Annonce
Danmark

Kokain - en billet til psykoser, forgiftninger og død

Kokain giver energi og opstemthed, men kun kortvarigt. Derefter følger psykisk nedtur foruden risikoen for dødbringende forgiftninger. Arkivfoto: Colourbox

Kokain udvindes af bladene fra kokaplanten og kommer oprindeligt fra Sydamerika. I kokainpriduktionen indgår også række medikamenter. Her følger en liste over kokainens form, virkning og risici:

1

Kokain optræder oftest i pulverform, som indtages ved snifning, men kan også spises, drikkes eller sprøjtes ind i en blodåre. Koncentrerede og stærkt afhængighedsskabende kokainformer som Crack og freebase kan også ryges.

2

Kokain stimulerer centralnervesystemet og giver en rusfølelse af energi, opstemthed og selvsikkerhed, mens sult, tørst og træthed ikke mærkes.

Det afløses typisk efter en time af udmattelse, irritabilitet, nervøsitet, rastløshed, indadvendthed og nedtrykt sindstilstand. Det skaber behov for ny optur og dermed mere kokain - med risiko for alvorlige forgiftninger og dermed risiko for dødsfald.

3

Forgiftning kan vise sig i form af ekstrem stigning i kropstemperaturen, kramper, stop af åndedræt eller hjertesvigt. Hjernens og hjertets blodforsyning nedsættes med deraf følgende risiko for hjerneskader, vejrtrækningsrpoblemer og hjertestop.

4

En kokainpåvirket person bliver ofte let ophidset og vred, nogle voldelige. Kokain øger i starten lysten til sex, men et jævnligt kokainbrug nedsætter sexlysten og potensen.

Andre fysiske skadevirkninger kan være næseblod og ødelagte slimhinder i næsen. Desuden kan man udvikle alvorlige psykiske symptomer som sygelig mistænksomhed, angst, anspændthed og depression.

Ved gentagen forbrug opstår risiko for psykose med vrangforestillinger, især paranoia og forfølgelsesvanvid, hallucinationer og angst.

5

Kokain skaber både fysisk og psykisk afhængighed, hvor hurtige op- og nedture fremmer behovet for at mere kokain, og dermed risiko for et ukontrolleret misbrug.

(Kilder: Sundhedsstyrelsen og www.altomstoffer.dk)

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: FLAG-evaluering viser gode resultater, ’når planer går i fisk’

Den danske FLAG-ordning er netop blevet evalueret af COWI, og resultatet er positivt! Evalueringen beskriver set-up’et for ordningen, som handler om, at hver FLAG-forening laver en udviklingsplan og ansætter en koordinator, hvorefter lokale virksomheder og organisationer kan søge støtte og få hjælp til fremme af ideer, som falder ind under planen. FLAG-bestyrelsen indstiller projekterne til Erhvervsstyrelsen, som udfører legalitetskontrol og udbetaler støttebeløbene. På europæisk plan er der oprettet knap 370 FLAG’er, hvoraf 10 er danske. Fra EU’s side er argumentet for at støtte FLAG’erne, at lokale ideer, initiativer og ressourcer tages som udgangspunkt for udvikling, og at der arbejdes på tværs af sektorer som fiskeri, turisme og kulturinstitutioner for at opfange og udvikle nyskabende løsninger. Denne tilgang til udvikling kaldes CLLD (community-led local development). CLLD placerer lokalbefolkningen i førersædet, så de kan beslutte, hvordan de vil bruge EU-finansiering til at forbedre deres område. Men hvad er det for projekter, de danske FLAG’er sætter i værk? Et eksempel er Motorfabrikken Marstal, som med midler fra FLAG-ordningen har renoveret en del af en gammel fabrik og er ved at skabe et innovativt kontormiljø, hvor iværksættere kan leje et kontorlokale og deltage i kurser og workshops. På et senere tidspunkt planlægges yderligere renovering til konferencefaciliteter og et værksted, der bygger på både traditionelt håndværk og nye digitale maritime industrier. En stor del af de gamle maskiner findes stadig i bygningen, og man vil genoplive bygningerne i overensstemmelse med deres tidligere brug, da det kan skabe merværdi og inspirere iværksættere. Projektet er med til at udvide opfattelsen af, hvad maritime erhverv er. Det anses som vigtigt for også at få unge mennesker og tilflyttere til at bo og arbejde i kystsamfund. Et andet projekteksempel er Kerteminde Maritime Haver, som har opnået støtte til at etablere en besøgs- og formidlingsattraktion, der kobles sammen med sejlads med turister. Turisterne vil som et stop på turen modtage historier om og smagsprøver af tang og skaldyrsproduktion. Projektet er netop et godt eksempel på, hvordan lokalområder kan have gavn af at erfaringsudveksle og lære af hinanden. Kerteminde Maritime Haver er således blevet opbygget på basis af både lokal viden og erfaringer med en lignende havhave ved Ebeltoft. De maritime erhverv har aldrig været lukkede om sig selv. En anbefaling om en understøttelse af flere samarbejdsprojekter kunne bringe nye og frugtbare koblinger af projektideer med sig. COWI’s evaluering fastslår, at FLAG’erne allerede har opfyldt en del af de mål, som fra nationalt hold har været opstillet for deres indsats for programperioden 2014-2020. FLAG’erne er lykkedes med at få iværksat relevante projekter, skabe beskæftigelse og være en solid sparringspart for projektansøgere i deres lokalområder. Dette selvom ansøgningsprocessen beskrives som forholdsvis indviklet. Der er også skabt resultater, som er sværere at måle, som bedre fællesskab i lokalområder, bedre oplevelser og rammebetingelser. Hvad angår samarbejdsprojekter lever man imidlertid ikke op til det ved programstart fastsatte mål om, at der skal gennemføres samarbejdsprojekter mellem FLAG’er i Danmark og mellem danske og udenlandske FLAG’er. Der er nemlig ifølge evalueringen kun iværksat 1 samarbejdsprojekt ud af et samlet måltal på 18 projekter. Samarbejdsprojekter er netop vigtige for at øge muligheden for nyskabende erhvervsaktivitet, for opnåelse af kritisk masse for et projekt, for at indgå i nye netværk, eller for at få adgang til nye markeder. Så når der ikke er fastlagt nogle anbefalinger for FLAG-delen af evalueringen, kunne dette godt være et område at komme med én!

Annonce