Annonce
Danmark

Kokain dræber og forgifter mere og mere

Kokain er blevet renere og dermed stærkere og farligere. Det har medført et øget antal dødsfald og forgiftninge. Modelfoto: Ritzau Scanpix

Ny rapport fra Sundhedsstyrelsen viser voksende alvorlige konsekvenser af kokainmisbrug som forgiftninger og dødsfald. Kokainen er blevet renere og dermed farligere, lyder vurderingen.

Konsekvenserne af danskernes kokainmisbrug vokser. Det fremgår af en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen, som offentliggøres onsdag.

Mens det samlede antal narkodødsfald gennem de seneste mange år har ligget på samme stabile niveau - faktisk faldt det fra 2016 til 2017 - ser det ganske anderledes ud for skadevirkningerner fra brugen af kokain.

Her voksede antallet af dødsfald fra seks i 2016 til 13 i 2017, altså mere end en fordobling. Dertil kommer et voksende antal kokainforgiftninger, hvor stigningen er 38 procent.

Heroin og andre stoffer som udvindes af opiumvalmuen er stadig de stoffer, der tager fleste liv.

- Men udviklingen for kokain er alvorlig. Det gælder både det forøgede antal dødsfald og de flere forgiftninger, vi ser. Dødsfald er i denne sammenhæng den værst tænkelige konsekvens af en forgiftning, siger chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, Kari Grasaasen til avisen Danmark.

Annonce

Kokain er simpelt hen blevet et farligere stof, fordi det er blevet renere og dermed stærkere

Kari Grasaasen, Sundhedsstyrelsen

Forgiftninger og dødsfald

I 2017 blev der registreret 254 narkorelaterede dødsfald. Det svarer til niveauet for de seneste ti år, men udgør et fald i forhold til 2016, hvor 279 narkodødsfald blev registreret.De fleste dødsfald udløses af forgiftninger som følge af narkotiske stoffer.

Brugen af kokain var skyld i 13 af disse dødsfald - mere end en fordobling i forhold til året før, da dødstallet var seks.

Der blev registreret 2.523 forgiftninger med illegale stoffer i 2017 - en stigning i forhold til 2016, hvor antallet var 2.349.

Antallet af forgiftninger forårsaget af kokainbrug var i 2017 på 470 - en stigning på 38 procent i forhold til året før, da tallet var 341.

Årsagerne til stigningen for både kokaindødsfald og- forgiftninger tilskrives en stigende renhed, og dermed større styrke, i den kokain, der kommer fra især Latinamerika.

(Kilder: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen og Rigspolitiet)

Næsten fire gange så mange mænd som kvinder er kokainmisbrugere. Modelfoto: Ritzau Scanpix

Renere, stærkere, farligere

Stigningen i antallet af dødsfald og forgiftninger sker på trods af, at der ikke er nogen udvikling i antallet af personer, der eksperimenterer og bruger kokain

- Kokain er simpelt hen blevet et farligere stof, fordi det er blevet renere og dermed stærkere, siger Kari Grasaasen.

Kokainens renhed er nu på det højeste i løbet af de seneste 25 år. Årsagen til dét er en voksende kokainproduktion i de latinamerikanske lande. Den finder vej til det europæiske og dermed danske marked.

- Når der er større mængder til rådighed for et aftagermarked, der ikke er vokset, er det nærliggende at antage, at producenterne ingen grund har til at fortynde stoffet i samme grad, som man tidligere har set. Derfor er renheden i kokainen høj også helt ude hos brugerne, siger Kari Grasaasen.

- Det normale er at sige nej

Rapporten giver ingen bud på, hvilke befolkningsgrupper, kokainudviklingen har fat i, ud over at næste fire gange så mange mænd som kvinder har et aktuelt brug af kokain. Desuden tegner unge under 25 år sig for knap en tredjedel af samtlige 2.523 registrerede narkoforgiftninger i 2017. 470 af disse forgiftninger skyldtes kokain, og her er det dem over 25 år, der udgør stigningen.

Ifølge Kari Grasassen er det et indsatsområde at få gjort de unge begribeligt, at de skal sige nej, første gang, de får tilbudt stoffer.

I den sammenhæng er der et par tal, der er værd at hæfte sig ved, mener hun: Fire procent af alle unge under 25 år har prøvet kokain inden for det seneste år - og dermed 96 procent, der ikke har prøvet det.

- Dét er vigtigt at holde fast i og gøre synligt for de unge: Det er det normale at sige nej til stofferne, siger Kari Grasaasen.

Mærkbart i psykiatrien

Det budskab, mener hun, understreges også af andre dele af rapporten, der fortæller, at narkoen tegner sig for en anden kedelig udvikling: Gennem de seneste ti år nærmer antallet af psykiatriske indlæggelser med relation til narko sig en fordobling. Fra 4.566 indlæggelser i 2008 til 7.427 i 2017.

- Det hører måske med til billedet, at der i denne ti års periode er kommet mere fokus på narko som en del af den medvirkende årsag til psykiatriske lidelser, og det kan have ført til flere registreringer.

- Men sammenholdt med, at forgiftningstilfældene er steget med 38 procent, så er det nærliggende at tro, at det også handler om en reel stigning i antallet af psykiatriske lidelser, der er knyttet til kokain, og det kan igen skyldes, at stoffet er blevet stærkere, siger Kari Grasaasen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Annonce