Annonce
Lemvig

Anker har lavet Maren i skulpturvoks og Asterix i marcipan: Men det var slet ikke det, han havde tænkt sig at arbejde med

I kælderen under parcelhuset har Anker Hansen kombineret flere af sine interesser. Indretningen minder om et skib, og her har Anker Hansen blandt andet arbejdet med mange af de konditorprojekter, han gennem årene er blevet præmieret for. Foto: Morten Stricker
Da han var dreng, drømte han om at blive snedker, og han har også selv lavet flere ting i træ. Men det blev konditori og desserter, der blev omdrejningspunktet for Anker Hansen i en lang karriere.

Lemvig: Han har lavet tegneseriefiguren Asterix i marcipan, ankeret fra den sunkne skib, Alexander Nevskij, i chokolade og designet en urfugl som en konditorkage.

Der er også gået utallige desserter, kager og isskulpturer gennem de i dag 80-årige hænder, der sidder på den nu tidligere konditor Anker Hansen fra Lemvig.

Gennem et langt liv har han arbejdet med kager og konditori. Først gennem sin læretid i Lemvig, Vejle og Fredericia, siden som konditor i Aarhus inden han tog en ekstra uddannelse i Sverige, der blev rundet af med en ansættelse i Lund i den sydlige del af landet.

Annonce

Herfra gik turen tilbage til Lemvig, hvor han er født og opvokset, og hvor han fra midten af 1960'erne langsomt gled ind for at overtage sin fars konditorforretning i Vestergade i Lemvig.

Alt det fortæller han om i kælderen i det hus, han selv var med til at bygge, da han vendte tilbage til Lemvig for 55 år siden. Trappen og nedgangen til kælderen er indrettet, så det minder om kabyssen på et skib, der er en anden af Anker Hansens store interesser.

Kun et sparsomt loftslys finder vej i det mørke lokale, hvor væggene er beklædt med solide træbjælker. I stedet kommer hovedparten af lyset fra stearinlys, der giver en fornemmelse af at sidde i en svensk bjælkehytte, der er lyst op uden elektrisk lys.

Ville være snedker

Anker Hansen har gennem mange år været et kendt ansigt i Lemvig og blandt konditorer i det meste af Vestjylland og resten af landet. Ud over at have drevet forretning i Lemvig har han også gennem mange år været ejer af den bygning i Vestergade, bageriet lå i. I begyndelsen var der indrettet fire lejligheder i bygningen, men gennem årene har konditoren bygget om, så der i dag er ti lejligheder.

Bygningen er dog blevet solgt efter at han havde ejet den i mere end 50 år.

Men selv om Anker Hansen er ud af en konditorfamilie, var det slet ikke den vej, han som dreng troede, at hans arbejdsliv skulle gå.

- Jeg troede gennem flere år, at jeg skulle være snedker. Men da jeg skulle til at vælge en uddannelse, troede jeg ikke på, at der ville være en fremtid i at være snedker. Dengang var industrialiseringen begyndt i branchen, og jeg syntes ikke, det ville være sjovt at skubbe et stykke træ ind gennem en maskine for at lave et produkt ud af det, siger Anker Hansen.

Anker Hansen har flere klenodier, der knytter sig til hans mangeårige arbejde som konditor. Foto: Morten Stricker

Interessen for snedkeriet blev vakt i baggården til den ejendom, hvor hans fars konditori lå - i nummer 13. Ovenpå bageriet, som hans far havde, boede der en snedker, og i en barndom, der fandt sted under og kort efter Anden Verdenskrig, var det begrænset, hvor meget legetøj man havde.

- Snedkeren kunne lave stort set alt ud af to stykker træ og et stykke pap. Det var jeg fascineret af, og jeg syntes, det var spændende at følge med i, hvordan det blev til. Senere var snedkeren også med i bestyrelsen på Lemvig Museum, og her var jeg somme tider med ham på arbejde, når han skulle lave noget på museet. Så kunne jeg løbe hjem på snedkeriet for at hente noget, hvis han manglede det, husker Anker Hansen.

Det var også i barndommen og ungdommen, at hans maritime interesse kom. Han, legekammeraterne fra gården ved nummer 13 på Vestergade og fra andre dele af byen elskede at komme på havnen for at lege og have det sjovt. Drengene fik ofte lov til at komme med ud at sejle, når skipper havde givet dem lov, og Anker Hansen var en af de flittige til at komme med ud at sejle.

