, og vi skal afsøge helt nye teknologier.

Den anden mulige måde Danmark kan gøre en forskel er ved at omsætte tankerne fra årets nobelprisvinder i økonomi, klimaøkonomen William Nordhaus, til virkelighed. Nordhaus har overbevisende argumenteret for at den rigtige løsning på klimaproblemerne er en provenuneutral CO2-beskatning, der beskatter CO2 ligeligt på tværs af produkter og sektorer. Sådan en beskatning vil skabe incitamenter til en adfærd hos både private og virksomheder på en helt anden skala end nye punktafgifter på for eksempel kød og flytrafik. Her kunne Danmark virkelig gå forrest med udviklingen af et system til implementering af sådan en skat - samle DJØF og DTU i en fælles indsats for et smart dansk system, der kan eksporteres til andre interesserede nationer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Brandfolk arbejder fortsat med voldsom brand i halmlade: Beskytter staldbygning mod strålevarme

Leder For abonnenter

Ikke så meget som en skovl jord

Det er helt forståeligt, når frustrationerne hos kolonihavehusejerne lang Storåen stiger proportionalt med at vandet stiger i deres haver og inde i husene. Hos Rhodos Pizza i det centrale Holstebro kunne ejeren bare se på, mens vandet kom ind gennem væggene. Det var fjerde gang alene i år. Nu er det vanskeligt at gøre nogen ansvarlig for, at der er faldet uhæmmet meget regn i februar, og Holstebro Kommune og Vestforsyning skal sådan set have ros for at have været gode til at kommunikere, hvad de gør og hvorfor. De har kommunikeret klart, og har også gjort deres til at forsøge at kontrollere vandmasserne bedst muligt. Men vandet har med altid at finde en vej, og trods alverdens prognoser og vejrudsigter, kan det være vanskeligt at forudse alle begivenheder, hvilket kun gør det mere påtrængende, at kommunen nu kommer videre med at få lavet de afværgeforanstaltninger, som der er blevet talt – og talt meget om - om siden 2015, hvor den seneste store oversvømmelse ramte. Holstebro by har oplevet flere oversvømmelser fra åen gennem tiderne. Den store oversvømmelse den 18. marts 1970 var den største. Da stod vandet op i 11,30 meter over havet ved Storebro i Holstebro centrum. I nyere tid har der været oversvømmelser i 2007, 2011 og senest i 2015, hvor en dør ind til Musikteaterets kælder brød sammen, og vand strømmede ind og ødelagde inventar for mange millioner kroner. Lige siden har man talt om en dæmning, der skulle kunne holde på vandet inden det rammer byen. Men indtil videre er der ikke flyttet så meget som en skovl jord i det projekt, fordi Danmarks Naturfredningsforening ikke er tilfredse med det. Det er vanskeligt at forklare de mange mennesker, der kæmper mod vandet, at de gang på gang skal have deres værdier ødelagt, fordi en privat forening ikke vil godkende et projekt, som et samlet folkevalgt byråd går ind for. Det er ved at være tid til at kommunen lægger enten et meget hårdt pres på foreningen eller forsøger at udfore naturfredningsforeningens ihærdige forsøg på at stoppe projektet. Der er intet, der tilsiger, at de seneste oversvømmelser bliver de sidste - og der er behov for en løsning. Gerne meget hurtigt.

Lemvig

Stormturister i vinterferien

Annonce