Annonce
Danmark

Kokain dræber og forgifter mere og mere

Kokain er blevet renere og dermed stærkere og farligere. Det har medført et øget antal dødsfald og forgiftninge. Modelfoto: Ritzau Scanpix

Ny rapport fra Sundhedsstyrelsen viser voksende alvorlige konsekvenser af kokainmisbrug som forgiftninger og dødsfald. Kokainen er blevet renere og dermed farligere, lyder vurderingen.

Konsekvenserne af danskernes kokainmisbrug vokser. Det fremgår af en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen, som offentliggøres onsdag.

Mens det samlede antal narkodødsfald gennem de seneste mange år har ligget på samme stabile niveau - faktisk faldt det fra 2016 til 2017 - ser det ganske anderledes ud for skadevirkningerner fra brugen af kokain.

Her voksede antallet af dødsfald fra seks i 2016 til 13 i 2017, altså mere end en fordobling. Dertil kommer et voksende antal kokainforgiftninger, hvor stigningen er 38 procent.

Heroin og andre stoffer som udvindes af opiumvalmuen er stadig de stoffer, der tager fleste liv.

- Men udviklingen for kokain er alvorlig. Det gælder både det forøgede antal dødsfald og de flere forgiftninger, vi ser. Dødsfald er i denne sammenhæng den værst tænkelige konsekvens af en forgiftning, siger chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, Kari Grasaasen til avisen Danmark.

Annonce

Kokain er simpelt hen blevet et farligere stof, fordi det er blevet renere og dermed stærkere

Kari Grasaasen, Sundhedsstyrelsen

Forgiftninger og dødsfald

I 2017 blev der registreret 254 narkorelaterede dødsfald. Det svarer til niveauet for de seneste ti år, men udgør et fald i forhold til 2016, hvor 279 narkodødsfald blev registreret.De fleste dødsfald udløses af forgiftninger som følge af narkotiske stoffer.

Brugen af kokain var skyld i 13 af disse dødsfald - mere end en fordobling i forhold til året før, da dødstallet var seks.

Der blev registreret 2.523 forgiftninger med illegale stoffer i 2017 - en stigning i forhold til 2016, hvor antallet var 2.349.

Antallet af forgiftninger forårsaget af kokainbrug var i 2017 på 470 - en stigning på 38 procent i forhold til året før, da tallet var 341.

Årsagerne til stigningen for både kokaindødsfald og- forgiftninger tilskrives en stigende renhed, og dermed større styrke, i den kokain, der kommer fra især Latinamerika.

(Kilder: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen og Rigspolitiet)

Næsten fire gange så mange mænd som kvinder er kokainmisbrugere. Modelfoto: Ritzau Scanpix

Renere, stærkere, farligere

Stigningen i antallet af dødsfald og forgiftninger sker på trods af, at der ikke er nogen udvikling i antallet af personer, der eksperimenterer og bruger kokain

- Kokain er simpelt hen blevet et farligere stof, fordi det er blevet renere og dermed stærkere, siger Kari Grasaasen.

Kokainens renhed er nu på det højeste i løbet af de seneste 25 år. Årsagen til dét er en voksende kokainproduktion i de latinamerikanske lande. Den finder vej til det europæiske og dermed danske marked.

- Når der er større mængder til rådighed for et aftagermarked, der ikke er vokset, er det nærliggende at antage, at producenterne ingen grund har til at fortynde stoffet i samme grad, som man tidligere har set. Derfor er renheden i kokainen høj også helt ude hos brugerne, siger Kari Grasaasen.

- Det normale er at sige nej

Rapporten giver ingen bud på, hvilke befolkningsgrupper, kokainudviklingen har fat i, ud over at næste fire gange så mange mænd som kvinder har et aktuelt brug af kokain. Desuden tegner unge under 25 år sig for knap en tredjedel af samtlige 2.523 registrerede narkoforgiftninger i 2017. 470 af disse forgiftninger skyldtes kokain, og her er det dem over 25 år, der udgør stigningen.

Ifølge Kari Grasassen er det et indsatsområde at få gjort de unge begribeligt, at de skal sige nej, første gang, de får tilbudt stoffer.

I den sammenhæng er der et par tal, der er værd at hæfte sig ved, mener hun: Fire procent af alle unge under 25 år har prøvet kokain inden for det seneste år - og dermed 96 procent, der ikke har prøvet det.

- Dét er vigtigt at holde fast i og gøre synligt for de unge: Det er det normale at sige nej til stofferne, siger Kari Grasaasen.

Mærkbart i psykiatrien

Det budskab, mener hun, understreges også af andre dele af rapporten, der fortæller, at narkoen tegner sig for en anden kedelig udvikling: Gennem de seneste ti år nærmer antallet af psykiatriske indlæggelser med relation til narko sig en fordobling. Fra 4.566 indlæggelser i 2008 til 7.427 i 2017.

