Erhverv

Koldere vejr og flere års prisfest rammer boligmarkedet

Der blev handlet 3936 huse i september og 1381 lejligheder. (Arkivfoto)

Over de seneste år har boligpriserne haft kurs op. Men i september dykkede priser på både huse og lejligheder.

Der var et mindre prisfald på både huse og lejligheder i september. Samtidig er antallet af handler faldet, viser tal fra Danmarks Statistik.

Hos Nordea vurderer chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann, at flere års prisfest på særligt lejligheder har gjort, at færre boligkøbere kan være med.

- Når efteråret og vinteren melder sin ankomst, så er der færre købere på markeder, og det presser priserne.

- Samtidig er priserne på ejerlejligheder kommet op på et højt leje de seneste år. Det betyder, at færre kan være med.

- Derudover er der udsigt til stigende boligskatter, når den nye skattereform træder i kraft i 2021. De faktorer får køberne til at træde lidt tilbage, siger Lise Nytoft Bergmann.

Priserne på huse og lejligheder faldt med henholdsvis 1,4 procent og 0,4 procent fra august til september.

Potentielle lejlighedskøbere skal dog ifølge Nordea ikke lade sig skræmme, så længe man køber bolig ud fra en betragtning om, at man skal bo der - og at det ikke er med en kortsigtet investering for øje.

- Hvis det så lige er, at man er på jagt efter en lejlighed i en af de store byer, så er det en rigtig god idé at have en lang tidshorisont, så man ikke risikerer at skulle sælge sin lejlighed på et tidspunkt, hvor prisen er lavere end i dag, siger Lise Nytoft Bergmann.

Til gengæld ser hun prisfaldet på huse som et midlertidigt forhold. Hun fremhæver, at der er godt gang i dansk økonomi, hvilket vil få flere købere til fadet.

- Der er stigende beskæftigelse, og det betyder, at der er flere potentielle købere. Samtidig er der fremgang i lønningerne, og så har vi lavere renter, der gør, at det er billigere at købe et hus.

- Derudover har husmarkedet slet, slet ikke oplevet de samme stigninger som på lejlighedsmarkedet, siger Lise Nytoft Bergmann.

Der blev handlet 3936 huse i september og 1381 lejligheder.

Det er fald på henholdsvis 9,3 procent og 21,7 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

0/0

Tophistorier

Annonce
Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Annonce
Annonce
Annonce

Tophistorier

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Annonce