Kultur

Kommentar: Selv en smuk fest må ikke hvile på laurbærrene

Vejret var en af årets helt store udfrodringer for årets Smukfest i Skanderborg, men alligevel lykkedes det at skabe en fest langt det meste af tiden. Her er det publikum til Liam Gallagher-koncert. Foto: Axel Schütt
Vejrguderne var ikke på 40-års-jubilarens side, men med kyndig erfaring, effektivitet og humør gik det hele alligevel. Smukfest bør dog stramme ballerne, mener tre af de journalister, der dækkede festen i Bøgeskoven. Læs deres vurdering her.

Den fyrretyvende festival i Bøgeskoven ved Skanderborg er netop slut, og selv om regnen med jævne mellemrum sendte kaskader af vand ned over de dagligt 55.000 besøgende, endte det hele alligevel, som det skulle.

Selve festen blev igen den helt store vinder, og samlet set må vi nok engang kalde Smukfest en succes med mainstream-musik for enhver smag og oplevelser og underholdning for Gud og hvermand. En folkefest.

Men - for der er et men - hvis den i de næste 40 år fortsat skal blande sig i toppen af landets bedste festivaler, skal den lige stoppe op en tur og se indad. Hvor er den på vej hen, hviler den for meget på laurbærrene, og hvordan bevarer den sin identitet?

Vi har set på en håndfuld emner, hvor der både er plads til ris og ros.

1. Musikken

En af Smukfests helt store kompetencer er at samle folk på tværs af generationer, og i år var ingen undtagelse. The Minds of 99, Nephew, Nik & Jay, Suede, Saveus og topnavnet Robbie Williams gjorde det alle i bedste stil.

Men generelt var der alt for meget metervare og alt for mange rytmer, der var flade som en pandekage og ikke mættede hjernerne. Og bare fordi man er på festival, behøver hjernen ikke at blive slået helt fra.

Vi vil opfordre til at tænke mere fremad, så musikken rigtig kan stikke af. Hvordan kan vi få Rihannas, Becks og Sias musikalske lillebrødre og -søstre til at komme og spille den nye musik? Gerne mere af Jadas gode pop, og mindre fund fra de hengemte skuffer - Dodo & the Dodos har vi hørt.

Og der skal være mindre mandeklub. Ind med flere kvinder - det siger sig selv! Tænk engang, der var nul kvindelige hovednavne på plakaten ... Og man skulle se langt efter kvindelige musikere, også i bandsene, på de fire scener.

På med tænkehatten, og drop laurbærkransen.

2. Pladsen

Smukfest har 40 års erfaring i at tilpasse sig vejret, og det mærkede man tydeligt i år, da regnen skabte udfordringer. Stor ros for uden tøven at rykke ud med de nødvendige remedier, der gjorde alting lettere for gæsterne, og for altid at forsøge at forbedre indretningen og fremkommeligheden på den store festivalplads.

De nye gennemgange fra området ved Bøgescenen virker dog ikke helt gennemtænkte. Alt for stejle og med (store) småsten som underlag er de nærmest en dødsfælde for berusede festivalgæster - især i glat føre som i år.

Ofte roser vi også Smukfest for at tænke i nye pudsigheder og finurligheder, som netop er noget af den røde tråd i festivalen, og som er lykkedes så godt i årtier.

I år sad den altså bare ikke lige i skabet. En mindelund for Kim Larsen var nærmest latterlig og uværdig, Ønskeøen som et nyt område var middelmådig, og installationen "Smukfest Real Time" var usynlig og uforståelig.

Det er, som om der mangler selvkritik, og at idéerne ikke bliver fulgt helt til dørs. Måske bør festivalen tænke endnu større tanker. For når niveauet er som i år, kommer den til at fremstå både provinsiel og røvballeagtig.

3. Maden

Det er på tide at ruske op i maden på Smukfest - det er alt for meget det samme år efter år, og der er alt for få tilbud, der svarer til den tid, vi lever i. Med Jordens klimaudfordringer bør en festival af denne størrelse være et forbillede. Kig mod nord og Aarhus, hvor Northside har bæredygtighed og økologi øverst på menuen.

