Annonce
Danmark

Kokain dræber og forgifter mere og mere

Kokain er blevet renere og dermed stærkere og farligere. Det har medført et øget antal dødsfald og forgiftninge. Modelfoto: Ritzau Scanpix

Ny rapport fra Sundhedsstyrelsen viser voksende alvorlige konsekvenser af kokainmisbrug som forgiftninger og dødsfald. Kokainen er blevet renere og dermed farligere, lyder vurderingen.

Konsekvenserne af danskernes kokainmisbrug vokser. Det fremgår af en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen, som offentliggøres onsdag.

Mens det samlede antal narkodødsfald gennem de seneste mange år har ligget på samme stabile niveau - faktisk faldt det fra 2016 til 2017 - ser det ganske anderledes ud for skadevirkningerner fra brugen af kokain.

Her voksede antallet af dødsfald fra seks i 2016 til 13 i 2017, altså mere end en fordobling. Dertil kommer et voksende antal kokainforgiftninger, hvor stigningen er 38 procent.

Heroin og andre stoffer som udvindes af opiumvalmuen er stadig de stoffer, der tager fleste liv.

- Men udviklingen for kokain er alvorlig. Det gælder både det forøgede antal dødsfald og de flere forgiftninger, vi ser. Dødsfald er i denne sammenhæng den værst tænkelige konsekvens af en forgiftning, siger chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, Kari Grasaasen til avisen Danmark.

Annonce

Kokain er simpelt hen blevet et farligere stof, fordi det er blevet renere og dermed stærkere

Kari Grasaasen, Sundhedsstyrelsen

Forgiftninger og dødsfald

I 2017 blev der registreret 254 narkorelaterede dødsfald. Det svarer til niveauet for de seneste ti år, men udgør et fald i forhold til 2016, hvor 279 narkodødsfald blev registreret.De fleste dødsfald udløses af forgiftninger som følge af narkotiske stoffer.

Brugen af kokain var skyld i 13 af disse dødsfald - mere end en fordobling i forhold til året før, da dødstallet var seks.

Der blev registreret 2.523 forgiftninger med illegale stoffer i 2017 - en stigning i forhold til 2016, hvor antallet var 2.349.

Antallet af forgiftninger forårsaget af kokainbrug var i 2017 på 470 - en stigning på 38 procent i forhold til året før, da tallet var 341.

Årsagerne til stigningen for både kokaindødsfald og- forgiftninger tilskrives en stigende renhed, og dermed større styrke, i den kokain, der kommer fra især Latinamerika.

(Kilder: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen og Rigspolitiet)

Næsten fire gange så mange mænd som kvinder er kokainmisbrugere. Modelfoto: Ritzau Scanpix

Renere, stærkere, farligere

Stigningen i antallet af dødsfald og forgiftninger sker på trods af, at der ikke er nogen udvikling i antallet af personer, der eksperimenterer og bruger kokain

- Kokain er simpelt hen blevet et farligere stof, fordi det er blevet renere og dermed stærkere, siger Kari Grasaasen.

Kokainens renhed er nu på det højeste i løbet af de seneste 25 år. Årsagen til dét er en voksende kokainproduktion i de latinamerikanske lande. Den finder vej til det europæiske og dermed danske marked.

- Når der er større mængder til rådighed for et aftagermarked, der ikke er vokset, er det nærliggende at antage, at producenterne ingen grund har til at fortynde stoffet i samme grad, som man tidligere har set. Derfor er renheden i kokainen høj også helt ude hos brugerne, siger Kari Grasaasen.

- Det normale er at sige nej

Rapporten giver ingen bud på, hvilke befolkningsgrupper, kokainudviklingen har fat i, ud over at næste fire gange så mange mænd som kvinder har et aktuelt brug af kokain. Desuden tegner unge under 25 år sig for knap en tredjedel af samtlige 2.523 registrerede narkoforgiftninger i 2017. 470 af disse forgiftninger skyldtes kokain, og her er det dem over 25 år, der udgør stigningen.

Ifølge Kari Grasassen er det et indsatsområde at få gjort de unge begribeligt, at de skal sige nej, første gang, de får tilbudt stoffer.

I den sammenhæng er der et par tal, der er værd at hæfte sig ved, mener hun: Fire procent af alle unge under 25 år har prøvet kokain inden for det seneste år - og dermed 96 procent, der ikke har prøvet det.

- Dét er vigtigt at holde fast i og gøre synligt for de unge: Det er det normale at sige nej til stofferne, siger Kari Grasaasen.

Mærkbart i psykiatrien

Det budskab, mener hun, understreges også af andre dele af rapporten, der fortæller, at narkoen tegner sig for en anden kedelig udvikling: Gennem de seneste ti år nærmer antallet af psykiatriske indlæggelser med relation til narko sig en fordobling. Fra 4.566 indlæggelser i 2008 til 7.427 i 2017.

