Annonce
Danmark

Kristendemokraternes ukendte redningsmand

Byrådsmedlem Kristian Andersen fra Tarm skal veksle successen i Ringkøbing-Skjern til politisk comebak til Kristendemokraterne i Folketinget. Foto: Tommy Kofoed.
Den 51-årige efterskoleforstander og byrådspolitiker Kristian Andersen er udset til at være Kristendemokraternes redningsmand. Succes på den vestjyske hjemmebane skal nu udvides til en plads i Folketinget.

Redningsmand: Mens Løkke, Frederiksen og Thulesen Dahl lige nu omgiver sig med en hær af kampagnefolk, der bygger den helt rigtige strategi op til folketingsvalget, går der en 51-årig folketingskandidat rundt i Vestjylland og river køkkenet i sit nye hus ned.

Efterskoleforstander og byrådsmedlem Kristian Andersen fra Tarm er i fuld gang med at forberede et nyt liv. Efter 20 år i spidsen for efterskolen Solgården, skifter han til sommer sit job ud med en stilling som familiekonsulent hos Luthersk Mission - eller en plads i Folketinget.

Kristian Andersen er nemlig manden, der er udset til at give det lille borgerlige parti comeback på Christiansborg efter næsten 20 års fravær. Lige nu ligger Kristendemokraterne et stykke fra spærregrænsen på de to procent i meningsmålingerne. Derfor er det partiet officielle mission at få stemmer nok til et kredsmandat i Vestjyllands Storkreds. Det vil kræve omkring 18.000 stemmer eller mere end dobbelt op i forhold til valget for fire år siden.

- Vi er ikke i tvivl om, at det kan lade sig gøre, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at nå i mål, lyder det fra Kristian Andersen, der har prøvet at komme fra baghjul før.

Annonce
Kristian Andersen har for længst taget hul på folketingsvalgkampen - med genbrugsplakater fra kommunalvalget - både at hensyn til miljøet og valgbudgettet. Foto: Mads Dalegaard

En sag for familien

Kristian Andersen er gift, far til fire og inkarneret vestjyde. Hans egen far sad i byrådet for Kristeligt Folkeparti i en menneskealder, og den plads overtog Kristian Andersen i 2009. To valg senere leverede efterskoleforstanderen partiets bedste kommunalvalgsresultat nogensinde. Han blev absolut topscorer i Ringkøbing-Skjern, fik flere personlige stemmer end både Venstres og Socialdemokratiets borgmesterkandidater og trak seks mandater ind i byrådet - blandt dem sin lillebror.

Kristian Andersen havde egentlig opgivet en landspolitisk karriere, og han havde afvist at stille op til Folketinget for tredje gang. Men da Venstres miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, der var valgt i Vestjyllands Storkreds, for et år siden pludselig forlod jobbet og meddelte, at han ikke ville genopstille, opstod der en ny situation.

Lunde Larsens 10.000 personlige stemmer skulle have nye ejermænd, og her så Kristian Andersen en mulighed for, at Kristendemokraterne kunne snuppe en stor del af Venstre-mandens vælgere. Andersen skiftede mening, og nu bliver han frontfigur med adgangsbillet til de direkte tv-debatter, selv om han hverken er spidskandidat eller partiformand.

Partiet tror på, at budskaber om borgerlige frihedsrettigheder, familiepolitik og en bedre tone i udlændingedebatten kan vinde genklang hos vælgerne.

- Der er brug for en ny borgerlig anstændighed i den politiske debat. Den kan vi helt sikkert bidrage med, siger Kristian Andersen.

En kæp i Venstre-hjulet

Hos Venstre i Ringkøbing-Skjern er man langt fra begejstret for Kristendemokraternes selvtillid. Den kan nemlig spolere valget for Venstres nye kandidat i Ringkøbingkredsen, Kenneth Mikkelsen, der ellers har en af landets mest sikre Venstre-kredse. Hos Venstre advarer man derfor højlydt om stemmespild, hvis Kristendemokraterne ikke får stemmer nok til at komme i Folketinget.

Bedre blev det ikke for Venstre, da Kristendemokraterne og Kristian Andersen for nylig hyrede et at Venstres byrådsmedlemmer som kampagnerådgiver til folketingsvalget. Balladen endte med, at den nyansatte spindoktor forlod sit parti.

Selv om Kristian Andersens modstandere ikke tøver med at kalde ham en veltalende debattør, som forstår at gøre indviklet politik konkret og nærværende, er han ikke helt ukontroversiel. Ved kommunalvalget problematiserede hans politiske modstandere hans udtalelse om, at han ikke ønskede at vie homoseksuelle, hvis han blev borgmester. Selv om Kristian Andersen fastslog, at han bakkede op om alle menneskers ret til at blive viet, mente flere, at han på forhånd var diskvalificeret som borgmester.

Trækors og nye skjorter

Kristian Andersen gør generelt intet for at skjule sit kristne livssyn. Om halsen har han altid et lille trækors, og han tror på de værdier, der ligger i kernefamilien.

