Annonce
Debat

Kronik: Når der kommer en båd med bananer

Illustration: Gert Ejton

Opfindelsen af køleskabet og fryseren gjorde en større forskel i menneskets kulturhistorie, end man først antager. I årtusinder har det været et problem for os at opbevare vores fødevarer over længere tid og derfor samle til forråd. Hvis man gjorde, skete det ofte med salt, som imidlertid fik fødevarerne til at smage af – ja: for meget salt.

Senere lærte man at sylte, henkoge og gemme i enten spisekamre eller jordhuler, så årstidens frugt og grønsager kunne holde sig længere, men som også som følge af behandlingen og opbevaringen fik sin helt egen karakteristiske smag. Hvem kan forestille sig en bøf uden surt-søde rødbeder til? Eller asier og rødkål til flæskestegen? Og gelé til kalvestegen og syltede tyttebær eller tranebær til rødspætten?

I samme periode, hvor vi danskere har investeret i avancerede samtalekøkkener med al velanskrevet udstyr til en samlet pris, der overstiger flere storebæltsbroer, køber vi mindst det dobbelte ind af færdigretter.

Det er sådan set stadigvæk sådan, at bestemte grønsager og frugt hører til hver sin årstid. Kartoflerne til sensommer, æbler og nødder til efteråret, jordbær til sommeren. Men ifølge sagens natur ikke ret mange til vinteren. Jeg kan ikke umiddelbart komme på nogen.

Annonce

Men tænk så på, hvor enorm en forskel det har gjort, at vi kan købe frugter og grønsager, som slet ikke hører hjemme på vore breddegrader, men bliver hentet hertil over lange distancer med fly og containerskibe. En udmærket illustration af, hvor bemærkelsesværdigt det har været engang, kan man høre i Ib Schønbergs berømte revyvise fra august 1945: ”Når der kommer en båd med bananer.”

Nok havde man tidligere kunnet få frugt og bananer sydfra, men krigen og besættelsen havde i fem lange år afskåret os fra muligheden at nyde den slags eksotiske fødevarer. Så da den første båd med bananer anlagde Københavns Havn, skabte det stor glæde. Især hos børnene.

I dag har vi vænnet os til, at vi året rundt har adgang til alle slags frugt og grønt, uanset hvor de kommer fra. Om det så er på den anden side af kloden. Og det er ikke alene moderne, hurtige transportmidler samt køleskabe og frysere, der har gjort det muligt. Det har også anvendelse af kunstigt tilførte vækstfremmere og pesticider, som dels fremskynder væksten og forlænger afgrødernes holdbarhed. Så meget faktisk, at fremmedartede frugter og grønsager fra fjerne egne stadig indeholder spor af giftstoffer, når de omsider når frem til os. Og det er ikke sundt for os at spise.

Det afslører antydningen af et unaturligt og lettere forkvaklet forhold til noget af det mest elementære i vores liv og kultur: indtagelsen af vores daglige brød. Det er for længst fortid, at det for os kun handler om overlevelse. Alene af dén grund, at vi ikke bruger hovedparten af vores tid på at skaffe os føden.

Tilberedningen og indtagelse af føde er blevet en kunst. For nogle år siden diskuterede man ligefrem i lærde kredse, hvorvidt det var egentlig kunst eller måtte nøjes med betegnelsen kunsthåndværk. Over Brødrenes Prices madprogrammer er der til glæde og lettelse for mange af os heldigvis så meget hverdagslig snusfornuft, at det sikkert falder uden for begge kategorier.

Men det er ikke for ingenting, at vi i Norden de sidste mange år har kunne bryste os tildelingen af mange internationale priser for det såkaldte ”nordiske køkken”, hvoriblandt Noma i København nok er den berømteste. Men hér koster garderoben også allerede en anselig sum! I det nordiske køkken prioriterer man råvarerne og årstidens frugt og grønt. Angiveligt bruger man ligefrem jord – ja: jord! – under tilberedningen. Velbekomme!

Fænomenet hedder tankevækkende nok haute cuisine og er – som I sikkert har regnet ud – fransk. Det betyder højt køkken og er ikke for alle og enhver. Det kræver som minimum en gourmetkok af såvel høj uddannelse og erfaring. Og der må de fleste af os alligevel stå af.

Det er sikkert også én af forklaringerne på, at vi danskere i takt med madens og tilberedningens akademisering, tilbereder stadigt mindre af vores mad selv. I samme periode, hvor vi danskere har investeret i avancerede samtalekøkkener med al velanskrevet udstyr til en samlet pris, der overstiger flere storebæltsbroer, køber vi mindst det dobbelte ind af færdigretter. Det er åbenbart lige så usexet at stå i et køkken og lave ganske almindelig, sund og varieret hverdagsmad som at passe sine egne børn?

Vi er skabt til noget større end det elementære og almindelige - og dét, der unddrager sig offentlig beskuelse og anerkendelse. For der er ikke ret meget i dag, der høster anerkendelse, hvis ikke det er synligt.

Annonce
Lemvig For abonnenter

Kommune og borgere vil arbejde sammen for at få en omfartsvej ved Klinkby

Danmark

Tirsdagens coronatal: 756 nye smittede - positivprocenten er den højeste i 10 uger

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Der er bud efter kranen, men nye opgaver må vente - det kræver nemlig 100 lastbiler at flytte den

Leder For abonnenter

Hvis vi ikke vil indstille os på et ringere serviceniveau, må vi se at få alle i sving

Lemvig

Radikale kommer til at bide negle på valgaftenen: Kan partiet fastholde sin plads i byrådet?

Navne For abonnenter

Landmandssønnen fra Borbjerg brugte 110.000 kroner på at blive uddannet butler: - Det er jo bare et ganske normalt arbejde

Lemvig

Ung knallertkører undgik lige akkurat at brage ind i bil

Leder For abonnenter

De mørke skyer truer: Vi skal måske forberede os på en anden økonomi i hverdagen

Debat

Debat: Hvad gør myndighederne ved giften?

Erhverv For abonnenter

Grundfos-topchef er træt af at blive kaldt 'arvingen': - Jeg slider og slæber

Kultur

Stem her: Nu kan du være med til at finde det bedste billede i lokal fotokonkurrence

Bolig

Danmarks billigste 'herregård' til salg: Her har Christian IV overnattet

Lemvig

Husk paraplyen: DMI varsler voldsomme mængder regn

Struer For abonnenter

Marianne støtter Inger hele vejen, også når folk bliver grimme at høre på: - Hun er ikke bare en åndssvag kælling

Lemvig

Stor pumpe skal forhindre oversvømmelse i Lemvig by

Annonce