Annonce
Danmark

Kritik af tilskudsordning: Kræftpatienter betaler op mod 50.000 kroner for tandlægeregninger

Tilskudsordning til kræftpatienter møder stor kritik fra Tandlægeforeningen. Arkivfoto: Morten Pape
Kræftpatienter, der har fået strålebehandling i hovedet eller halsen, oplever ofte store tandproblemer. Tilskudsordning møder nu stor kritik fra Tandlægeforeningen, der mener, at den er for bureaukratisk og påvirker patienterne negativt.

Tandproblemer: Hvis man som hoved-hals-kræftpatient har fået strålebehandling eller kemoterapi, vil man sandsynligvis opleve, at knækkede tænder, huller og infektion i munden bliver dagligdag. Men ifølge Sundhedslovens §166 kan kræftpatienterne søge om tilskud til tandbehandling, hvis patienten kan dokumentere betydelige tandproblemer på grund af strålebehandling af kræftsygdomme i hoved- eller halsområdet.

Selv om man hos Tandlægeforeningen mener, at det er godt, at der eksisterer en tilskudsordning, der kan hjælpe kræftpatienterne med deres tandproblemer, mener man ikke, at det er en fuldendt paragraf - tværtimod.

- Måden, man håndterer paragraffen på, er alt for bureaukratisk, og patienterne oplever for lang ventetid fra de søger om tilskud til de får en afklaring. Man mangler at tage højde for at forebyggelse, når man har fået diagnosen, når man får behandling og efter behandlingen er nødvendig, fortæller Susanne Kleist, der er formand for Tandlægeforeningen.

Annonce

Jeg ville ønske, at der var mere tillid i ordningen. Hvis patientens egen tandlæge vurderer, at skaden er opstået på grund af kræftbehandlingen, bør man have tillid til behandleren, så man ikke også skal bruge tid på at få regionen til at vurdere hver enkelt patient.

Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningen.

En del af kræftpakken

Paragraffen om tilskud til tandbehandlinger hos kræftpatienterne træder nemlig først i kraft, når patienten begynder at få problemer med sine tænder. Og de skader mener Susanne Kleist kunne være undgået, hvis man havde startet en forebyggende behandling, allerede da patienten fik stillet sin diagnose.

Derfor mener Tandlægeforeningen, at forebyggende tandbehandlinger af hoved-hals-kræftpatienter bør være en del af den kræftpakke, som kræftpatienter bliver henvist til, når de får konstateret kræft, eller hvis der er mistanke om kræft hos patienten.

- Vi kan se, at hoved-hals-kræftpatienterne er hårdt ramt. Hvis man får strålinger i hovedet eller halsen, bliver man ofte tør i munden eller får ømme slimhinder, hvilket betyder, at man får svært ved at børste tænder. Og derfor har man blandt andet brug for ekstra tandrensninger, så man undgår huller eller tandkødsbetændelse.

- Når man i forvejen bruger rigtig mange penge på at behandle patienterne for kræft, er det ærgerligt, at man ikke også bruger ressourcer på forebyggelse. Det gør forløbet bedre for patienterne og medfører en lavere sygdomsfrekvens efter behandlingen.

Sociale udfordringer

Men fordi tilskuddet til forebyggende behandlinger på nuværende tidspunkt ikke er en del af kræftpakken, kan det i sidste ende have store konsekvenser for kræftpatienterne, hvis man spørger Susanne Kleist.

- Det giver patienterne en ekstra usikkerhed, at de ikke ved, om de kan få tilskud eller ej. Og så kan det også være med til at udfordre dem socialt.

- Hvis de mister en fortand og venter på at få godkendt deres ansøgning, kan det betyde, at de må gå rundt uden fortand, indtil deres ansøgning er godkendt. Det gør det svært for dem at opretholde deres sociale liv. Patienter, der i forvejen er svage, bliver endnu mere udsatte.

Forstå §166 i Sundhedsloven

1. Paragraffen giver bestemte grupper af patienter mulighed for tilskud til tandbehandling. Det gælder patienter, der har fået kemoterapi, strålebehandling, patienter med Sjøgrens Syndrom eller patienter med en medfødt sjælden sygdom.

