Annonce
Læserbrev

Klima. Lad os lære af udlandet og stormflodssikre nu

Arkivfoto: Sugi Thiru/Scanpix

Debat: Ingen er i tvivl om, at klimatruslen er alvorlig. Men i den offentlige debat om kød og flyrejser, må vi ikke glemme, at den største klimatrussel mod Danmark er stigninger i havvandsstanden og at de kommer på baggrund af de udledninger, som allerede er sket. Vi er et af de mest sårbare områder i Europa, når havene stiger, hvilket vi da også har fået en forsmag på mange steder i landet i de senere års storme.

Historisk set bygges stormflodsbarrierer først, når stormen har raset og skaden er sket. Men det er for sent, hvis vi kigger på de erfaringer, som særligt Holland og England har gjort. De to lande har gennemført nogle af Europas største stormflodssikringer omkring Rotterdam og London. Ingeniørerne bag løsningerne kunne ved en nylig konference i Danmark fortælle, at alene det at planlægge og modne stormflodssikringer kan tage op til 30 år. Vi er altså nødt til at være på forkant og kan ikke vente, til stormen har raset.

Stormflodssikring er ikke en standardløsning, men skal tilpasses det enkelte sted og dets særlige kendetegn og behov. Derudover skal den udformes, så den kan justeres, hvis risikoen for forhøjet vandstand øges. Det er et stort arbejde og kræver både ressourcer, forhandling og enighed. I modsætning til Holland og England har Danmark valgt at decentralisere opgaven og gøre kommunerne ansvarlige for at planlægge og styre stormflodssikring, selvom planlægningen er mest hensigtsmæssig på stor skala.

Et godt sted at starte kunne være at melde Danmark ind i et internationalt netværk, der udveksler erfaringer og giver gode råd til planlægning, opbygning og drift af stormflodssikring. Det har både Holland og England stor glæde af. Vi kan med fordel også oprette et tilsvarende nationalt netværk, hvor stormflodsaktører, herunder kommunerne, kan bistå hinanden med ekspertise. Dette netværk kunne med fordel bygge på de aktiviteter som Realdania allerede har iværksat.

Klimaforandringerne kræver, at vi handler nu. Vi står i samme situation som London gjorde for årtier siden, da havvandet begyndte at stige i Themsen. De kunne vælge at lade stå til, flytte London, bygge højere kajkanter eller bygge stormflodsbarrierer. De valgte det sidste, og det er nu vi i Danmark skal i gang med storskala-planlægningen for at vide om vi skal gå samme vej, eller om der findes andre mere værdifulde løsninger

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

To første kandidater til Lemvig Prisen

Lemvig

Stolthed over at være nomineret

Læserbrev

Politik. Løftebrud - en smitsom sygdom?

Debat: Om løftebrud kan karakteriseres som en farlig sygdom, er jeg ikke sikker på. Men i hvert fald har man siden valget, igen og igen kunnet se Mette Frederiksen stå foran kameraerne, og med alvorstung statsmandsmine gentage alle løfterne fra valgkampen - sige alt det, folk vil høre og fremføre alle de rigtige argumenter. Alt imens man i baggrunden ser hendes sammenrend af socialistiske ministre og bagland arbejde i den stik modsatte retning. Når man gør noget andet, end det man har sagt, er det løftebrud. Og det ser ud som om, at regeringen er i gang med at lave det ene eklatante løftebrud efter det andet. Frederiksen spillede sin bluff perfekt. Hun har vundet Statsministeriet ved at sige ét – og gøre noget andet. Ved at love ting hun vidste hun ikke kunne holde. Ved at begå løftebrud. Om løftebrud så er smitsomt, er heller ikke faktuelt bevist – men i hvert fald fremlægger Mette Marie Thomsen i sit indlæg mandag adskillige eksempler på, at Holstebros socialdemokratiske borgmester har sagt et, men gjort noget helt andet. Det går jo ikke at have en mand i spidsen for byrådet, som ikke holder sit ord. Det kan ingen af os være tjent med. Hvor man end har sit politiske tilhørsforhold, må det være et krav, at man kan regne med, hvad folk siger. Ellers stemmer vi jo i blinde. Jeg håber, at de vælgere, der ved sidste valg var i tvivl, men endte med at stemme på Østerby, vil hjælpe med at skaffe et borgerligt flertal ved næste valg. Det har Holstebro brug for. Vi har brug for en sund borgerlig politik, som kan skaffe kapital til kommunen. En af løftebruddene går på løftet om ikke at hæve skatten. Skattestigningen står de borgerlige partier heldigvis udenfor. Men kan man regne med, at de vil gøre dét fremover? Kan man stole på, at et borgerligt flertal vil fokusere på vækst og virksomhedsvenlig politik til alles bedste? At de vil sikre økonomisk ansvarlighed? Kan man regne med, at et borgerligt flertal vil sikre en kommune, der med fokus på udvikling og en anstændig kommuneskat, er attraktiv at bo og drive erhverv i? Det kunne jeg godt tænke mig svar på. Det tror jeg mange vælgere kunne. Vi har brug for at vide, hvad vi gør for at rette skuden op. Det socialistisk ledede byråd, vi har nu, og som HC Østerby har siddet i spidsen for i ni år, har ikke formået noget af ovenstående, og er nu nået til yderste konsekvens af en fejlslagen økonomisk politik og en fejlslagen erhvervspolitik. Skattestigninger. Man siger, at et farligste dyr på savannen, er en løve, der har fået smag for menneskeblod. Den påstand vil jeg gerne udfordre. I min optik er det farligste dyr en socialist, der har fået smag for skattestigninger. Nu har dyret smagt blod, og det vil komme tilbage efter mere og mere for hver budgetforhandling. Og hvem vil det i sidste ende gå ud over? De svage i kommunen! De stærkeste overlever altid, men det er de stærke, der skal generere kapital til at tage sig af de svage. Jo bedre forhold for virksomhederne, jo mere kapital til bløde værdier. Tænk på det, næste gang du skal sætte dit kryds!

Lemvig

VLTJ må klare sig uden reservetog

Annonce