Annonce

Fik tilbudt at komme på Dannebrog

Som 15-årig købte han sin første seks meter lange jolle, som han kunne bruge til hyggesejlads på Lem Vig, men allerede et par år senere måtte han sælge den igen.

- Det var med blødende hjerte, at jeg måtte sælge den. Men jeg skulle i lære, og det foregik i Vejle og Fredericia, siger Anker Hansen.

Efter læretiden vendte han tilbage til havet. Han aftjente sin værnepligt i Søværnet og blev på et tidspunkt spurgt, om han ville være interesseret i at være en del af besætningen på kongeskibet Dannebrog.

Men kongeskibet stod ifølge Anker Hansen overfor en større ombygning, og derfor sagde han i første omgang nej til muligheden for at aftjene værnepligten og være konditor ombord på det kongelige skib. Men det fik lagt ny motor ind, da Anker Hansen skulle have sejlet med.

Han fik dog alligevel sneget sig med på nogle ture med kongeskibet.

- Efter ombygningen skulle skibet ud på nogle testsejladser, og her fik jeg mulighed for at være med, når vi sejlede op for at runde Hven og tilbage igen, husker han.

Livet på havet var dog slut efter de 14 måneders værnepligt. Efter et par afstikkere endte han og hans kone, Lilli, i Lemvig, hvor Anker Hansen løbende blev en del af sin fars konditorforretning i Vestergade, som faderen havde startet i 1938.

Anker Hansen har gennem tiden gemt billeder og udklip af mange af de konditorier, han har lavet. Blandt dem er en figur af tegneseriefigurerne Asterix og Obelix, som han lavede i marcipan i 1978. De står stadig udstillet på Odense Marcinpanfabrik. Privatfoto: Anker Hansen

Især om sommeren var der travlhed i forretningen. Allerede i 1960'erne og -70'erne var Lemvig et fluepapir for sommergæster, og mange af dem flokkedes i gågaden og omkring konditorforretningen for at nyde et stykke bagværk.

Annonce

Sygdom blev stopklods

- Der var meget travlt især om sommeren. Jeg kan huske, at vi var otte i produktionen, og der var overarbejde hver dag. Jeg begyndte selv at arbejde klokken 00.30 om natten og var i gang frem til klokken 18 stort set uden pauser. Så var der lige tid til at sove et par timer, før vi skulle i gang igen, og sådan var det hver dag i de tre sommermåneder, husker Anker Hansen og tilføjer, at der var knapt så travlt på andre tider af året.

- Her kunne vi nøjes med en arbejdsuge på omkring 80 timer, siger han med et lille, diskret smil på læben.

Der var fuld fart på forretningen, men efter 13 år med fuld damp på brød og kager måtte han sige stop i 1979. Han havde fået konstateret melallergi, og det kunne være et farvel til bager- og konditorbranchen, når han ikke længere kunne håndtere mel.

Men det, der kunne have været et stop for arbejdet med bagværk, endte i stedet med at blive en ny jobmulighed for Anker Hansen. Han blev kontaktet af den daværende tekniske skole i Holstebro, der tilbød ham et job som underviser på bager- og konditoruddannelsen.

Det takkede han ja til, og de ugentlige arbejdstimer, der nemt kunne snige sig op på 80 styk, blev i stedet til en langt mere normal hverdag med 27 ugentlige undervisningstimer og mulighed for at forberede sig hjemme.

Det gav ham også bedre tid til at rejse rundt i store dele af Europa for at deltage i forskellige konkurrencer for konditorer. Det er gennem tiden blevet til 26 medaljer ved konkurrencerne, siden han deltog i sin første konkurrence i København i 1965, og hæderen er vundet ved konferencer i Danmark, Vesttyskland, Sverige og Østrig.

Dengang var konkurrencerne for konditorer ikke noget, der kunne optages og foreviges til en times tv i den bedste sendetid. Det var et arbejde, der strakte sig over det meste af året, og store dele af forberedelserne foregik i det konditorkøkken, Anker Hansen har indrettet i hjemmets kælder.

- Der var som regel konditorudstilling i efterårsferien, og jeg begyndte som regel med forberedelserne allerede i januar eller februar. Her øvede jeg mig på og arbejdede med at lave de ting, jeg ville vise frem på udstillingen, siger han.