2. Hos patienterne, der har fået enten kemoterapi eller strålebehandling, er det kun muligt at få tilskud til tandbehandling, hvis patienten kan dokumentere, at han eller hun har fået betydelige tandproblemer på grund af kemoterapi eller strålebehandling - og ikke udelukkende fordi vedkommende har modtaget behandling for sin kræftsygdom.

3. Patienten kan få tilskud til forebyggelse og behandling af tandsygdomme, som er opstået på grund af kemoterapi, strålebehandling i hoved- eller halsområdet, eller som er relateret til Sjøgrens Syndrom eller en medfødt sjælden sygdom.

4. Den region, som patienten bor i, skal godkende patientens ansøgning, før vedkommende kan få tilskud til tandbehandlinger.

5. I 2016 var der en årlig egenbetaling på 1.815 kroner for patienten. Tilskuddet fra regionen er uafhængig af patientens indkomst og eller formue.

Kilde: Tandlægeforeningen

Patienten skal selv betale

Hvis patienterne skal søge om tilskud til tandbehandlinger, skal de kunne dokumentere betydelige tandproblemer efter strålebehandling eller kemoterapi, hvilket betyder, at de selv skal betale for en undersøgelse af tænderne samt røntgen.

Ifølge Susanne Kleist er det en selvfølge, at man skal kunne dokumentere skaderne på tænderne, men hun mener dog ikke, at det er noget, som patienten selv skal betale for. Ligesom patienterne selv betaler for tandbehandlinger, indtil et eventuelt tilskud godkendes.

- Når man er ramt af kræft, er man som regel meget ked af det og berørt af situationen. Og derfor er det ikke retfærdigt, at man som patient samtidig skal tænke på at finde penge til behandling af tandproblemer, man ikke selv er skyld i.

Og det er ikke småpenge, der er tale om, når det kommer til tandlægeregninger. Ifølge Susanne Kleist har flere patienter måttet betale 30-50.000 kroner for tandbehandlinger, indtil deres ansøgning blev godkendt, hvilket i flere regioner kan tage op mod et år.

Formanden for Tandlægeforeningen, Susanne Kleist, mener, at tilskuddet til tandbehandlinger bør være en del af den samlede kræftpakke, så patienterne ikke selv skal betale for deres behandlinger. Foto: Les Kaner, Tandlægeforeningen.

Lad tandlægen bestemme

Og netop den lange ventetid og store egenbetaling mener Susanne Kleist, at man ville kunne ændre på, hvis man undlod at lade regionerne afgøre, hvem der skulle have tilskud til tandbehandlinger.

I dag sender patientens egen tandlæge et overslag ind til regionen, som efterfølgende vurderer, om patienten er berettiget til at få et tilskud.

Men spørger man Tandlægeforeningen, er der ingen tvivl om, at det i højere grad vil gavne patienterne, hvis det udelukkende var patientens egen tandlæge, der tog beslutningen om tilskud eller ej.

- Jeg ville ønske, at der var mere tillid i ordningen. Hvis patientens egen tandlæge vurderer, at skaden er opstået på grund af kræftbehandlingen, bør man have tillid til behandleren, så man ikke også skal bruge tid på at få regionen til at vurdere hver enkelt patient.

- Det er tandlægen, der kender patienten, og derfor bør det også være tandlægen, der vurderer, om patienten skal tildeles et tilskud til sine behandlinger.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister, Magnus Heunicke, på hvorfor patienterne skal kunne dokumentere betydelige tandproblemer ved strålebehandling, før de er berettigede til tilskud, samt hvorfor patienterne ikke kan søge om tilskud fra det øjeblik de er diagnosticeret med kræft, men først når de oplever konsekvenserne af behandlingen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Kun hver tredje handicappede er i job - ansæt flere