- Det hører måske med til billedet, at der i denne ti års periode er kommet mere fokus på narko som en del af den medvirkende årsag til psykiatriske lidelser, og det kan have ført til flere registreringer.

- Men sammenholdt med, at forgiftningstilfældene er steget med 38 procent, så er det nærliggende at tro, at det også handler om en reel stigning i antallet af psykiatriske lidelser, der er knyttet til kokain, og det kan igen skyldes, at stoffet er blevet stærkere, siger Kari Grasaasen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Dannebrog er kærlighedens flag

I sidste uge besøgte jeg Konservativ Ungdom i Aabenraa. En fredag aften sammen med unge om noget så gammeldags som en faneindvielse - endda på de unges initiativ. Det er både vigtigt og prisværdigt, at ungdommen står vagt om Dannebrogs betydning. Dannebrog er verdens ældste, eksisterende nationalflag. Historien om dengang det faldt ned fra Himlen i Estland for 800 år siden er lidt mærkelig. Det vender jeg tilbage til om lidt... Vi flager, når vi skal markere noget stort eller skabe en særlig stemning. Det være sig en fødselsdag, sejr eller mærkedag. Vi flager fra tage, busser og flagstænger - eller maler os rød-hvide i ansigtet, når vi hepper på landsholdet. Vi bruger flaget ved fødsel og død, og efter en begravelse sættes flaget fra halv til hel stang. Synligt, stumt og værdigt. Dannebrog kan opleves alle steder og i mange former. Af plastik, papir eller stof. På busser, kager eller som julepynt. Kun fantasien sætter grænser, for Dannebrogs betydning er hævet over flagets fysiske materiale og værdi. Det er selve symbolet på den danske folkesjæl. Derfor har andre flag en sekundær betydning for de fleste danskere. Mange bryder sig ikke om, at Dannebrog vajer side om side med andre landes eller sammenslutningers flag på dansk jord. Nogle vil gerne udfordre flagreglerne, mens andre mener, at for eksempel EU-flaget ikke bør behandles med samme agtelse som Dannebrog. Jeg synes, at EU-flaget sagtens kan vaje fra rådhuse og Christiansborg, hvis det sker velovervejet og med ærbødig respekt for, at Dannebrog er vores primære flag i Danmark. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at folk flager med andre flag i private haver. Jo, det sender et særligt budskab til omgivelserne, men det vil jeg hellere invitere til en samtale om, end jeg vil lade mig fornærme og kræve forbud. Dannebrog bliver ikke mindre værd, fordi det vajer ved siden af et andet flag - tværtimod. Vi ser i disse år en bekymrende nationalisme strømme ind over Europa. Den næres blandt andet af stærkt føderalistiske og union-elskende liberalister, som vil udviske nationale forskelle. I stedet for at lade samfundet polarisere af yderfløjene, bør vi respektere både kærligheden til vores fædreland og fællesskabet med vores naboer. De to ting udelukker ikke hinanden. Det giver mening at vise andres flag respekt, netop fordi mit eget flag er Dannebrog - et kærlighedens flag. For mig er historien om Dannebrogs nedfald fra Himlen (med stort H) forklaringen på dets betydning. Ligesom Biblen er fuld af historier, som ikke altid skal tages fuldstændigt bogstaveligt, foregik Dannebrogs “fødsel” nok heller ikke præcist som overleveret. Det siger vores sunde fornuft os. Men det er også lige meget. Pointen er, at Dannebrog ikke blev kreeret af en fancy design- eller systue på bestilling fra datidens magthavere. Dermed fik flaget sin guddommelighed indvævet - og det forklarer måske, hvorfor det har overlevet så mange år uden at miste betydning eller hænder. Dannebrog er hævet over enkeltpersoners initiativ eller magt. I stedet signalerer flaget kærlighed til fædrelandet, som vi hylder med sange på vores modersmål. Men kærlighedens budskab i Dannebrog handler om mere end landegrænser og sprog. Det handler især om næstekærlighed og det forpligtende fællesskab mellem os danskere. Et fællesskab, hvor vi har regler og traditioner for omgang med flaget, som var den en kærlig ven, vi ikke bare smider på jorden, brænder af eller overbelaster med brug i tide og utide. Forholdet til Dannebrog er et udtryk for den næstekærlighed, vi danskere føler dybt i vores sjæl og udtrykker i hverdagens gøremål og mærkedage. Tydeligt og roligt står vi i vores eget lys med vores fane i hånden eller tankerne. Men også fulde af rummelig anerkendelse over for naboens flag - om det så er i regnbuens farver eller blåt med guldstjerner på. Alle har ret til at have deres flag og symboler - og med hånden på vores eget Dannebrog bør vi værne om og respektere denne grundlæggende rettighed. For Dannebrog er kærlighedens flag.

Lemvig

Thyborøn får et nyt spisested

Lemvig

Bøderegn over tre unge mænd

Annonce