Annonce

Prinsen roste mit arbejde

En af konditorierne, han havde med på en udstilling i Wien i 1978, var en figur af Obelix, som er en kendt figur fra Asterix-tegneserien. Den vandt både guldmedalje og hæder, og Obelix-figuren eksisterer den dag i dag. Den står udstillet hos Odense Marcipanfabrik sammen med marcipanfiguren af urfuglen.

Ud over jobbet som underviser på teknisk skole i Holstebro har Anker Hansen også været gæstelærer i Vejle og Hirtshals i Danmark, samt i Oslo, Wien og Graz.

I mere end 25 år har Anker Hansen været en del af den danske Saint Honoré-orden. Det er en hæder, som kun få konditorer bliver udpeget til gennem en afstemning blandt kolleger i branchen. Foto: Morten Stricker

Gennem tiden har han lavet både desserter og konditori til mange kendte og ukendte personer. Blandt andet har Dronning Margrethe og Prins Henrik nydt godt af Anker Hansens evner inden for desserter. Det skete ved regentparrets besøg i Thyborøn i 1989 i forbindelse med havnens 75 års jubilæum.

Anker Hansen husker, at prinsgemalen efterfølgende kom ud i køkkenet for at takke for den gode middag, som regentparret havde fået.

I Anker Hansens mange scrapbøger kan man også finde en hilsen fra Holstebros tidligere borgmester, Kaj K. Nielsen. Da han fyldte 60 år i 1983, havde Anker Hansen lavet en kopi af skulpturen Kvinde På Kærre til fødselaren i skulpturvoks. Det var nemlig Kaj K. Nielsen, der i sin tid hentede den i dag berømte Giacometti-skulptur til Holstebro.

Det var en 45 centimeter høj kopi af skulpturen, og ifølge et avisudklip fra dengang havde Anker Hansen brugt omkring 30 timer på at fremstille den særlige skulpturkopi, der var en gave fra teknisk skole i Holstebro.

- Det så ud til, at Giacometti havde sjusket med at lave figuren, og det lignede noget, han havde lavet på en halv time. Men jeg ville gerne have det til at ligne figuren, så det var svært at få den til at ligne med de mange folder på skulpturens krop samt ansigtet, siger Anker Hansen om opgaven.

Anker Hansen peger på, at der er en tendens til, at man ikke ønsker at betale for kvalitet og håndværket, når man i dag ønsker en kage eller et stykke konditori.

- Jeg kan somme tider undre mig over, at man rask væk gerne vil give 35 kroner for, at en skoleelev lægger to iskugler i en vaffel, mens de samme personer ikke ønsker at give 20 kroner for en kage, det har krævet håndværk at lave, siger han.

Jeg kan somme tider undre mig over, at man rask væk gerne vil give 35 kroner for, at en skoleelev lægger to iskugler i en vaffel, mens de samme personer ikke ønsker at give 20 kroner for en kage, det har krævet håndværk at lave.

Anker Hansen, prisvindende konditor
Annonce

Glad for kollegers hæder

Anker Hansens håndværk er dog blevet anerkendt andre steder. Ud over hæderen ved forskellige konditorkonkurrencer har han også en særlig medalje og hæder. I 1996 blev han optaget i Saint Honoré-ordenen, som honorerer personer, der gør en aktiv, kreativ indsats for konditorifaget og dets omdømme. 24 nulevende personer har ordenen, og Anker Hansen er i selskab med blandt andre konditoren Mette Blomsterberg samt Marianne Stagetorn Kolos, som er indehaver af det kendte konditori La Glace på Strøget i København.

- Det betød meget for mig at få hæderen. Det er dine kolleger, der har stemt på dig, og det er ikke en hæder, man kan købe sig til. Så den betyder mere for mig end de medaljer, jeg har vundet gennem årene, siger han om hæderen, som han fik overrakt ved en ceremoni på Hotel d'Angleterre i København.

Holger Danske er også blevet lavet af Anker Hansen. I midten af 1980'erne brugte han 28 kilo smør til at fremstille figuren, der stod i et glaskøleskab i flere år. Privatfoto: Anker Hansen

Det foregik med sværdslag og en tale på fransk af Honoré-ordenens danske præsident, inden Anker Hansen fik overrakt en medalje samt et diplom som bevis på hæderen.

Hæder for den anden interesse, snedkeriet, har Anker Hansen ikke fået. Men mange steder i huset kan man finde eksempler på, at hans tid ikke kun er gået med at lave konditori.

En pæn del af husets møblement er ikke standardmøbler fra IKEA, men er i stedet noget, Anker Hansen gennem årene har brugt timer på at snedkerere og producere, og derefter har fundet plads i huset og specielt stuen.

