Danmark

Kommentar: Tour de France på dansk jord er rigtig godt, men rolig nu - Feltet er hurtigt videre

Foto: Jeff Pachoud/Ritzau Scanpix

Nå, det er nok gået op for de fleste: Tour de France kommer til Danmark i 2021.

Tre dage, tre etaper: en indledende enkeltstart i Københavns gader, dagen efter en 190 kilometer lang etape fra Roskilde til Nyborg - med en finale-drøm om hidsig sidevind henover Storebæltsbroen - og endelig 3. etape, 170 kilometer ned gennem Jysk Fynske Medier-land, start i kuperede Vejle, mål i smukke Sønderborg.

Spørgsmålet, som skal stilles midt i al den begejstrede pludren fra politisk side, er så, hvad der egentlig er i det - ud over prestige for enkelte politikere - sådan at agere start­rampe for verdens største årligt tilbagevendende sportsbegivenhed.

Det er godt, det er spændende, mest for de byer - København, Roskilde, Nyborg, Vejle og Sønderborg - der kommer i direkte karambolage med det store watt-trampende show, men i et lidt bredere lys også for resten af Danmark.

Og nej, det er ikke alle, der er glade - det kan man læse sig til flere steder - men det er nok mest folk, der i forvejen har et horn i siden på alt, hvad der har med eliteidræt at gøre eller også er det ildsprudlende rat-konger/dronninger, der allerede nu får migræne over, at der måske er en gade eller tre, der i nogle timer vil blive afspærret om to og et halvt år. Køb noget salve til siddesåret.

Men hvorom alting er: Et maskineri som Tour de France kan ikke undgå at generere penge til statskassen både i form af direkte indtægter fra overnattende gæster, der skal have mad og drikke og oplevelser. Det er et meget simpelt regnestykke. Hvad der så skal slås to streger under, vil vise sig.

Der er naturligvis også umiddelbart reklameværdi i, at verdens største pedal-menageri omfavner vores lille, kronisk forkølede land.

Eksponeringen er enorm. 3,5 milliard tv-seere fra i alt 190 lande kigger (måske) med, når Chris Froomes spidse albuer gør klar til angreb, og bornholmske Magnus Cort træder an kort før målstregen. Danmark får lov til at vise sig frem fra sin bedste side.

Op mod 2000 akkrediterede journalister plus fotografer fra hele verden følger løbet helt tæt, og de vil bruge landet som bagtæppe for deres reportager og analyser, mens der ventes op mod en million tilskuere langs ruten - især hvis vejret holder.

Det er alt andet lige positivt.

Erfaringer fra England, Tyskland og Holland, der i de senere år har haft tjansen som startpistol, viser et markant boost i økonomien i de dage, begivenheden finder sted. Vi taler trecifrede millionbeløb i den høje ende.

Det er også som positivt for dansk cykelsport. Det kan ikke undgå at kaste yderligere fokus på en i forvejen rigtig god historie om en stor talentmasse, om ryttere i verdensklasse og lidt mere snævert: Måske får det flere sponsorer til at kaste sig over sporten, de bedste danske hold i de kommende år, for der hænger jo et wild card og blafrer derude et sted.

Men er der grund til sådan på klappølse-niveau at gå amok i ukritisk begejstring? Nej, det er der ikke. Det er altså ikke otte, grønne marsmænd med trekantede hoveder, der har meldt deres ankomst i sommeren 2021, men - skåret ind til benet - godt 180 ryttere og en karavane, der smider kuglepinde og fransk ost ud til tilskuerne.

Når slipvinden fra felt, karavane, kaffedrikkende journalister og autocamper-turister igen har lagt sig, skal der nok være mennesker derude i den store verden, der får lyst til at drage forbi Danmark på et eller andet tidspunkt, fordi de fik øje på Dybbøl Mølle eller Jellingstenene, mens de kiggede med i tv. Men det er nok begrænset.

Danmark har i forvejen meget godt fat i udenlandske turister og gourmet-entusiaster. Det her med "at få Danmark på verdenskortet" er en kæde uden olie. Hverken Sønderborg eller Nyborg vil være mere eller mindre på verdenskortet, når først feltet er fløjet hjem til Frankrig. Spørg bare i Düsseldorf, Leeds og Utrecht.

Det er jo heller ikke første gang, Danmark skyder et stort internationalt etapeløb af sted. I 2012 var Herning og Horsens sammen om at huse de tre første etaper af Giro d'Italia, og det vil være forkert at påstå, at det efterfølgende ligefrem væltede ind med turister til de to byer.

Så rolig nu.

Flere idrætsorganisationer har i de seneste dage påpeget, at man i tillæg håber på, at tourens komme vil få flere danskere til at dyrke cykling, er en lidt naiv omgang. Ja, Danmark er en rigtig cykelnation, men tre dage i sommeren 2021 gør hverken fra eller til. Det løb er kørt. Danmark er i forvejen ramt af en gal cykelmotionist, og landevejene herhjemme har aldrig været så befærdet af lycra-fællesskaber og carbon-cykler - nogle på den anden side af 50.000 kroner - som det har været tilfældet i de seneste fem-seks år.

Men det betyder ikke, at der ikke er plads til Proudhomme og Valgren og Froome. Tværtimod. De skal være så velkomne. Og det skal sidevinden også.

Sportjournalist, Kim Robin Graahede.
0/0
Annonce
Danmark

Video: Se den fulde statsminister-duel mellem Mette Frederiksen og Lars Løkke

Danmark

DMI advarer: Risiko for lokale skybrud

Danmark

Paludan sendte brev til 500: Alle i chikaneoffers omgangskreds skulle kende hans version

Kultur For abonnenter

Cirkusrevyen: Alt for pæn

Revy: Førhen risikerede man at få en splint i ballen, når man slog sig ned på en af de gamle stole i Cirkusrevyens telt på Dyrehavsbakken. I de senere år er der kommet behagelige, bløde sæder, og i år har denne pæne blødhed desværre bredt sig til scenen. Det begynder ellers godt med et fælles åbningsnummer om krænkelser og politisk korrekthed, som elegant afbrydes af Ulf Pilgaard, der slår fast, at det her er stedet, hvor man netop krænker folk - at det er hele formålet med teltet. Sådan! Desværre viser det sig at være tomme løfter, for krænkelserne udebliver. Hverken publikum eller magthavere sendes for alvor hverken i svedekassen eller skammekrogen. Der er bid i en elegant vise skrevet af Carl-Erik Sørensen, hvori Ulf Pilgaard er bandit i habit, som tilhører ”et misforstået folkefærd, lige fyret, derfor mangemillionær” og i et nummer om de mange penge, som er fosset ud af Skat - også skrevet af Carl-Erik Sørensen - men så stopper pisken. Resten af revyen er ufarlig underholdning, og det går ikke - særligt ikke, når man er Cirkusrevyen, der qua sin størrelse og dermed muligheder er toppen af poppen, klassens anfører. Her må man med rette forvente det bedste inden for dansk revy. Ja, det er valgtid, og virkeligheden kan overhale politiske tekster i en revysæson, som er længere end valgkampen, men det er ikke undskyldning nok til stort set at frede regering og opposition i revysammenhæng. Der er masser af politiske sager fra det forgangne år, som kunne ristes og vrides, men det sker ikke.

Danmark For abonnenter

Se billederne: Greven af Egeskov hemmeligt gift med prinsesse

Danmark

Nu er dommen faldet: Eks-politiker erkender 73 sexorgier i hele Danmark

Annonce