Annonce
Danmark

Klimaminister maner til besindighed efter radikal trussel

ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
De Radikale har truet med at vælte regeringen, hvis ikke der er klimahandling inden 5. juni.

Onsdag truede De Radikale med at vælte regeringen, hvis ikke der på grundlovsdag 5. juni er sket konkret handling for at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser.

Annonce

Efter et samråd torsdag svarede klimaminister Dan Jørgensen (S) på spørgsmål om blandt andet den trussel.

Spørgsmål: Hvad siger du til truslen?

- Jeg kan godt forstå, at De Radikale er utålmodige. Men det er ikke nogen simpel opgave, og det vil betyde store omvæltninger i vores samfund.

- Det gør man ikke uden at have regnet på tingene og uden at have rådført sig med Klimarådet (eksperter, der rådgiver regeringen om klimapolitik, red.). De kommer med deres anbefalinger om ikke så længe, og det samme gør klimapartnerne.

- Så jeg kan berolige De Radikale med, at vi kommer til at være godt i gang inden 5. juni.

Spørgsmål: Men det er ikke kun De Radikale, der er utålmodige. Kan du forstå det?

- Jeg vil være skuffet, hvis ikke både støttepartierne og danskerne var utålmodige. Det er vi også selv.

- Men jeg tror, folk har forståelse for, at det er en god idé at tænke sig godt om, inden man træffer så store beslutninger.

- Det vil være underligt at sige, at vi skal lytte til Klimarådet og så som det første lade være med at lytte til det.

Spørgsmål: Føler du, at du skal arbejde endnu hurtigere og er mere under pres efter denne trussel?

- Vi har bestemt ikke siddet på hænderne. Vi har handlet. Men det er klart, at når det kommer til de store spor, der har vi brug for mere viden.

- Truslen fra klimaforandringerne presser mig hver dag, så pres bliver et arbitrært begreb, når man har mit job.

- Men selvfølgelig ville jeg være mere glad, hvis støttepartierne havde lidt mere ro i maven.

Spørgsmål: Tvivler du på, om De Radikale og Morten Østergaard mener truslen alvorligt?

- Jeg tror da bestemt, at Morten Østergaard mener, hvad han siger. Jeg har aldrig haft grund til at tro andet. Men jeg tror også, at han er en pragmatisk mand, der vil være med til at forhandle, når vi fremlægger ting.

Spørgsmål: Gør du dit arbejde godt nok, når støttepartierne er så frustrerede?

- Der har ikke været så stor tålmodighed, som jeg havde håbet på, i forhold til kompleksiteten af opgaven.

- Og jeg maner lidt til besindighed. Jeg tror, at partierne, hvis de tænker sig om, ved, at det er meget store beslutninger, og at vi bliver nødt til at lytte til Klimarådet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Mindre opgaver rykkes frem

Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Lemvig

Campingpladser starter forsigtigt op

Annonce