- Det hører måske med til billedet, at der i denne ti års periode er kommet mere fokus på narko som en del af den medvirkende årsag til psykiatriske lidelser, og det kan have ført til flere registreringer.

- Men sammenholdt med, at forgiftningstilfældene er steget med 38 procent, så er det nærliggende at tro, at det også handler om en reel stigning i antallet af psykiatriske lidelser, der er knyttet til kokain, og det kan igen skyldes, at stoffet er blevet stærkere, siger Kari Grasaasen.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: FLAG-evaluering viser gode resultater, ’når planer går i fisk’

Den danske FLAG-ordning er netop blevet evalueret af COWI, og resultatet er positivt! Evalueringen beskriver set-up’et for ordningen, som handler om, at hver FLAG-forening laver en udviklingsplan og ansætter en koordinator, hvorefter lokale virksomheder og organisationer kan søge støtte og få hjælp til fremme af ideer, som falder ind under planen. FLAG-bestyrelsen indstiller projekterne til Erhvervsstyrelsen, som udfører legalitetskontrol og udbetaler støttebeløbene. På europæisk plan er der oprettet knap 370 FLAG’er, hvoraf 10 er danske. Fra EU’s side er argumentet for at støtte FLAG’erne, at lokale ideer, initiativer og ressourcer tages som udgangspunkt for udvikling, og at der arbejdes på tværs af sektorer som fiskeri, turisme og kulturinstitutioner for at opfange og udvikle nyskabende løsninger. Denne tilgang til udvikling kaldes CLLD (community-led local development). CLLD placerer lokalbefolkningen i førersædet, så de kan beslutte, hvordan de vil bruge EU-finansiering til at forbedre deres område. Men hvad er det for projekter, de danske FLAG’er sætter i værk? Et eksempel er Motorfabrikken Marstal, som med midler fra FLAG-ordningen har renoveret en del af en gammel fabrik og er ved at skabe et innovativt kontormiljø, hvor iværksættere kan leje et kontorlokale og deltage i kurser og workshops. På et senere tidspunkt planlægges yderligere renovering til konferencefaciliteter og et værksted, der bygger på både traditionelt håndværk og nye digitale maritime industrier. En stor del af de gamle maskiner findes stadig i bygningen, og man vil genoplive bygningerne i overensstemmelse med deres tidligere brug, da det kan skabe merværdi og inspirere iværksættere. Projektet er med til at udvide opfattelsen af, hvad maritime erhverv er. Det anses som vigtigt for også at få unge mennesker og tilflyttere til at bo og arbejde i kystsamfund. Et andet projekteksempel er Kerteminde Maritime Haver, som har opnået støtte til at etablere en besøgs- og formidlingsattraktion, der kobles sammen med sejlads med turister. Turisterne vil som et stop på turen modtage historier om og smagsprøver af tang og skaldyrsproduktion. Projektet er netop et godt eksempel på, hvordan lokalområder kan have gavn af at erfaringsudveksle og lære af hinanden. Kerteminde Maritime Haver er således blevet opbygget på basis af både lokal viden og erfaringer med en lignende havhave ved Ebeltoft. De maritime erhverv har aldrig været lukkede om sig selv. En anbefaling om en understøttelse af flere samarbejdsprojekter kunne bringe nye og frugtbare koblinger af projektideer med sig. COWI’s evaluering fastslår, at FLAG’erne allerede har opfyldt en del af de mål, som fra nationalt hold har været opstillet for deres indsats for programperioden 2014-2020. FLAG’erne er lykkedes med at få iværksat relevante projekter, skabe beskæftigelse og være en solid sparringspart for projektansøgere i deres lokalområder. Dette selvom ansøgningsprocessen beskrives som forholdsvis indviklet. Der er også skabt resultater, som er sværere at måle, som bedre fællesskab i lokalområder, bedre oplevelser og rammebetingelser. Hvad angår samarbejdsprojekter lever man imidlertid ikke op til det ved programstart fastsatte mål om, at der skal gennemføres samarbejdsprojekter mellem FLAG’er i Danmark og mellem danske og udenlandske FLAG’er. Der er nemlig ifølge evalueringen kun iværksat 1 samarbejdsprojekt ud af et samlet måltal på 18 projekter. Samarbejdsprojekter er netop vigtige for at øge muligheden for nyskabende erhvervsaktivitet, for opnåelse af kritisk masse for et projekt, for at indgå i nye netværk, eller for at få adgang til nye markeder. Så når der ikke er fastlagt nogle anbefalinger for FLAG-delen af evalueringen, kunne dette godt være et område at komme med én!

Annonce