Annonce
Danmark

Klima på dagsordenen: Et væld af klimatopmøder og -konferencer i kalenderen

Kina er verdens største udleder af CO2, der holder på Jordens varme og fører til global opvarmning. Derfor hviler manges øjne på Kina under klimatiomødet i New York. Arkivfoto: Greg Baker/Ritzau Scanpix

FN holder i disse dage generalforsamling, og fra i dag, 23. september, vil det store klimaindsatstopmøde i New York finde sted. Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, vil tale på mødet, hvor stats- og regeringschefer fra hele verden vil være samlet. Formålet er at fremme klimaindsatsen og fremskynde Paris-aftalens gennemførelse. Avisen Danmark giver her et overblik over, hvorfor det finder sted, hvilke hovedtemaer og målsætninger, der er på dagsordenen og hvilke andre klimakonferencer, der finder sted, inden året går på hæld og Paris-aftalen for alvor træder i kraft.

1. På COP21-topmødet i Paris i 2015 indgik verdens lande en klimaaftale, Paris-aftalen. Det blev en skelsættende aftale blandt næsten 200 lande, men USA bebudede 1. juni 2017, at landet vil trække sig fra aftalen. Den amerikanske præsident, Donald Trump, mener, at den er uretfærdig for USA og samfundsøkonomisk dyr.

2. Den ambitiøse Paris-aftale, som rummer FN’s officielle klimamål for 2030, træder for alvor i kraft i 2020 og afløser dermed Kyoto-aftalen fra 1997, som var den første bindende internationale aftale om nedbringelse af udledning af drivhusgasser. De overordnede mål i Paris-aftalen er at holde de globale temperaturstigninger under to grader celsius - og at arbejde for at bnegrænse dem til 1,5 grader - for at mindske risikoen for tørker, hedebølger, naturbrande og oversvømmelser.

3. Paris-aftalen rummer en række klimamål under aftalen om Verdensmål for Bæredygtig Udvikling. På FN’s liste finder vi under mål 13 klimaindsatsen. Det handler om at sikre landenes modstandsdygtighed og tilpasningsevne til de herskende klimaforandringer og de affødte konsekvenser, som eksempelvis naturkatastrofer og ekstremt vejr. De resterende målsætninger handler om at sikre en fortsat social og økonomisk udvikling i alle lande - også i ulandene.

4. Danmark er af FN’s generalsekretær udpeget til at påtage sig en ledende rolle forud for FN’s klimatopmøde 23. september i New York. Danmark skal fremme den globale omstilling af energisektoren, så energien bliver mere bæredygtig (også kendt som ”Energy Transition”). Flere eksperter kalder det for en ”grundlæggende accept” og et anerkendende skulderklap af Danmarks grønne indsats.

5. FN’s klimatopmøde med særligt fokus på bæredygtig udvikling og klima er en del af den 74. FN-generalforsamling, som finder sted i dagene 17.-30. september i FN’s hovedkvarter i New York.

6. Officielt er temaet for generalforsamlingen: ”en styrkelse af den multilaterale indsats for udryddelse af fattigdom, uddannelse af høj kvalitet, klimaindsats og inklusion”. Det handler dermed om at styrke sammenholdet og indsatsen fra flest mulige involverede parter ved at indgå bindende aftaler på nationalt plan.

7. Frem mod topmødet har deltagerlandene, organisationerne, virksomhederne og investorerne udviklet specifikke handlingsplaner og initiativer, som de skal fremlægge og forsøge at få landene til at implementere.

8. I forhold til selve klimatopmødet i dag, 23. september, er der fremsat ni handlingsspor, som er dedikeret til klimakrisens væsentligste aspekter: reduktion af udledninger, finansiering, global energitransition, omlægning af industri, mobilisering af unge, sociale aspekter, naturbaserede løsninger, byer og lokal handling samt modstandskraft og klimatilpasning.

9. I den kommende tid er der flere klimakonferencer på tapetet: 9.-12. oktober er der C40-klimatopmøde for borgmestre fra alverdens storbyer. København er værtsby. Til topmødet vil klimaeksperter, virksomhedsledere og borgere komme med innovative og inspirerende forslag og vidensdeling. C40-byerne opererer efter ”Deadline 2020-programmet”, som er udarbejdet i tæt forbindelse med Paris-aftalen. Den hjælper byerne med at tage vigtige skridt i klimakampen, foretage CO2-reduktioner og få dem effektueret.

10. I dagene 2.-13. december samles verdens ledere til FN’s klimatopmøde COP25 i Chile. Det er 25. udgave af FN’s klimaforsamling, deraf navnet. Her skal de globale klimamål forhandles. Oprindeligt skulle Brasilien have været vært, men den nye præsident valgte at trække sit kandidatur. Klimakonferencen er den sidste af sin slags, inden Paris-aftalen for alvor træder i kraft. Fra Danmark vil Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet være repræsenteret.