Der er enkelte positive tiltag, men der bør tænkes endnu grønnere tanker. Ikke blot et bedre samarbejde mellem boder og restauranter for at undgå madspild, større krav til råvarerne og deres baggrund, men også gerne krav om stolthed og glæde langet over disken i samme portion som maden.

Drop nu al den ligegyldige mad, der hører et tidligere årti til, og tænk i nye baner og nye smage, der vil gavne ikke blot festivalen og dens gæster, men også miljøet og klimaet.

4. Jubilæumsfejring

Der har med stigende intensitet de sidste to år været lagt op til en fejring af 40-års jubilæet, der ville give genlyd langt udover den grønne skovs grænser. Vi så skilte og plakater og hørte en masse snak, men ellers var det ikke noget, vi lagde mærke til. Hvor var festfyrværkeriet både bogstavelig talt og i overført betydning? Hvor var den farverige historie udover på plancher og plakater, og hvor var den ekstra gejst og energi, der skulle gøre festival nummer 40 til noget særligt?

Jovist, der var som to gange tidligere i historien en jubilæumskoncert, men udover lidt stjernedrys her og der blev den gabende lang og uopfindsom. Hverken den røde tråd eller det overraskende moment var at finde, og til sidst blev det bare tåkrummende amatøragtigt med Martin Brygmann og Brødrene Olsen (hvad i alverden skulle de her?) som rosinerne i pølseenden.

Den Smuk-parade og ølstafet, Fadfetten, der skulle skyde fejringen i gang, endte med at være en lunken fis, som publikum aldrig rigtig opdagede (eller lugtede).

Hvor kunne man dog have gjort meget for at markere milepælen. Men Smukfest 2019 blev bare en Smukfest som de foregående, og det var en skam.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Ikke blot starten på et byggeri - men på udvikling i hele området

Holstebro

Vokseværk: 255 nye sommerhusgrunde på vej ved Fjand

Tophistorier

Holstebro

56 afskediget hos stort jernstøberi

HB For abonnenter

Et point var næsten tyveri, men 'Zetter' ville have alle tre

Kultur

Søstrene Bisp: Med fadervor kan vi lægge vores bekymringer fra os

Fadervor: Niecen skal døbes, bedstefar begraves, sønnen konfirmeres, eller familien skal i kirke juleaften, for sådan har vi altid gjort. Og hver gang folder vi vores hænder og beder i fællesskab fadervor, for også det har vi altid gjort. Nogle af os beder indfølt og i stor koncentration, andre af os tænker måske på noget andet, mens remsen næsten af sig selv kommer ud af munden - meditativt og i langsom takt - og et barn eller to spekulerer måske på ord som ”vorde” og ”skyldnere” og forstyrrer mor eller far med et hviskende ”hvad betyder det?”. Skal vi være ærlige, forstår mange af os voksne heller ikke fadervor til fulde, men det har vi mulighed for bedre at kunne nu. I bogen ”Oplysning til borgerne om Fadervor” gennemgår Marianne Christiansen, biskop over Haderslev Stift, og Tine Lindhardt, biskop over Fyens Stift, bønnen sætning for sætning - ord for ord. De er ikke altid enige, men i bogen reflekterer de på skift og kommenterer hinandens tanker, og de håber, at det kan føre til, at læserne vil tænke videre og også føle, at de har fået hjælp til en større forståelse af bønnen og den kristne tro. - For der er en større interesse for bøn i dag. Flere kristne er begyndt at tænke over deres egen bøn - måske fordi muslimerne og deres måde at bede på er langt mere synlig, siger Marianne Christiansen og tilføjer: - Vi vil også gerne have, at fadervor ikke blot er et passivt beredskab, man griber til, når man for eksempel sidder ved et dødsleje, men at man får et mere dagligdags forhold til bønnen.

Lemvig

Anlæg udvides med 1100 kvadratmeter og ny rørledning føres over fjorden: Spildevand fra Lemvig skal pumpes videre til Harboøre

Holstebro For abonnenter

Han havde fjernvarmenettet i hovedet

112

Brandmænd kæmpede 18 timer for at få slukket brand: Reddede 80 svin

Indland

Lars Larsen startede karrieren som rullende gardinmontør

Annonce