forside

Kommuner vil skærpe krav til banker efter skandalesager

Flere banker har svigtet deres ansvar, siger KL-formand, der skruer bissen på over for finansielle partnere.

Tilliden til bankerne kan ligge på et lille sted hos landets kommuner, der nu - i kølvandet på Danske Banks hvidvaskskandale - vil stille skærpede krav til deres finansielle samarbejdspartnere.

- Tilliden har været under gevaldigt pres den seneste tid med både hvidvaskskandale og de såkaldte Panama-papirer.

- Derfor er der brug for at få styrket dialogen og gjort det meget tydeligt, hvad vi forventer af vores bankforbindelser, siger Jacob Bundsgaard (S), formand for Kommunernes Landsforening (KL).

Interesseorganisationen for landets 98 kommuner vil nedsætte et hurtigtarbejdende råd, som inden sommeren 2019 skal præcisere, hvilke forventninger kommunerne har til bankerne.

Rådet, der får professor ved Københavns Universitet Rasmus Feldthusen som formand, skal formulere en række etiske og moralske principper, som kommunerne forventer at se afspejlet hos bankerne.

Derudover vil kommunerne gennemgå en stribe af de eksisterende kontrakter med bankerne.

Det sker for at finde ud af, hvilke muligheder kommunerne har for at komme ud af en aftale, hvis den pågældende bank eksempelvis viser sig at være indblandet i en ny skandalesag.

- Vi vil også give et bud på, hvordan man fremadrettet kan skrive nogle vilkår ind i de aftaler, man som kommune laver med sin bankforbindelse.

- Det skal sikre, at man både kan komme efter en bank, hvis den ikke opfører sig ordentlig, eller komme ud af en aftale, hvis man oplever, at banken ikke lever op til dets samfundsmæssige ansvar, siger Jacob Bundsgaard.

Han mener, at man med rette kan forvente, at bankerne holder deres moralske sti ren.

- Når man som virksomhed nyder udstrakte privilegier som en vigtig institutionel branche, så har man et særligt ansvar.

- Det skal afspejles i den måde, man udøver forretning på. Det har ikke været tilfældet for en stribe banker.

- Og det vil vi gerne give et bidrag til at få gjort noget ved og få det gjort tydeligt, at det har konsekvenser, hvis man ikke opfører sig ordentligt, siger Jacob Bundsgaard.

0/0
Annonce
112 For abonnenter

Formand for dyreværnsforening: Det største svineri mine frivillige har set

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

Får en million kroner til nyt naturområde: Håber at starte byggeriet i 2020

Lemvig

Landsbyhøjskole for 24. gang: En uge med et hav af aktiviteter

Sport For abonnenter

Fra nummer 40 til nummer 1: Og sæsonens bedste spiller er...

Erhverv

Kemifabrikken på Harboøre Tange giver aldrig op

På afstand ligner Harboøre Tange et paradis for turister, fiskere og vilde fugle. Men når man kommer over bakken på Thyborønvej, forstyrres udsigten af et fyldigt industrikompleks med høje skorstene ude mellem Vesterhavet og Nissum Bredning. På jernbanesporet står lange rækker af kemikalievogne bemalet med Cheminovas navn, og de færreste vil være i tvivl om, hvor vi er endt. I årtier har den nordvestjyske kemifabrik været kendt for sine synder fra fortiden: En ophobning af mange ton kemikalieaffald på stranden ved Høfde 42 og på den oprindelige fabriksgrund lidt syd for det sted, virksomheden ligger i dag. Men Cheminova er ikke fortid. Nu hedder den bare FMC Site Rønland. Historien har ikke slået virksomheden ihjel, og mange vil blive overrasket over, at der stadig vandrer 450 ansatte igennem porten hver dag. Deres arbejde består i at fabrikere massevis af sprøjtegifte døgnet rundt på et område, der strækker sig over store dele af halvøen Rønland. Plantebeskyttelse, som man kalder det, til alt fra bomuldsmarker til frugtplantager og golfbaner over hele verden. Avisen Danmark er som det første medie lukket indenfor for at høre om, hvad der egentlig foregår på FMC Site Rønland, siden virksomheden fik ny ejer i 2015. Den amerikanske kemigigant FMC købte dengang Cheminova i en milliardhandel, der især udløste jackpot til hovedaktionæren, Aarhus Universitets Forskningsfond. FMC, der i forvejen var en global kæmpe inden for plantebeskyttelse, havde frem for alt brug for et brohoved ind i Europa. - Der var en produktionskapacitet, der kunne være interessant, men det handlede især om at komme ind og få nogle salgskanaler og markedsandele i Europa, siger Jakob Kyllesbech, fabrikschef på FMC Site Rønland. Den 49-årige sjællænder begyndte i jobbet i januar 2018 og flyttede til Struer, hvor han i dag bor i en lejlighed ud til Limfjorden.

Lemvig

Godt nyt til beboere i kommunens landsbyer: Spring gratis på bussen

Sport For abonnenter

TTH-direktør i den varme stol: Jeg håber HB rykker op, men de behøver ikke blive til en superligaklub...

112

35-årig tiltalt i voldtægtssag: Tippede selv skolen under falsk navn

Annonce