- Når jeg har fået en ide til at lave et møbel, så har jeg ikke set så meget på stilen. Mit allerførste møbel lavede jeg, da jeg som 17-årig flyttede hjemmefra. Det var to borde, som var lavet i palisandertræ, som man kunne bruge dengang, og begge borde har jeg stadig. Jeg fik også lavet to lænestole og en briks dengang, siger han.

Han har også lavet to spiseborde, en seng og en vugge samt tre sofaborde ud over dem, han lavede, da han flyttede hjemmefra. Det er den gamle interesse fra barndommen hos snedkeren og karetmageren, der har fulgt ham siden, og som har været med til at inspirere ham til at lave møblementet.

Der er flere spændende rum under Anker Hansens hus. Blandt andet en særlig vinkælder, hvor han kan nyde et godt glas. Foto: Morten Stricker

- Det er et dejligt materiale at arbejde med. Man kan pudse og høvle og forme det, så det passer ind til det, man gerne vil lave. Det er det, der gør det spændende at arbejde med træet, siger han.

Annonce

Måtte ikke spørge til krig

Selv om der var travlt med bagerforretning, undervisning og forarbejdet til de mange konditorkonkurrencer, var der også tid til at komme på havet. Anker Hansen var gennem flere år flittig deltager i sejklubbens kapsejladser om sommeren, og i dag er han også interesseret i livet på havet.

Interessen for det historiske element kommer fra hans farfar, der som sønderjyde for lidt over 100 år siden var soldat på tysk side under 1. Verdenskrig. Farfaren var én af de omkring 30.000 dansksindede sønderjyder, der blev indkaldt til krigen,  hvoraf omkring 6000 aldrig vendte hjem igen. Det gjorde Anker Hansens farfar, efter han i fire år havde været soldat ved vestfronten i Belgien.

Han fik dog ikke noget at vide om krigens oplevelser af sin farfar. Anker Hansen fik altid at vide, at han aldrig måtte spørge om, hvad der var sket, da han var soldat under krigen.

Til gengæld dyrker han sin interesse for historien og det maritime gennem blandt andet maritimhistorisk forening.

- Jeg synes, det er interessant at kombinere de to ting, og jeg har tidligere været med hos Sct. George's Venner, inden jeg for nogle år siden blev frivillig på Sea War Museum i Thyborøn. Det er både spændende, men det er også hyggeligt, siger Anker Hansen, der dog stort set har sagt farvel til kager, desserter og konditori.

- Der kommer stadig forespørgsler, om jeg kan lave eksempelvis bryllupskager eller andre større ting. Men det siger jeg nej til. Jeg har holdt fyraften inden for konditoriet, siger Anker Hansen.


Annonce
Sport For abonnenter

Et kig ind i superligaklubbernes akademier: 13 vestjyske talenter står på spring til superligaen

Danmark

Søndagens coronatal: 42.018 coronasmittede - det næsthøjeste under epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Søger løbende nye folk: Euro Industries har vokseværk

Sport For abonnenter

Slutspurt hjalp: Mange spillere vil med til indendørs fodboldturnering

Lemvig

Nørre Nissum-pige blandt udstillerne på Museet for Religiøs Kunst: Dejligt at være tilbage

Lemvig

Nye kandidater til Lemvig Prisen og opbakning til allerede foreslåede kandidater

Kommuner tør ikke bygge vindmøller: V og K vil have Folketinget på banen

Holstebro For abonnenter

Gigt-patienten Per: At skulle vente fra august til februar på en undersøgelse - inden jeg overhovedet kommer videre til operationskøen - er helt skørt

Markedet for plantebaserede fødevarer skal vindes på smag: Plantekompagniet etablerer produktion for at kunne udvikle nye produkter

Navne For abonnenter

På denne måde burde alle forlade denne jord: ALS-ramte Knud-Erik Dam sagde tre ord, og tog så afsked med livet

Holstebro

Agnes og Esther uddeler p-bøder... som bilister bliver glade for

Hver anden dansker gør intet for at spare på strømmen

Vestjylland

Spurgt på gaden: Påvirker de stigende el-, benzin- og varmepriser din hverdag?

Søndag ifølge chefredaktøren For abonnenter

Bananen rådner videre, og vi er nødt til at tale om det

Lemvig

Hunden mistede livet: Ejendom ubeboelig efter brand

Annonce