Han fik som byrådspolitiker indført kommunalt betalt parterapi i Ringkøbing-Skjern og sørgede for, at familier kunne udskyde deres børns institutionsstart og få penge for selv at passe dem. Den slags familieværdier håber han at få meget mere tid til at diskutere i valgkampen.

Meget tid bliver der til gengæld ikke til hans egen familie og til at renovere det hjem, der skal afløse forstanderboligen. De kommende uger står den på valgkamp både på hjemmebanens gågader og i tv.

Måske skal han også lige klemme et besøg i en herretøjsforretning ind i programmet.

- Jeg skal nok have snakket med min kone, om der skal nyt tøj til tv-debatterne. Hvis jeg kommer i Folketinget, bliver der helt sikkert brug for nogle flere skjorter, siger en kampklar Kristian Andersen.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: FLAG-evaluering viser gode resultater, ’når planer går i fisk’

Den danske FLAG-ordning er netop blevet evalueret af COWI, og resultatet er positivt! Evalueringen beskriver set-up’et for ordningen, som handler om, at hver FLAG-forening laver en udviklingsplan og ansætter en koordinator, hvorefter lokale virksomheder og organisationer kan søge støtte og få hjælp til fremme af ideer, som falder ind under planen. FLAG-bestyrelsen indstiller projekterne til Erhvervsstyrelsen, som udfører legalitetskontrol og udbetaler støttebeløbene. På europæisk plan er der oprettet knap 370 FLAG’er, hvoraf 10 er danske. Fra EU’s side er argumentet for at støtte FLAG’erne, at lokale ideer, initiativer og ressourcer tages som udgangspunkt for udvikling, og at der arbejdes på tværs af sektorer som fiskeri, turisme og kulturinstitutioner for at opfange og udvikle nyskabende løsninger. Denne tilgang til udvikling kaldes CLLD (community-led local development). CLLD placerer lokalbefolkningen i førersædet, så de kan beslutte, hvordan de vil bruge EU-finansiering til at forbedre deres område. Men hvad er det for projekter, de danske FLAG’er sætter i værk? Et eksempel er Motorfabrikken Marstal, som med midler fra FLAG-ordningen har renoveret en del af en gammel fabrik og er ved at skabe et innovativt kontormiljø, hvor iværksættere kan leje et kontorlokale og deltage i kurser og workshops. På et senere tidspunkt planlægges yderligere renovering til konferencefaciliteter og et værksted, der bygger på både traditionelt håndværk og nye digitale maritime industrier. En stor del af de gamle maskiner findes stadig i bygningen, og man vil genoplive bygningerne i overensstemmelse med deres tidligere brug, da det kan skabe merværdi og inspirere iværksættere. Projektet er med til at udvide opfattelsen af, hvad maritime erhverv er. Det anses som vigtigt for også at få unge mennesker og tilflyttere til at bo og arbejde i kystsamfund. Et andet projekteksempel er Kerteminde Maritime Haver, som har opnået støtte til at etablere en besøgs- og formidlingsattraktion, der kobles sammen med sejlads med turister. Turisterne vil som et stop på turen modtage historier om og smagsprøver af tang og skaldyrsproduktion. Projektet er netop et godt eksempel på, hvordan lokalområder kan have gavn af at erfaringsudveksle og lære af hinanden. Kerteminde Maritime Haver er således blevet opbygget på basis af både lokal viden og erfaringer med en lignende havhave ved Ebeltoft. De maritime erhverv har aldrig været lukkede om sig selv. En anbefaling om en understøttelse af flere samarbejdsprojekter kunne bringe nye og frugtbare koblinger af projektideer med sig. COWI’s evaluering fastslår, at FLAG’erne allerede har opfyldt en del af de mål, som fra nationalt hold har været opstillet for deres indsats for programperioden 2014-2020. FLAG’erne er lykkedes med at få iværksat relevante projekter, skabe beskæftigelse og være en solid sparringspart for projektansøgere i deres lokalområder. Dette selvom ansøgningsprocessen beskrives som forholdsvis indviklet. Der er også skabt resultater, som er sværere at måle, som bedre fællesskab i lokalområder, bedre oplevelser og rammebetingelser. Hvad angår samarbejdsprojekter lever man imidlertid ikke op til det ved programstart fastsatte mål om, at der skal gennemføres samarbejdsprojekter mellem FLAG’er i Danmark og mellem danske og udenlandske FLAG’er. Der er nemlig ifølge evalueringen kun iværksat 1 samarbejdsprojekt ud af et samlet måltal på 18 projekter. Samarbejdsprojekter er netop vigtige for at øge muligheden for nyskabende erhvervsaktivitet, for opnåelse af kritisk masse for et projekt, for at indgå i nye netværk, eller for at få adgang til nye markeder. Så når der ikke er fastlagt nogle anbefalinger for FLAG-delen af evalueringen, kunne dette godt være et område at komme med én!

Annonce