Annonce
Debat

Kronik: Fra A til Å - En håndbog i menneskelig viden

Illustration: Gert Ejton

Midt mellem børsnoteringer, køb og salg af ejendomme, og reklamer for de københavnske teatres forlystelser var der i Politiken den 21. april 1893 en annonce, som skilte sig ud.

Længst oppe i venstre hjørne på side 3 kunne man læse, at Salmonsens store illustrerede Konversationsleksikons første bind, ”A-Arkaisk”, nu var færdigt. 1152 tospaltede sider med 280 illustrationer og 12 litograferede og farvetrykte kort kunne den nysgerrige læser finde i bindet. Enhver med bare det mindste kendskab til bogbranchen vidste, at dét var en bedrift ud over det sædvanlige.

Med det første bind færdigudgivet var man ét skridt nærmere drømmen om en dansk encyklopædi, der kunne måle sig med de store franske og tyske værker. Danmark var på vej ind i den internationale liga af nationer, der havde deres helt eget opslagsværk.

Annonce

To år tidligere var arbejdet med encyklopædien blevet sat i værk. ”En håndbog i hele den menneskelige viden”, proklamerede de fyldige annoncer for det nye bogværk. Anmelderne var begejstrede for udsigten til Salmonsen, og der blev ikke sparet på noget i de positive beskrivelser af storværket.

”En pålidelig vejledning til alle verdens kanter”, stod der i en anmeldelse af det første hæfte, ”A-Aarhus”. Især artiklerne om Aalborg og Aarhus og de nytegnede byplaner over de to byer blev rost til skyerne. I løbet af de følgende år bragte aviserne jævnligt rosende beskrivelser af udgivelsesarbejdet, efterhånden som først hæfte efter hæfte, og senere bind efter bind, landede på boghandlernes disk.

I dag kan den store opmærksomhed i forbindelse med udgivelsen af Salmonsens første udgave måske undre. Hvorfor var udgivelsen af et opslagsværk så stor en begivenhed?

Det enkle svar er, at en encyklopædi blev set som en betydningsfuld udgivelse for hele Danmark og alle danskere. Et lidt længere svar er, at encyklopædien også er blevet set som en vigtig formidler af fx historie og kultur i en national kontekst. Både sidst i 1800-tallet og i det nye årtusinde har man i aviser kunne læse om betydningen af at have en national kultur- og historieformidler i form af en encyklopædi.

I skrivende stund udspiller endnu en af disse kampe sig. Lex.dk kæmper for en plads på finansloven, men det handler om meget mere end penge. Det handler om danskernes enkle og gratis adgang til information og viden.

Et andet sted, hvor vi kan finde svar på spørgsmålet, er i boghistorien. Det kan måske lyde som en temmelig snæver fortælling. Hvor stor betydning kan en bog egentlig have for Danmarks og danskernes historie? Bøger flytter grænser langt mere stilfærdigt end krige, epidemier eller klimakriser. Ikke desto mindre har bogen i århundreder haft en væsentlig rolle for udviklingen af og tilgangen til information og viden, ligesom den har været med til at forme os som mennesker.

Det er i boghistorien, at vi finder en indgang til historien om de danske encyklopædier og leksika. Tidernes forskellige opslagsværker er en del af en kulturhistorisk fortælling om det særlige fænomen, bogen udgør som kulturbærer og kommunikationskanal. I den historie er det ikke svært at forstå, hvordan bøger f.eks. har spillet en vigtig rolle for dannelse og uddannelse og udblik til verden.

Opslagsværker af enhver slags har i generationer stået på reolerne i danskernes stuer. I begyndelsen primært hos den velhavende kulturelle og politiske elite, men efterhånden fandt værkerne også vej til den brede befolkning og blev en del af folkeoplysningen og dermed også demokratiseringen af viden. En bevægelse, som er fortsat med digitaliseringens udbredelse. I dag lever vi i den digitale æra, men indtil for ganske nylig var encyklopædien synonym med en trykt bog – ofte et værk i mange bind. I antikvariater og i større biblioteker kan man stadig finde eksemplarer af de gamle bogværker, der indtager flere hyldemeter.

I dag er der nok ikke mange, der kender til Salmonsen, men den er en vigtig forløber for dagens danske digitale vidensplatforme og har sammen med 1900-tallets øvrige danske opslagsværker været med til at lægge fundamentet til en platform som lex.dk, der dagligt betjener mellem 50.000 og 60.000 besøgende.

At udarbejde og opdatere opslagsværker har altid været et smertensbarn. I historien om danskernes opslagsværker findes også fortællingen om de strandede encyklopædier – værker, der af den ene eller anden grund blev opgivet.

I skrivende stund udspiller endnu en af disse kampe sig. Lex.dk kæmper for en plads på finansloven, men det handler om meget mere end penge. Det handler om danskernes enkle og gratis adgang til information og viden. Og hvordan dét kapitel af opslagsværkernes historie skal skrives, ja det må vi vente og se.

Kronikken er et boguddrag af ”Det store leksikon – 1893” (100 sider) og er en del af serien 100 danmarkshistorier. Bogen udkommer torsdag 14. oktober.

Historieprojektet er baseret på 100 bøger a 100 sider, skrevet af Danmarks 100 bedste historikere. Se mere på 100danmarkshistorier.dk

Som abonnent på en af Jysk Fynske Mediers aviser kan man tegne billigt abonnement her: https://jfm.bestilavis.dk/100/

Annonce
Lemvig For abonnenter

Manden var alvorligt syg, og Bitten stod med fire børn og alle de udfordringer, der fulgte med: Bare der havde stået en og banket på for at sige, nu skulle jeg nok få hjælp

Vestjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Lørdagens coronatal: Antal indlagte når højeste niveau i en måned

Annonce
Annonce
Annonce
Sport For abonnenter

Skuffelse i Lemvig-lejren efter pointdeling: - Jeg synes det var tyveri ved højlys dag

Sport For abonnenter

Minut for minut: Lemvig måtte nøjes med det ene point i fredagsgyser i Skive

Kultur

Anbefaling: Fem forrygende serier til sofa og regnvejr

Lemvig

Analyse: Nye Borgerlige skal mere end firedoble antallet af stemmer

Navne

Stort skulderklap til lokal kok: - Tårerne var lige ved at komme, men jeg holdt dem heldigvis tilbage

Erhverv For abonnenter

Det er Nordeuropas største solcellepark, men hvor meget fylder den præcist: Som 888.000 skriveborde? Som en bagatel? Som en forringelse af livskvaliteten?

Debat

Debat: 'Og i øvrigt skal vi tale ældreområdet op'

Kultur

Stem her: Nu kan du være med til at finde det bedste billede i lokal fotokonkurrence

Erhverv

Her skal der helst være grus i maskineriet

Erhverv

Det bliver ikke sagt med blomster: Derfor flygter blomsterhandlerne fra Interflora

Leder For abonnenter

Højere afgift på dieselolien er det rene talmagi- det sænker ikke CO2-udledningen

Sport For abonnenter

Karakterbogen: 2 mål på 12 afslutninger gør ikke Thymann til en skurk

Lemvig

Ønske i valgkampen: Det skal være let for den pårørende når det er svært

Annonce