Kilder: Udenrigsministeriet, FN’s 17 Verdensmål for Bæredygtig Udvikling, International Institute for Sustainable Development og C40 Cities Climate Leadership Group

Annonce

FN's klimatopmøde

FN's klimatopmøde begynder mandag klokken 16 dansk tid i FN-hovedkvarteret i New York, USA. Det er det første møde af sin slags, siden Paris-aftalen blev indgået. Det er generalsekretær Antonio Guterres, der har indkaldt til mødet, for at få landene til at fremlægge mere ambitiøse klimaplaner.

Næsten 120 lande har bedt om at komme på talerstolen under mødet, men kun 60 talere får efter planen ordet - deriblandt klimaaktivisten Greta Thunberg og to andre ungdomsaktivister. Også Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), skal efter planen tale på klimatopmødet ifølge Politiken.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: FLAG-evaluering viser gode resultater, ’når planer går i fisk’

Den danske FLAG-ordning er netop blevet evalueret af COWI, og resultatet er positivt! Evalueringen beskriver set-up’et for ordningen, som handler om, at hver FLAG-forening laver en udviklingsplan og ansætter en koordinator, hvorefter lokale virksomheder og organisationer kan søge støtte og få hjælp til fremme af ideer, som falder ind under planen. FLAG-bestyrelsen indstiller projekterne til Erhvervsstyrelsen, som udfører legalitetskontrol og udbetaler støttebeløbene. På europæisk plan er der oprettet knap 370 FLAG’er, hvoraf 10 er danske. Fra EU’s side er argumentet for at støtte FLAG’erne, at lokale ideer, initiativer og ressourcer tages som udgangspunkt for udvikling, og at der arbejdes på tværs af sektorer som fiskeri, turisme og kulturinstitutioner for at opfange og udvikle nyskabende løsninger. Denne tilgang til udvikling kaldes CLLD (community-led local development). CLLD placerer lokalbefolkningen i førersædet, så de kan beslutte, hvordan de vil bruge EU-finansiering til at forbedre deres område. Men hvad er det for projekter, de danske FLAG’er sætter i værk? Et eksempel er Motorfabrikken Marstal, som med midler fra FLAG-ordningen har renoveret en del af en gammel fabrik og er ved at skabe et innovativt kontormiljø, hvor iværksættere kan leje et kontorlokale og deltage i kurser og workshops. På et senere tidspunkt planlægges yderligere renovering til konferencefaciliteter og et værksted, der bygger på både traditionelt håndværk og nye digitale maritime industrier. En stor del af de gamle maskiner findes stadig i bygningen, og man vil genoplive bygningerne i overensstemmelse med deres tidligere brug, da det kan skabe merværdi og inspirere iværksættere. Projektet er med til at udvide opfattelsen af, hvad maritime erhverv er. Det anses som vigtigt for også at få unge mennesker og tilflyttere til at bo og arbejde i kystsamfund. Et andet projekteksempel er Kerteminde Maritime Haver, som har opnået støtte til at etablere en besøgs- og formidlingsattraktion, der kobles sammen med sejlads med turister. Turisterne vil som et stop på turen modtage historier om og smagsprøver af tang og skaldyrsproduktion. Projektet er netop et godt eksempel på, hvordan lokalområder kan have gavn af at erfaringsudveksle og lære af hinanden. Kerteminde Maritime Haver er således blevet opbygget på basis af både lokal viden og erfaringer med en lignende havhave ved Ebeltoft. De maritime erhverv har aldrig været lukkede om sig selv. En anbefaling om en understøttelse af flere samarbejdsprojekter kunne bringe nye og frugtbare koblinger af projektideer med sig. COWI’s evaluering fastslår, at FLAG’erne allerede har opfyldt en del af de mål, som fra nationalt hold har været opstillet for deres indsats for programperioden 2014-2020. FLAG’erne er lykkedes med at få iværksat relevante projekter, skabe beskæftigelse og være en solid sparringspart for projektansøgere i deres lokalområder. Dette selvom ansøgningsprocessen beskrives som forholdsvis indviklet. Der er også skabt resultater, som er sværere at måle, som bedre fællesskab i lokalområder, bedre oplevelser og rammebetingelser. Hvad angår samarbejdsprojekter lever man imidlertid ikke op til det ved programstart fastsatte mål om, at der skal gennemføres samarbejdsprojekter mellem FLAG’er i Danmark og mellem danske og udenlandske FLAG’er. Der er nemlig ifølge evalueringen kun iværksat 1 samarbejdsprojekt ud af et samlet måltal på 18 projekter. Samarbejdsprojekter er netop vigtige for at øge muligheden for nyskabende erhvervsaktivitet, for opnåelse af kritisk masse for et projekt, for at indgå i nye netværk, eller for at få adgang til nye markeder. Så når der ikke er fastlagt nogle anbefalinger for FLAG-delen af evalueringen, kunne dette godt være et område at komme med én!

Annonce