Erhverv

Klumme: Fire slag, som erhvervslivet kan vinde under en rød regering

Thomas Bernt Henriksen. PR-foto

Tiden er kommet til at tørre øjnene for dem, som savnede erhvervslivet i valgkampen. Intet er så konkret som de parlamentariske realiteter. Og hvad er de så i grunden? Det enkle, tørre svar er, at der også efter valget er et overvældende flertal i befolkningen bag at føre en fornuftig og stabilitetsorienteret økonomisk politik hen over midten.

Skulle man lidt polemisk forankre konsensus i den økonomiske politik baseret på fastkurspolitik og holdbare offentlige finanser i de fire gamle partier - Socialdemokratiet, Venstre, Radikale og Konservative - så gik de partier 24 mandater frem til 119 mandater. I sig selv ganske opsigtsvækkende.

I det lys er der masser af grunde til at være optimistisk på erhvervslivets vegne.

Uanset udsigten til bøvlede regeringsforhandlinger ligner Socialdemokratiets leder Mette Frederiksen det bedste bud på en statsminister, om end der venter svære regeringsforhandlinger. Selvfølgelig skal hun med sit parlamentariske grundlag gøre noget for sine vælgere, hvilket især betyder, at nogle af løfterne om mere velfærd skal føres ud i livet.

Kendsgerningen er stadig, at der står meget på spil for Mette Frederiksen og Socialdemokratiet.

Ingen i erhvervslivet skal tabe blikket for, at det i Socialdemokratiet forbliver et dybt traume, at partiet mistede grebet om den økonomiske politik i 1970’erne og samtidig mistede den naturlige førsteret til at regere landet. Job og økonomisk stabilitet er vejen til at bevare magten.

Erhvervslivet skal derfor kende sin besøgelsestid og sine dagsordener. Her er fire bud på, hvad erhvervslivet skal kæmpe for i den kommende valgperiode:

1 Har du styr på det, Mette Frederiksen?

En socialdemokratisk finansminister og et rødt flertal arver en nærmest historisk stærk økonomi. Opsvinget har allerede varet i fem år, og reelt er den mest nærliggende risiko, at økonomien bremser op, ledigheden vokser, og at statsfinanserne overrasker negativt.

Kravet om, at Mette Frederiksen viser økonomisk lederskab, kan pludselig vokse sig stort, hvis dansk og international økonomi bremser hårdt op. Erhvervslivet skal hele tiden minde regeringen om behovet for økonomisk ansvarlighed.

2 Klima er erhvervslivets dagsorden

Klima er en dagsorden, hvor erhvervslivet og en rød regering kan nå hinanden. I valgkampen offentliggjorde SF og Synergi, en lobbyorganisation finansieret af bl.a. Grundfos og Danfoss, en fælles plan om at øge energieffektiviteten. Moderne klimapolitik handler i dag langtfra kun om nye bøvlede krav til og regulering af virksomhederne.

Klima er en vindersag for eksport, vækst og job i vores nationale energiklynge. Forudsætningen er, at en rød regering skaber bedre vilkår for private klimarelaterede investeringer, herunder også i at bygge det elnet til 50 mia. kr., som skal drive elbilerne. Socialdemokratiets forslag om et 130 pct. forsknings- og udviklingsfradrag rækker ikke. Der skal andre ting til.

3 Bekæmp modstanden mod udenlandsk arbejdskraft

Valgresultatet åbner for en debat om adgangen til udenlandsk arbejdskraft. De Radikale foreslog i deres 2030-plan, at beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft sænkes med 100.000 kr. Heroverfor står den øvrige venstrefløjs krav om en skærpet indsats mod social dumping.

Ligger der en mulighed for et politisk kompromis, hvor kursen mod social dumping skærpes, samtidig med, at der lempes i forhold til adgang til udenlandsk arbejdskraft? Det burde være muligt, og så har vi også i Axcelfuture nogle gode forslag.

4 Indviklede og uretfærdige skatter koster vækst og job

Erhvervslivet skal tage debatten om, hvor skattesystemet skal forbedres. Man skal være politisk tonedøv for at tro, at den debat lige nu handler om topskatten. Erhvervslivets dagsorden i den kommende valgperiode er kampen for et enklere system af erhvervs- og kapitalskatter. En dagsorden, hvor erhvervslivet argumenterer for enklere skatter i stedet for lavere skatter, bør kunne mødes forståelse bredt i Folketinget. Og ja, så er der også nogle nælder, hvor erhvervslivet må være skarpt i sin argumentation.

Socialdemokratiets forslag om at hæve aktieindkomstskatten fra 42 pct. til 45 pct. vil betyde, at marginalskatten for en risikovillig investor er højere end for en minister. Den slags er det modsatte af økonomisk retfærdighed.

Socialdemokratiets forslag om at hæve aktieindkomstskatten fra 42 pct. til 45 pct. vil betyde, at marginalskatten for en risikovillig investor er højere end for en minister. Den slags er det modsatte af økonomisk retfærdighed.

0/0
Annonce
Erhverv

Unge virksomheder støtter hinanden i nyt netværk

Erhverv For abonnenter

Analyse: Den smarte vej til elbiler - uden strømafbrydelser

En ny regering er ved tage form, og det er det helt rigtige tidspunkt, hvis man skal påvirke indholdet af et nyt regeringsgrundlag. Men elselskaberne er på en hård opgave, for milliardinvesteringer i kabler nede i jorden lyder ikke ret spændende. Alle vil gerne høre om havvindmøller og lækre elbiler, der kan indfri vores grønne ambitioner, men forbindelsen midt imellem - elnettet - hører man sjældent om. De kedelige kabler er bare svære at komme uden om, og straffen for at gøre det falder som en hammer. I Tyskland er der bred politisk opbakning til den grønne omstilling, ”Energiewende”, der skal udfase atomkraft og kulkraftværker. Men landet har forsømt at opgradere sit elsystem, og derfor er det svært at få grøn energi fra vindmøllerne i nord sendt ned til den tunge bayerske industri i syd. Problemet er, at når man har erkendt efterslæbet, er det for sent. Det tager hurtigt 10 år at planlægge og grave sig igennem tusindvis af kilometer jord for at fremtidssikre kablerne. Dansk Energi foreslår det, man kalder ”den smarte vej”. Det er ikke den dyreste løsning, men koster dog 32 milliarder kroner frem mod 2030. Det smarte består i, at man ikke behøver at levere elkapacitet efter, at vi alle sammen skal oplade elbiler og samtidig stege frikadeller på komfuret, tørre tøj i tumbleren og have fuldt blus på varmepumpen. Hvis vi forbrugere kan leve med, at elbilen først bliver ladet op om natten, når der er ledig kapacitet, bliver det langt nemmere og billigere at indfri klimadrømmene. Det kræver noget intelligens i systemerne, som ikke helt er opfundet nu. Men det kræver først og fremmest, at forbrugerne accepterer nogle begrænsninger, som vi ikke er vant til. Vi kan godt insistere på, at bilen skal lades maksimalt op her og nu, når vi parkerer den i carporten. Men så risikerer vi, at strømmen ryger på hele villavejen, når vi sætter stikket i.

Erhverv

Handelslivet mangler p-skilte - og kødben

I Sydkorea

Ingen siger nej til en fest med de kongelige

Pension

Sparekassens bedste pensionsråd: Hellere lidt end ingenting

Annonce