Annonce
Danmark

Trafikkaos: Knap 60 millioner tyskere får ferie og fylder vejene

Det er afgørende vigtigt at holde til siden og danne et redningsspor på vejmidten, hvis man havner i en kø. Foto: TypeZero/Wikimedia.
På det tyske vejnet er der udsigt til køer og langsom trafik, efter næsten alle forbundslande har fået ferie. Weekenden bliver slem. Vent med at køre til mandag, råder de tyske bilejeres organisation, ADAC.

HAMBORG: Det bliver en af de slemmeste weekender på vejene. Sådan lyder advarslen fra de tyske bilejeres organisation, ADAC, i en pressemeddelelse.

Fredag er nemlig første feriedag i Nordrhein-Westfalen, der med knap 18 millioner indbyggere er den tyske delstad, der har flest borgere. Samtidig er der også ferie i næsten alle de øvrige forbundslande bortset fra Bayern und Baden-Württemberg. Hermed har knap 60 millioner tyskere fri og kan tage af sted på sommerrejsen. Erfaringsmæssigt fører det til store kødannelser på motorvejene i forbundsrepublikken.

ADAC råder indtrængende bilister til at udskyde afgangen til mandag, hvis ferierejsen går via motorvejene i Tyskland. Alternativt bør man overveje at undgå de mest befærdede strækninger og i stedet tage en mere afslappet rute via landevejene.

Annonce

Vær forberedt

Danmark samt de tyske kyster ved Østersøen og Vesterhavet er blandt vores naboers foretrukne feriemål. Derfor bliver trafikken formentlig meget tæt i såvel Slesvig-Holsten som resten af Nordtyskland.

Hamborg bliver en af de alvorlige forhindringer for trafikken. Her møder feriegæsterne et større vejarbejde på motorvej A7 mod den danske grænse. I Hamborg bliver der nemlig bygget støjdæmpende tag hen over motorvejen nord for Elb-tunellen. Også på de danske veje må der påregnes rigtig mange, tyske køretøjer.

For at ferieturen ikke skal udvikle sig til et mareridt, gælder det også om at være forberedt.

- Rejsende skal huske at medbringe tilstrækkelig med vand og noget at spise. Samtidig er forskellige former for adspredelse til børnene vigtig, forklarer ADAC’s talsmand Hans Pieper til nyhedsbureauet DPA.

Husk tysk særregel

Havner man alle forholdsregler til trods i en kø, er det vigtigt at huske en særlig regel i den tyske trafik. Holdende biler på motorveje skal søge ud mod vejsiden, så der bliver dannet et redningsspor på motorvejens midte, hvor politi og redningstjenester kan komme frem. Det hensyn skylder man sine medtrafikanter. Holder man ikke til side bliver det samtidig blive rigtig dyrt. Bøden kan løbe op i omregnet knap 2000 kroner kombineret med en måneds forbud mod at føre motorkøretøj inden for Tysklands grænser.

Reglen om redningsspor gælder ikke kun i Tyskland, men også i Østrig, Schweiz og Tjekkiet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

KD efterlyser en kommunal ombudsmand

Debat

Debat: Lad os hylde medarbejderne i sundhedsvæsenet

Et dansk medie lavede for nylig en øvelse, hvor man udnævnte de 100 mest magtfulde mennesker i det danske sundhedsvæsen. Udnævnelsen af magtfulde personer er interessant, fordi den er meget symptomatisk for den måde, som mange ser på sundhedsvæsenet for tiden. Medier og politikere fokuserer på magt, økonomi og antallet af eksempelvis sygeplejersker på sygehusene, og det er selvsagt vigtigt, fordi de strukturelle forhold har stor betydning. Men engang imellem savner jeg, at vi også sætter fokus på dem, det hele handler om: Menneskerne i sundhedsvæsnet i form af det dedikerede personale, der gør en stor indsats for patienterne på sygehusene og i kommunerne. Personalet er ikke bare tal i et Excel-ark, og masser af sygeplejersker, læger og andre i sundhedsvæsenet har stor betydning for patienterne, selvom de hverken er chefer eller har formel magt. Mottoet på det tidligere amtssygehus i Aarhus lød: ”Helbrede, lindre og trøste”. Hvis vi ikke kan helbrede, skal vi lindre, og kan vi ikke lindre, skal vi trøste. De tre nøglebegreber er centrale i ethvert pleje- og behandlingsforløb, og vi bør tale langt mere om de medarbejdere, der i hverdagen gør en indsats for at understøtte og forbedre denne pleje og behandling, end om hvem der er placeret hvor på en magtliste. I virkeligheden burde man lave en liste med de medarbejdere i sundhedsvæsenet, der har haft den største betydning for patienternes pleje og behandling gennem tiderne. Listen kan indeholde personer fra hele landet, der for eksempel har udviklet nye metoder, gjort en stor faglig indsats eller iværksat initiativer, der har betydet meget for patienternes hverdag. På Fyn kan det eksempelvis være de sygeplejersker, læger og IT-ingeniører, der på Odense Universitetshospitals telemedicinske enhed har udviklet en patientkuffert til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). KOL-kufferten er en bærbar PC med webcam, og den har givet særdeles gode resultater, som blandt andet kan ses direkte i antallet af genindlæggelser og patienttilfredsheden. I Østjylland kan det være initiativtagerne bag et tilbud om netværksfokuseret sygepleje til unge med kræft udviklet på Aarhus Universitetshospital. Her rustes de pårørende og det øvrige sociale netværk, så de kan støtte den unge med kræft under behandlingsforløbet. Gennem den netværksfokuserede sygepleje skabes rum for den unges normale vækst og udvikling. I Sydjylland kan det være folkene bag et akutteam, som er er oprettet af Esbjerg Kommune i samarbejde med Sydvestjysk Sygehus. Akutteamet sikrer, at borgerne oplever sammenhængende og trygge forløb ved at give borgerne mulighed for at få akut sygepleje i eget hjem, hvilket forebygger unødvendige indlæggelser og genindlæggelser. I det nordjyske kan det være den sygeplejerske på Aalborg Sygehus, som i samarbejde med Region Nordjyllands innovationsenhed Idéklinikken har opfundet en iltsut for at sikre bedre iltbehandling af børn. Sutten er udformet, så den samtidig fører to slanger med ilt op til barnets næsebor og har vakt så stor begejstring, at den sælges til resten af verden. Og på Sjælland kan det være de sygeplejersker og læger, der står bag ordningen med en børneonkologisk udgående sygepleje på Rigshospitalet. Ordningen aflaster kræftsyge børn og deres familier, der i hjemmet kan få besøge af en sygeplejerske, som kan medicinere, tage blodprøve og oplære familien i pleje- og behandlingstiltag. Jeg anerkender fuldt ud ledernes store betydning for de nævnte initiativer og alle de øvrige formidable initiativer, jeg ikke har nævnt. Uden ledelsesopbakning går det ikke. Samtidig er det bare vigtigt at anerkende, at ildsjælene bag initiativerne også har en stor betydning for patienterne i hverdagen. På trods af besparelser, manglende ressourcer og tidspres gør de en stor forskel ved at skabe omsorg, tryghed og pleje, og det er dem og deres resultater, vi bør få frem i lyset, så mennesker andre steder i sundhedssektoren kan lade sig inspirere af deres arbejde. Lad os sammen hylde dem for at understrege den store betydning, som de har for patienterne, for menneskeheden og ikke mindst velfærdsstaten.

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce