Annonce
Sport

Kommentar: EM-turneringen der aldrig kom i gang

Mikkel Hansen og Danmark formåede aldrig at komme rigtigt ind i EM-turneringen, før den var forbi. Foto: Liselotte Sabroe, Scanpix.
Danmark bestilte selv sin returbillet med præstationerne mod Island og Ungarn. Derfor kom turneringen aldrig for alvor i gang for danskerne.Profiler langt fra højeste niveau, en søgende landstræner og manglende selvsikkerhed er tre bud på en forklaring.

Mens disse linjer skrives, render to landshold rundt og varmer op til kamp nede på gulvet i Malmö Arena.

Det ene hold er Rusland. Det andet hold er verdensmester og olympisk mester.

De to hold har groft sagt kun to ting til fælles. Efter blot to kampe ved EM er de begge slået ud af turneringen. Knækket af Island og Ungarn.

Den anden ting, de har til fælles, er apatien. Den kamp, de skal spille om lidt, er fuldstændig betydningsløs.

Danmarks tidlige EM-exit er ikke bare en gigantisk skuffelse for det danske håndboldlandshold og den fanskare, der er i millionstørrelsen. Det er også en kæmpe streg i regningen for de svenske arrangører, der regnede med at have et stort dansk publikum i Malmø i endnu en uge. Og det er måske en endnu større streg i regningen for TV2 Danmark, der skal sende fra slutrunden i halvanden uge mere. En slutrunde uden Danmark.

Det er bad for business, som det hedder med et angelsaksisk udtryk.

Annonce

Danmark-Rusland

Du kan læse om Danmarks betydningsløse kamp mod Rusland på nettet.

Her kan du også finde reaktioner fra danske spillere og træner Nikolaj Jacobsen.

Forvaltede skæbnen dårligt

Uden Danmarks deltagelse falder interessen vel med omkring 95 procent. Hånden på hjertet: Hvor mange uden for håndbold-hipster-segmentet rydder kalenderen for at følge med i, hvordan det går Portugal, Hviderusland og Slovenien fremad i turneringen?

Næppe mange.

- Nu er Danmarks skæbne i islandske hænder, lød det inden Islands kamp mod Ungarn.

Som den islandske veteranfløj, Gudjon Valur Sigurdsson så rigtigt replicerede:

- Danmarks skæbne er IKKE i vores hænder. I tror, alting drejer sig om jer.

Det var et ret stærkt svar. Manden havde jo ret. Danmark har altid skæbnen i egne hænder. Og den skæbne blev forvaltet på skidt vis i lørdagens kamp mod Island og på meget, meget skidt vis i mandagens kamp mod Ungarn.

Manglende formåen

Mens disse linjer skrives, stiller de russiske og danske spillere sig klar til nationalmelodier nede på halgulvet. Oppe på storskærmen mumler danskerne lidt med på teksten til "Der er et yndigt land".

Turneringen har været alt andet end yndig. Eller ved nærmere eftertanke er den jo slet ikke begyndt, før den er ovre for Danmarks vedkommende.

Danskerne har tidligere spillet turneringer, hvor holdet måske er kommet lidt tungt i gang, men alligevel vundet sine kampe. Sådan gik det ikke denne gang.

Man kan sige, at turneringsstrukturen ramte Danmark som en hammer. Allerede efter åbningsnederlaget mod Island havde Danmark pistolen for panden. Uafgjort mod Ungarn sørgede for, at fingeren stadig afventede på aftrækkeren. Det blev så alligevel Ungarns lod at trykke af. Det gjorde holdet, da det klarede sin egen forretning ved at slå Island i den sidste kamp.

Danmark kunne også selv have klaret jobbet. Det gjorde holdet ikke. Det formåede holdet ikke.

Tre bud på årsager

Der kan findes mange årsager til, at Danmark ikke levede op til favoritværdigheden. Og jeg fastholder, hvad jeg mente inden turneringen. Danmark var storfavorit til at vinde EM. Det viste træningsturneringen i Frankrig, hvor holdet vandt begge sine kampe. Mod et fransk hold, der godt nok allerede dér viste de svaghedstegn, der også har sendt dem ud af EM. Men også mod et norsk hold, der har set virkelig godt ud ved slutrunden.

Sat op ganske sort-hvidt ser jeg tre hovedårsager til, at Danmark har præsteret sin dårligste slutrunde i 15 år. Og det skal selvfølgelig tages med det forbehold, at det er vurderet på de to kampe mod Island og Ungarn samt interviews med aktørerne over mindre end en uge.

For det første var der for mange profiler, der svigtede. Niklas Landin var ikke på toppen i den første kamp, og offensive profiler som Mikkel Hansen og Rasmus Lauge var helt neutraliserede i anden kamp. Og så var Magnus Landins skadesfravær i de to første kampe et stort savn for Danmark.

For det andet virkede det som om, landstræner Nikolaj Jacobsen begyndte at tænke defensivt. Fraværet af Magnus Landin gav naturligvis nogle store udfordringer i balancen mellem forsvar og angreb, men måske gjorde landstræneren udfordringerne for store for sig selv og holdet. Det var som om, hensynet til defensiven undertiden kom til at stå foran hensynet til offensiven. Og dertil fik spillere som Jacob Holm og Lasse Andersson aldrig den store tillid til at vise, hvad de kunne. Førstnævnte nåede slet ikke i aktion.

For det tredje - og det blev måske allermest afgørende - virkede danskerne hårdt ramt på selvtilliden. En påstand, der i øvrigt bakkes op af flere spillere. Det er uforståeligt, hvorfor Danmark aldrig formåede at slippe tøjlerne og bare give pokker i alt. Hvordan en verdensmester og olympisk mester, der tilmed spillede glimrende i optakten til slutrunden, i den grad kan ligne et hold blottet for tro på egne evner, er for mig uforklarligt. Og de spillere, jeg har interviewet de seneste dage, har heller ikke kunnet give en forklaring. De fleste har blot medgivet, at der har været noget om snakken.

Ligegyldig kamp mod Rusland

Mens jeg skriver disse linjer, går de danske tilskuere i Malmø nærmest i ekstase over hver eneste danske scoring i kampen mod Rusland. Som om de nægter at erkende konsekvensen af Ungarns sejr over Island. Eller rettere sagt konsekvensen af Danmarks uafgjorte kamp mod Ungarn og nederlaget mod Island.

Mens jeg skriver disse linjer, fører Rusland med 10-8 over Danmark.

Og mens jeg skriver disse linjer, er jeg klar over hvor uendeligt ligegyldigt, resultatet af kampen er.

Danmark er ude af EM, før turneringen for alvor kom i gang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce