Danmark

Kokain dræber og forgifter mere og mere

Kokain er blevet renere og dermed stærkere og farligere. Det har medført et øget antal dødsfald og forgiftninge. Modelfoto: Ritzau Scanpix

Ny rapport fra Sundhedsstyrelsen viser voksende alvorlige konsekvenser af kokainmisbrug som forgiftninger og dødsfald. Kokainen er blevet renere og dermed farligere, lyder vurderingen.

Konsekvenserne af danskernes kokainmisbrug vokser. Det fremgår af en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen, som offentliggøres onsdag.

Mens det samlede antal narkodødsfald gennem de seneste mange år har ligget på samme stabile niveau - faktisk faldt det fra 2016 til 2017 - ser det ganske anderledes ud for skadevirkningerner fra brugen af kokain.

Her voksede antallet af dødsfald fra seks i 2016 til 13 i 2017, altså mere end en fordobling. Dertil kommer et voksende antal kokainforgiftninger, hvor stigningen er 38 procent.

Heroin og andre stoffer som udvindes af opiumvalmuen er stadig de stoffer, der tager fleste liv.

- Men udviklingen for kokain er alvorlig. Det gælder både det forøgede antal dødsfald og de flere forgiftninger, vi ser. Dødsfald er i denne sammenhæng den værst tænkelige konsekvens af en forgiftning, siger chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, Kari Grasaasen til avisen Danmark.

Kokain er simpelt hen blevet et farligere stof, fordi det er blevet renere og dermed stærkere

Kari Grasaasen, Sundhedsstyrelsen

Forgiftninger og dødsfald

I 2017 blev der registreret 254 narkorelaterede dødsfald. Det svarer til niveauet for de seneste ti år, men udgør et fald i forhold til 2016, hvor 279 narkodødsfald blev registreret.De fleste dødsfald udløses af forgiftninger som følge af narkotiske stoffer.

Brugen af kokain var skyld i 13 af disse dødsfald - mere end en fordobling i forhold til året før, da dødstallet var seks.

Der blev registreret 2.523 forgiftninger med illegale stoffer i 2017 - en stigning i forhold til 2016, hvor antallet var 2.349.

Antallet af forgiftninger forårsaget af kokainbrug var i 2017 på 470 - en stigning på 38 procent i forhold til året før, da tallet var 341.

Årsagerne til stigningen for både kokaindødsfald og- forgiftninger tilskrives en stigende renhed, og dermed større styrke, i den kokain, der kommer fra især Latinamerika.

(Kilder: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen og Rigspolitiet)

Næsten fire gange så mange mænd som kvinder er kokainmisbrugere. Modelfoto: Ritzau Scanpix

Renere, stærkere, farligere

Stigningen i antallet af dødsfald og forgiftninger sker på trods af, at der ikke er nogen udvikling i antallet af personer, der eksperimenterer og bruger kokain

- Kokain er simpelt hen blevet et farligere stof, fordi det er blevet renere og dermed stærkere, siger Kari Grasaasen.

Kokainens renhed er nu på det højeste i løbet af de seneste 25 år. Årsagen til dét er en voksende kokainproduktion i de latinamerikanske lande. Den finder vej til det europæiske og dermed danske marked.

- Når der er større mængder til rådighed for et aftagermarked, der ikke er vokset, er det nærliggende at antage, at producenterne ingen grund har til at fortynde stoffet i samme grad, som man tidligere har set. Derfor er renheden i kokainen høj også helt ude hos brugerne, siger Kari Grasaasen.

- Det normale er at sige nej

Rapporten giver ingen bud på, hvilke befolkningsgrupper, kokainudviklingen har fat i, ud over at næste fire gange så mange mænd som kvinder har et aktuelt brug af kokain. Desuden tegner unge under 25 år sig for knap en tredjedel af samtlige 2.523 registrerede narkoforgiftninger i 2017. 470 af disse forgiftninger skyldtes kokain, og her er det dem over 25 år, der udgør stigningen.

Ifølge Kari Grasassen er det et indsatsområde at få gjort de unge begribeligt, at de skal sige nej, første gang, de får tilbudt stoffer.

