Annonce
Livsstil

Klimakvarteret på Østerbro: Grønne områder til fordel for klimaet og fællesskabet

Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro i København er blevet langt grønnere, efter det gennemgik en omfattende områdefornyelse i 2010. Foto: Københavns Kommune
I klimakvarteret på Østerbro i København har områdets beboere fået attraktive, grønne mødesteder, der samtidig hjælper med at håndtere overskydende regnvand.

Store, golde arealer med sort asfalt, sparsomt med beplantning og ikke rigtig nogen steder, områdets beboere kunne mødes.

Sådan så Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro i København ud, før området gennemgik en omfattende forandring, der har givet det tilnavnet “Klimakvarteret”. I dag er området grønt og frodigt med gode muligheder for, at beboerne kan slå sig ned og mødes på kryds og tværs.

- Skt. Kjelds Kvarter var en lidt hengemt, forældet del af byen, der ikke var på kvalitetsmæssigt niveau med resten af København. Derfor lavede man i 2010 en områdefornyelsesindsats, hvor der blev arbejdet med både fysiske, kulturelle og sociale projekter, fortæller Rikke Lequick Larsen. Hun er arkitekt i Byens Fysik, der er en del af Teknik og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

Oprindeligt var planen, at områdefornyelsen skulle have fokus på aktivitet og bevægelse, men i samme periode oplevede København nogle kraftige regnskyl, der gav behov for tiltag, der kunne lede de store mængder regnvand væk for at undgå oversvømmede kældre. Samtidig skulle der skabes grønne områder til glæde for beboerne i kvarteret.

- Pointen med projekterne i Skt. Kjelds er i virkeligheden, at man har begge dele. Det er ikke kun klimaprojekter, hvor man skal håndtere regnvand, det er også byrum til de borgere, der bor der, som ikke havde attraktive byrum før, siger Rikke Lequick Larsen.

Annonce

Klimakvarter

Områdefornyelsen af Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro i København består af en række projekter.

Bryggervangen – omdannelse af vejareal til grøn forbindelse.

Skt. Kjelds Plads – omdannelse af rundkørsel til grønt byrum med høj biodiversitet.

Tåsinge Plads – omdannelse af parkeringsareal til grønt byrum.

Fremtidens Gårdhave ved Askøgade – regnvandshåndtering i privat gårdhave.

Klimakvarteret er et projekt under Københavns Kommune i tæt samarbejde med Hovedstadens Forsyningsselskab, forkortet HOFOR, og en række offentlige, private og frivillige aktører.

Kilde: Københavns Kommune

Klima på dagsordenen

Stedfortrædende teknik- og miljøborgmester Karina Vestergaard Madsen mener, at klimakvarteret på Østerbro er et godt eksempel på, hvordan man i København har vendt et problem til en fordel ved at bruge skybrudsløsningerne til at skabe grønne byrum.

“Samtidig bidrager vi til at fastholde og øge biodiversiteten, hvilket har stor betydning både lokalt og globalt. Byer over hele Danmark står over for de samme klimaudfordringer som København. Derfor kan de løsninger, vi har udviklet i klimakvarteret, være til stor inspiration for resten af landet og byer verden over. Og vi oplever allerede stor interesse for, hvordan vi gør vandet til en ressource i stedet for kun at se det som et problem”, udtaler hun i et skriftligt svar til avisen.

Siden klimakvarteret fik sin spæde begyndelse for ni år siden, er der kun kommet større fokus på klima, og hvordan vi sikrer vores byer og ejendomme mod de vejrmæssige udfordringer, klimaforandringerne medfører. Klimakvarteret har derfor været foregangsprojekt for mange af de andre klimaprojekter, der er opstået rundt omkring i landet.

- Man skal også forstå, at Skt. Kjelds og de dertilhørende byrumsprojekter er født for ni år siden. Det er i virkeligheden noget af det allerførste, vi har udviklet på, når det gælder byrum med klima i, siger Rikke Lequick Larsen og tilføjer, at klimaspørgsmålet stort set ikke var på dagsordenen for bare 10-15 år siden. I dag bliver klimaet tænkt ind som en naturlig del af alle byrumsprojekter i København.

En billigere løsning

Teknik- og miljøborgmester Karina Vestergaard Madsen oplyser, at løsningen med at lave grønne byrum er en billigere måde at klimasikre på, end at lægge nye kloakrør, der kan håndtere de store vandmasser. Samtidig giver det færre gener i anlægsperioden, fordi der ikke skal graves i samme omfang, som når der lægges rør.

“Desværre spænder lovgivningen ben for, at andre kommuner kan lave samme løsninger som os, fordi Folketinget har ændret på reglerne. Tidligere kunne man finansiere denne type løsninger 100 procent via vandtaksterne, men nu skal kommunerne betale 25 procent, hvis de vil benytte denne metode fremfor de langt dyrere rørløsninger. Dermed spænder anlægsloftet ben for, at kommunerne kan vælge den løsning, der er langt bedre end at udvide kloakkerne”, udtaler hun.

Det har i høj grad været borgerne, den lokale styregruppe og de lokale arbejdsgrupper, der har været med til at udtænke projekterne i klimakvarteret. Rikke Lequick Larsen oplyser, at det er en del af områdefornyelsens dna, at der bliver eksperimenteret lidt mere end andre steder i byen.

- Det handler også om at opbygge relationer og netværk, der er stærke nok til at arbejde videre med de projekter, der er sat i gang. Det kan for eksempel være gårdlaug eller pladslaug. Vores fornemmeste opgave er at skabe forandring og vende et områdes udvikling. Og det må man virkelig sige, der er sket i Skt. Kjelds. Det har fået et helt andet image end før, siger arkitekten.

De grønne områder hjælper med at lede regnvandet væk fra vejene, så området undgår oversvømmelser ved kraftige regnskyl. Foto: Københavns Kommune
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

To første kandidater til Lemvig Prisen

Lemvig

Stolthed over at være nomineret

Lemvig

VLTJ må klare sig uden reservetog

Annonce