Annonce
Debat

Kronik: For meget skærmtid for børnene - Det digitale klimaproblem

Illustration: Gert Ejton

Snart ringer det ud for sidste gang, skoletasken smides i et fortjent hjørne, og mere end syv ugers sommerferie er en realitet for landets skolesøgende børn og unge. Grusom realitet, hvis du spørger nogle af de gamer-ængstelige forældre.

For det kræver efterhånden en master i konflikthåndtering at håndhæve de ellers demokratisk drøftede regler for skærmtid. Det er, som om tidsfornemmelse og respekten for indgåede aftaler er omvendt proportional med tid foran skærmen. For regler virker, det har vi alle set og mærket på egen krop i coronatiden, eller gør de? En husstand kan jo fint udarbejde og ret konsekvent opretholde en regel om en times skærmtid om dagen, men hvad nytter det, hvis børnene, som heldigvis er kreative, løber til naboen, hvor der er andre, mere lempelige regler?

Så sidder naboen med aben (flere aber) og må, udover at håndhæve egne regler, også aktivere de på et tidspunkt skærmformente og dermed nu fantasiforladte børn. Det digitale klimaproblem er grænseløst - børnene finder altid skærmen og vejen til næste fix af belønning og lettilgængelig underholdning.

Annonce

For nu at være hudløs ærlig: Så længe vi som forældre har brug for bekvemmelighed, lige så længe vil vores børn have en afhængighed af skærm. Men når børn har udviklet en skærmafhængighed, fordi der sjældent dyrkes et alternativ, der fylder lige så meget eller mere, så skaber vi også børn, der er dårligere til at overkomme problemer eller bare banale opgaver i den virkelige verden. De er ganske enkelt ikke trænet til at arbejde med modstand.

Litteraturforsker Kristiane Hauer har undersøgt, hvorledes skolebørns læsevaner er i den digitale tidsalder. Ikke just opløftende læsning, for det opleves for mange angstfyldt at sidde alene offline og fordybe sig i en bog. Det digitale dulmer, og det vil mange forældre også erkende i et stille øjeblik. Og nu vi er ved selverkendelse, så er det vel heller ikke super moderne forældreskab at arbejde med strikse regler, hvor skyld og skam er forbundet med overtrædelse af regler?

Som en klog mand sagde, skyld er forbundet med viden. Så hvilken viden har vi egentlig om, hvor farligt det er med skærmafhængighed? Det er, som om der ikke er entydige svar i den skov, hvor vi efterhånden er nogle stykker, der står og råber. Men det er tydeligt for enhver, at den reaktion, der oftest kommer på "Nu skal du slukke", mere ligner en "Men in Black" demonstration, der er kammet over i lyset af mentale romerlys end et barn, der ligevægtigt accepterer en voksen.


Vores børn skal trænes i at bruge andre muskler, der ikke kræver wifi, højt tempo og lækre belønninger. Det er tid til at indse det digitale klimaproblem for vores børns og vores egen skyld.


Der er en naturlig udvikling i et forældreskab, hvor man bilder sig ind, at den assisterede leg fases ud i takt med at barnet bliver større. Det er bare ikke tilfældet - det kræver sin mand eller kvinde at aktivere børn, der ofte "leger rigtigt" for at kunne gøre sig fortjent til skærmtid. De ensomme vagter på den kommunale legeplads en tidlig lørdag morgen i småregn virker i dag som en femstjernet oplevelse, når man for tredje gang har igangsat et brætspil med fire 8-12 årige. De vil inderst inde (sammen med 90.400 andre i øvrigt) hellere se og høre MrSpyplant kommentere sig selv spillende Minecraft.

Så hvad gør vi? Vi er efterhånden enige om, at klimakrisen er her. Men mens vi forsøger at udbedre det, har vi en forpligtigelse til at se på de børn, vi om lidt efterlader klimakrisen til. Har de evner og oparbejdet tilstrækkeligt med kompetencer til at overkomme noget så konkret og komplekst som at reducere CO2? Hvem opfinder det spil, der løser reelle problemer?

Sommerferien er her snart, og meget få steder i sommerlandet markedsfører sig som wifi-frie. Men det er på tide, at der fæstner sig en bevidsthed om, at meget skærm ikke er godt. At ved ensformigt arbejde slides nogle muskler, mens andre svækkes. Vores børn skal trænes i at bruge andre muskler, der ikke kræver wifi, højt tempo og lækre belønninger. Det er tid til at indse det digitale klimaproblem for vores børns og vores egen skyld.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Håndsprit står klar til festival: - Det er mere sikkert her end i Bilka

Kultur

Bogbussen kører igen til august

Annonce