I den sammenhæng er der et par tal, der er værd at hæfte sig ved, mener hun: Fire procent af alle unge under 25 år har prøvet kokain inden for det seneste år - og dermed 96 procent, der ikke har prøvet det.

- Dét er vigtigt at holde fast i og gøre synligt for de unge: Det er det normale at sige nej til stofferne, siger Kari Grasaasen.

Mærkbart i psykiatrien

Det budskab, mener hun, understreges også af andre dele af rapporten, der fortæller, at narkoen tegner sig for en anden kedelig udvikling: Gennem de seneste ti år nærmer antallet af psykiatriske indlæggelser med relation til narko sig en fordobling. Fra 4.566 indlæggelser i 2008 til 7.427 i 2017.

- Det hører måske med til billedet, at der i denne ti års periode er kommet mere fokus på narko som en del af den medvirkende årsag til psykiatriske lidelser, og det kan have ført til flere registreringer.

- Men sammenholdt med, at forgiftningstilfældene er steget med 38 procent, så er det nærliggende at tro, at det også handler om en reel stigning i antallet af psykiatriske lidelser, der er knyttet til kokain, og det kan igen skyldes, at stoffet er blevet stærkere, siger Kari Grasaasen.

0/0

Tophistorier

Annonce
Danmark For abonnenter

Ekspert om forlig i Bios-sag: Bekvemt for Falck at undgå retssag

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Formand for dyreværnsforening: Det største svineri mine frivillige har set

Holstebro

Får en million kroner til nyt naturområde: Håber at starte byggeriet i 2020

Tophistorier

Lemvig

Landsbyhøjskole for 24. gang: En uge med et hav af aktiviteter

Sport For abonnenter

Fra nummer 40 til nummer 1: Og sæsonens bedste spiller er...

Erhverv

Kemifabrikken på Harboøre Tange giver aldrig op

På afstand ligner Harboøre Tange et paradis for turister, fiskere og vilde fugle. Men når man kommer over bakken på Thyborønvej, forstyrres udsigten af et fyldigt industrikompleks med høje skorstene ude mellem Vesterhavet og Nissum Bredning. På jernbanesporet står lange rækker af kemikalievogne bemalet med Cheminovas navn, og de færreste vil være i tvivl om, hvor vi er endt. I årtier har den nordvestjyske kemifabrik været kendt for sine synder fra fortiden: En ophobning af mange ton kemikalieaffald på stranden ved Høfde 42 og på den oprindelige fabriksgrund lidt syd for det sted, virksomheden ligger i dag. Men Cheminova er ikke fortid. Nu hedder den bare FMC Site Rønland. Historien har ikke slået virksomheden ihjel, og mange vil blive overrasket over, at der stadig vandrer 450 ansatte igennem porten hver dag. Deres arbejde består i at fabrikere massevis af sprøjtegifte døgnet rundt på et område, der strækker sig over store dele af halvøen Rønland. Plantebeskyttelse, som man kalder det, til alt fra bomuldsmarker til frugtplantager og golfbaner over hele verden. Avisen Danmark er som det første medie lukket indenfor for at høre om, hvad der egentlig foregår på FMC Site Rønland, siden virksomheden fik ny ejer i 2015. Den amerikanske kemigigant FMC købte dengang Cheminova i en milliardhandel, der især udløste jackpot til hovedaktionæren, Aarhus Universitets Forskningsfond. FMC, der i forvejen var en global kæmpe inden for plantebeskyttelse, havde frem for alt brug for et brohoved ind i Europa. - Der var en produktionskapacitet, der kunne være interessant, men det handlede især om at komme ind og få nogle salgskanaler og markedsandele i Europa, siger Jakob Kyllesbech, fabrikschef på FMC Site Rønland. Den 49-årige sjællænder begyndte i jobbet i januar 2018 og flyttede til Struer, hvor han i dag bor i en lejlighed ud til Limfjorden.

Sport For abonnenter

TTH-direktør i den varme stol: Jeg håber HB rykker op, men de behøver ikke blive til en superligaklub...

Lemvig

Godt nyt til beboere i kommunens landsbyer: Spring gratis på bussen

112

35-årig tiltalt i voldtægtssag: Tippede selv skolen under falsk navn

Annonce