Annonce
Debat

Kronik: Lav asyl- og flygtningepolitikken både rimelig og langsigtet

Nærmest ingen har vel protesteret mod, at vi selvfølgelig skal hjælpe de afghanere, der har stået side om side med danske soldater, eller på anden måde har arbejdet for Danmark i Afghanistan, skriver dagens kronikør. På billedet ses afghanske flygtninge på en luftbase i Tyskland. Foto: Olivier Douliery/Reuters/Ritzau Scanpix

Desperationen er stor i Afghanistan, efter Talibans magtovertagelse. Det er helt forståeligt. Lige så forståeligt er det, at situationen har givet anledning til en ny dansk debat om vores internationale ansvar i forhold til at modtage flygtninge.

Danmarks udlændingepolitik har de senere år trukket mange overskrifter i medier verden over. Vi er blevet fremstillet som et land med en meget stram udlændingepolitik, et land som lukker sig om sig selv og helst ikke vil hjælpe til – men tværtimod sender eksempelvis syriske flygtninge hjem, straks det blev muligt.

I visse medier har man endda forsøgt at tegne et billede af Danmark som et nærmest racistisk land, der ikke vil tage del i det globale ansvar. Men det er simpelthen ikke fair. Vi tager i den grad vores del af ansvaret. Og når der er en akut flygtningekrise, så træder vi til.

Annonce

Man møder heller ikke ret mange danskere i disse dage, som ikke vil hjælpe afghanere i nød og give dem beskyttelse. Men de fleste ønsker dog, at vi hjælper i et omfang og et tempo, som stadig giver os sikkerhed, og som gør, at vi kan tilbyde ordentlige forhold for de mennesker, vi tager imod.

Nærmest ingen har vel protesteret mod, at vi selvfølgelig skal hjælpe de afghanere, der har stået side om side med danske soldater, eller på anden måde har arbejdet for Danmark i Afghanistan. Derfor er det glædeligt, at det lader til, at det er lykkedes at få alle disse evakueret. Den politiske aftale har virket. Om end den burde have været på plads langt tidligere.

Helt generelt lever Danmark også op til vores internationale ansvar. Vi er faktisk det land i verden der er mest økonomisk belastet af flygtninge. Danmark har i de seneste år brugt ca. 1,67 pct. af BNP på udlændinge- og flygtningeområdet. De samlede udgifter for flygtninge og ikkevestlige indvandrere er på ikke mindre end 33 mia. kr. Og der er ikke udsigt til, at det tal falder lige med det samme. Faktisk bruger Danmark tre gange så mange penge per flygtning, som vores svenske naboer. Hvor en asylansøger i Sverige koster samfundet ca. 85.000 kr. årligt, så koster en asylansøger i Danmark mere end 220.000 kr.

Tilbage i 2016, kort efter den historiske tilstrømning af 21.300 asylansøgere i 2015, sagde daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen således: "Hvis ikke det lykkes os at få de mennesker, der kommer i dramatisk antal, i arbejde, i større omfang end historisk, vil det knække vores sammenhængskraft på alle dimensioner" – i dag kan vi konstatere, at det i hvert fald ikke er lykkedes at få de syriske flygtninge fra 2015 i arbejde – i større omfang end historisk – idet kun hver anden mand og hver femte kvinde (over 17 år) er i arbejde. En hel generation af nytilkomne lader til at være tabt på gulvet for, hvad angår 50-80 procents vedkommende. Så sammenhængskraften i samfundet knirker altså noget allerede.

Man møder heller ikke ret mange danskere i disse dage, som ikke vil hjælpe afghanere i nød og give dem beskyttelse. Men de fleste ønsker dog, at vi hjælper i et omfang og et tempo, som stadig giver os sikkerhed, og som gør, at vi kan tilbyde ordentlige forhold for de mennesker, vi tager imod.

Vi må konstatere, at der er en grænse for, hvor mange vi kan integrere på kort tid. Derfor er en begrænsning i antallet vi kan tage imod altså ikke et led i at lukke os for verden, men et spørgsmål om at kunne tilbyde ordentlige forhold for og støtte til de mennesker, som vi tager imod.

Hvis vi skal kunne følge med, så skal antallet af asylansøgere til Danmark begrænses. Det er en forudsætning for at håndtere de udfordringer med beskæftigelse, uddannelse og kriminalitet, som uvægerligt følger med en flygtningestrøm.

Det danske velfærdssamfund og vores arbejdsmarked er ganske enkelt ikke indrettet til – og det skal det heller ikke være – at indpasse tusinder af mennesker i lavtlønsjob, hvor der ikke stilles de store krav til sprogkundskab, så længe timelønnen er billig nok. Derfor kan vi ikke tage imod det antal af flygtninge fra forfølgelse, krig og konflikt samt klimaflygtningene og migranterne, som søger mod fredeligere og rigere dele af verden. Og derfor kan vi ikke have en mindre stram udlændingepolitik. Det, som vi kan gøre, er at nytænke, hvordan vi håndterer dem, der kommer, og så kan vi kanalisere flere penge til NGO’er, som arbejder for at skabe sikre rammer for flygtninge i nærområderne.

Det er ikke alene den økonomiske sammenhængskraft, som er i fare for at bryde sammen. Det er også den værdimæssige. Det er altså en udfordring, når kulturer mødes og det skal vi ikke underkende. Danmark skal gerne vedblive at være et samfund med frihedsværdier som ytringsfrihed, demokrati, religionsfrihed, ligestilling mellem køn og mellem forskellige seksualiteter.

De værdier skal nytilkomne tage til sig – og som minimum respektere – ellers risikerer vi, at en stor gruppe mennesker kommer til at stå uden for den helt almindelige danske hverdag og i stedet lever i parallelsamfund med negativ social kontrol, stærke religiøse dogmer og normer, der udfordrer de grundlæggende værdier, som får vores samfund til at hænge sammen.

Annonce
Lemvig For abonnenter

Birgitte bor ud til trafikeret vej: Det er som om hjernen er på arbejde hele tiden

Danmark

Lørdagens coronatal: 358 blev konstateret smittet det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Lemvig

Stor prisstigning: Så meget skal du betale for at få tømt dine affaldscontainere næste år

Lemvig For abonnenter

Vejdirektorat kender problem: Men det er svært at støjsikre i Klinkby

Erhverv

Britt og Christina åbner ny klinik: Her kan du få plejet dine fødder

Lemvig

Det begynder med et lig blandt auktionens fiskekasser - gymnasielærer har skrevet krimi om kvotekonger i Thyborøn

Lemvig

Fond uddelte 400.000 kroner - stort beløb gik til nyt klokkespil i Harboøre Kirke

Kultur For abonnenter

Iben fra Tjørnevej har hovedrolle i ny Netflix-serie, der vises i over 190 lande: - Jeg kan ikke huske den casting, der sikrede mig rollen

Debat

Debat: Er de varme hænder hele løsningen på fremtidens velfærdskabale?

Lemvig

De betaler, så turister kan køre gratis med toget mellem Lemvig og Thyborøn

Navne For abonnenter

Lis og familien flytter fra Nørrebro: Når man får børn, ser man pludselig sit liv på en anden måde

Danmark For abonnenter

Fem børn mistede deres mor: 35-årige Nanna døde på sin søns fødselsdag

forside For abonnenter

Sådan ser tallene ud: Her er ugens regnskaber fra Nordvestjylland

Lemvig For abonnenter

Efterårets første storm trak gæster til havet - vagtcentral havde travlt, men ikke med stormskader

Erhverv

Malene foran et højdepunkt i de 17 år i Jysk - indvier større og moderniseret butik

Annonce