Annonce
Debat

Klima. Møller og landbrug er en del af vestjysk klimaindsats

Foto: Claus Fisker/Scanpix

Debat: Landbrug og Fødevarers fælles udmelding med Danmarks Naturfredningsforening om landbrugets potentiale i klimakampen lover godt for, at der landes en aftale.

Vestjylland kan i høj grad bidrage til reduktion af CO2. Vi gør det allerede ved at udnytte vinden. Det vil give god mening at tage lavbundsarealer ud af drift, vel at mærke arealer med et stort humusindhold, som afgiver CO2 i takt med jorden dyrkes, og jorden brænder sammen. Disse arealer er der mange af her i vest. Staten skal i stedet købe sund markjord som erstatning til landmænd, der afgiver jord. Det vil ikke bare give en vigtig klimagevinst, men også styrke en mere varieret natur. Det er en værdifuld sideeffekt.

SF har længe presset på for at inddrage landbruget i indsatsen for klimaet. Mellem 20 og 30 procent af CO2 udledningen kommer fra landbruget, og derfor skal de selvfølgelig inddrages. Nu venter vi bare på blå side i Folketinget, som hidtil er gået uden om dette for ikke at genere landbruget. Jeg mener, dette er en fejlvurdering, hvad det fælles udspil fra landbrug og DN også viser. Mange landmænd vil gerne af med bøvlet lav jord mod at få erstatningsjord eller en sum penge for arealet.

Møller har længe været en del af det vestjyske DNA, idet vi udnytter de naturgivne betingelser med megen vestenvind. I Holstebro Kommune dækkes al strømforbrug i boliger og erhverv af grøn produceret strøm. I Ringkøbing-Skjern og Lemvig Kommuner produceres der endnu mere på grund af flere møller.

Vi skal dog gøre det endnu bedre, idet kun 60 procent af det samlede energiforbrug fra alle i Holstebro Kommune i dag dækkes af den grønne fossilfrie energi. Det skyldes, at vi fortsat stort set kun bruger benzin og diesel til transport. Dertil kommer, at vi stadig bruger megen olie og naturgas til opvarmning af boliger og i industrien. Vi skal have endnu større energiforbrug dækket af el fra varmepumper, sol og vindproduktion.

Derfor rykker møller nu også ud på havet. Jeg mener, det er ærgerligt, at de kystnære møller kommer så tæt på land, som det er besluttet. Jeg havde gerne set dem længere ud, men forskellige forhold gør, at de rejses, hvor det nu er besluttet. SF er part i forligskredsen om de kystnære møller. Det har jeg det fint med, om end jeg som sagt gerne havde set Vesterhav Syd og Nord længere ud.

Det er afgørende, at vi gør noget ved klimaændringerne. Noget af løsningen med møller vil være synligt for os. Det samme er havstigninger og mere ekstrem vejr.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ikke så meget som en skovl jord

Det er helt forståeligt, når frustrationerne hos kolonihavehusejerne lang Storåen stiger proportionalt med at vandet stiger i deres haver og inde i husene. Hos Rhodos Pizza i det centrale Holstebro kunne ejeren bare se på, mens vandet kom ind gennem væggene. Det var fjerde gang alene i år. Nu er det vanskeligt at gøre nogen ansvarlig for, at der er faldet uhæmmet meget regn i februar, og Holstebro Kommune og Vestforsyning skal sådan set have ros for at have været gode til at kommunikere, hvad de gør og hvorfor. De har kommunikeret klart, og har også gjort deres til at forsøge at kontrollere vandmasserne bedst muligt. Men vandet har med altid at finde en vej, og trods alverdens prognoser og vejrudsigter, kan det være vanskeligt at forudse alle begivenheder, hvilket kun gør det mere påtrængende, at kommunen nu kommer videre med at få lavet de afværgeforanstaltninger, som der er blevet talt – og talt meget om - om siden 2015, hvor den seneste store oversvømmelse ramte. Holstebro by har oplevet flere oversvømmelser fra åen gennem tiderne. Den store oversvømmelse den 18. marts 1970 var den største. Da stod vandet op i 11,30 meter over havet ved Storebro i Holstebro centrum. I nyere tid har der været oversvømmelser i 2007, 2011 og senest i 2015, hvor en dør ind til Musikteaterets kælder brød sammen, og vand strømmede ind og ødelagde inventar for mange millioner kroner. Lige siden har man talt om en dæmning, der skulle kunne holde på vandet inden det rammer byen. Men indtil videre er der ikke flyttet så meget som en skovl jord i det projekt, fordi Danmarks Naturfredningsforening ikke er tilfredse med det. Det er vanskeligt at forklare de mange mennesker, der kæmper mod vandet, at de gang på gang skal have deres værdier ødelagt, fordi en privat forening ikke vil godkende et projekt, som et samlet folkevalgt byråd går ind for. Det er ved at være tid til at kommunen lægger enten et meget hårdt pres på foreningen eller forsøger at udfore naturfredningsforeningens ihærdige forsøg på at stoppe projektet. Der er intet, der tilsiger, at de seneste oversvømmelser bliver de sidste - og der er behov for en løsning. Gerne meget hurtigt.

Lemvig

Stormturister i vinterferien

Annonce