I morgen den 3. december er det FN’s internationale dag for personer med handicap. En festdag, en kampdag, som flere bør huske og markere. For der er fortsat meget at kæmpe for. Kun omkring hver tredje af de mennesker i Danmark, der har et større handicap, er i beskæftigelse. Der er fortsat arbejdsgivere, som takker nej til en kvalificeret medarbejder, hvis ansøgeren har et psykisk handicap eller har større fysiske udfordringer. Mennesker med handicap oplever, at deres handicap overskygger deres kvalifikationer, når de søger job. Og der er mange fordomme om, hvad mennesker med handicap kan bidrage med. Vores budskab på denne særlige dag er, at et handicap på ingen måde er en hindring for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Vi har brug for alle der kan og vil bidrage, og vi opfordrer alle virksomheder til at ansætte flere med handicap. Beskæftigelsen i Danmark er historisk høj. Derfor er det paradoksalt, at virksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft, når vi samtidigt ved, at mange mennesker med handicap står uden for arbejdsmarkedet, klar til at tage fat og med masser af kompetencer at byde ind med. Så kære virksomheder: Mange af jer kan blive bedre til at se potentialet hos den enkelte og udnytte, at der er mange muligheder for, at kommunen kan bevillige hjælpemidler til arbejdspladsen. Nogle frygter, at det er dyrt og besværligt at ansætte en person med handicap. Men kig jer omkring. I mange virksomheder er medarbejdere med handicap en helt naturlig og velfungerende del af medarbejderstaben. I en lille smørrebrødsbutik i det midtjyske er der ansat en ung mand med autisme. Her lyder budskabet fra indehaveren: ”Det kræver noget til at starte med, men man får simpelthen også bare en dygtig medarbejder på de betingelser, der er.” Og det budskab vil vi gerne have spredt til mange flere. Vi trækker ikke kun i kamptøjet i dag for samfundets og virksomhedernes skyld. Vi gør det også, fordi vi vil gøre de gode tider bedre for alle. En arbejdsplads er et fællesskab, og det at være en del af et fællesskab er afgørende for at sikre livskvalitet for mennesker med og uden handicap. Vi hæfter os også ved, at langt de fleste med handicap drømmer om at komme i arbejde og bidrage. Det vidner om en stor vilje til ikke at lade sig slå ud af, at man til tider må kæmpe med fordomme, berøringsangst og misforstået hensyntagen. Når vi snakker med virksomheder og jobcentre, hører vi gang på gang, at særligt mindre virksomheder ikke kender til de kompenserende ordninger. Ordninger, som personer med handicap kan få bevilliget til arbejdspladsen via jobcentret. Det kan for eksempel være personlig assistance og hjælpemidler. Og det er bestemt ikke kun virksomhedernes skyld. Vi har også en del af ansvaret. Derfor holder Beskæftigelsesministeriet i denne uge en landsdækkende job-uge, hvor virksomheder og personer med handicap kan møde hinanden, og hvor de gode erfaringer med at ansætte personer med handicap kan komme frem i lyset. Jobcentrene deltager også - blandt andet for at fortælle om og øge kendskabet til de kompenserende ordninger. Vi er også i fuld gang med at udvikle og afprøve et kompetencekort til personer med handicap. Målet er, at man kan tage kortet med til jobsamtaler for at tydeliggøre over for virksomheder, at kommunen hurtigt kan bevillige hjælpemidler eller personlig assistance til at dække ens kompensationsbehov. Jobsamtalen kan på den måde fokusere på det, man kan, og hvilken forskel man kan gøre, frem for ens handicap. Handicap og job kan sagtens forenes. Vi har alle et fælles ansvar for, at det kommer til at ske. Vi er i fuld gang og besøger i denne uge arbejdspladser, der har gode erfaringer med at ansætte personer med handicap. For når det kan lykkes på en arbejdsplads i Esbjerg og i Taastrup, hvor de har et godt og tæt samarbejde med jobcentret, kan det også lade sig gøre andre steder. Danmark har brug for dygtige mennesker – med eller uden handicap.

Lemvig

Legepladser kan få flere penge

Kultur

Film viser det nye vandkunstværk

Annonce